[2004] ...Jo flere penge man får uden at gøre en indsats desto mindre incitament har man til at gøre noget. Gør individdet ansvarlig for sit eget liv. [N]år du [Anders Fogh Rasmussen] alligevel ikke tror på ekspansiv finanspolitik så gør op med resultatet af mange årtiers forkvaklet politik. Nedlæg. Afvikl. Fjern.

Og hvis I ikke når det hele inden næste folketingsvalg, så husk i det mindste sproget. Ulandsbistand er tvungen bistand. Folkeskolen er tvangsfinansieret indoktrinering. Ideen om folkesundhed er direkte nazistisk. Folkekirken er middelalderlig. Og høj beskatning er udtryk for en stor krænkelse af den private ejendomsret. Sig sandheden. Gør en forskel.

- Dagbladet Information har genoptrykt ældre kommentarer skrevet af undertegnede, som man kan finde gratis i et online-arkiv. Ovenstående er fra debatindlægget - Slut dog lederen sådan.

En journalist fra Nyhedsavisen har sammen med en række avisdebattører fra blandt andet Trykkefrihedsselskabet bidt sig fast i historien om en konservativ kandidat med nogle ret usædvanlige meninger, når det eksempelvis gælder religion, ytringsfrihed og seksualitet.

Ifølge Nyhedsavisen har man således kunnet læse, at den konservative kandidat blandt andet på sin blog skriver, at hun ”[ikke dømmer], om nogen er muslimer eller ej; kun en sharia ret kan dømme, om en person er kætter eller ej”. Om homoseksualitet at det ”hører simpelthen ikke hjemme i det offentlige rum” samt om Naser Khader: At ”han er psykopat ind til benet”.

Venstres Bertel Haarder er nu begyndt at interessere sig for sagen især som følge af nogle bemærkninger, der er kommet fra samme kant, om nazisternes massemord på jøder i forbindelse med 2. verdenskrig.

Personligt mener jeg ikke, at det er overraskende, at det netop er i det Konservative Folkeparti at udtrykket ”kætter” atter vender tilbage i dansk sprogbrug. For yngre generationer skal det således pointeres, at kætter også var et begreb som kristne brugte til at forfølge ikke-kristne.

Hvis man slår op i Gyldendals etbindsleksikon fra 2003 kan man læse, at ”Kætteri” er vranglære. Kristen betegnelse for en bevidst afvigelse fra kirkens lære. Altså ikke et ord om islam i Gyldendal. Men i arabiske ordbøger er ”kristen” formodentlig udskiftet med ”muslimsk”. Sådan er det med en række former for religiøsitet: Når en bestemt religion bliver særligt stærk, så dømmer man dem med ingen eller en anden trosretning som ”kættere”, det vil sige afvigere, man på den ene eller anden måde vil forfølge.

Undertegnede er i øvrigt hverken kristen, kirkelig eller religiøs. Siden konfirmationsalderen bedømte jeg tværtimod religion som sådan til at være et forfærdeligt spild af tid, selv om jeg ganske vist lod mig inspirere af forskellige religioners værdier. Men overordnet set anså jeg religion for at være en såvel kedsommelig som ubegavet måde, at bruge sin tid på.

Selv om jeg er ikke-kristen indrømmer jeg dog gerne en vis interesse for den anti-kirkelige men kristne amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson blandt andet fordi Emerson inspirerede den tyske og ikke-kristne filosof F.W. Nietzsche.

Emersons pointe var blandt andet at hvis Gud eksisterede måtte han være over det hele; og så var der ikke grund til, at der var nogle bestemte mennesker såsom præster, der tog patent på at vide bedre og mere om gud end andre.

I Danmark er Kristendommen på anderledes vis i forhold til Emersons trancendentalisme dog i vid udstrækning bygget op omkring kirken, som vel at mærke ikke er privat, men statslig. - Så tænk hvis indholdet kom tilbage i denne statslige kirke. Heldigvis har kirken ladet sig bureaukratisere og indholdstømme. Men hvis det indhold, der kommer tilbage er det der forsvandt, og som blandt andet handler om at afgøre hvad der er kætteri og ikke, så kan de ovenstående udtalelser fra islamisten såmænd hurtigt atter blive mainstream.

"Kætteri" og "blasfemi"

Hvad mange måske ikke har tænkt over, så er der i øvrigt en sammenhæng mellem begrebet ”kætteri” og ”blasfemi”. Hvis man ihukommer definitionen af kætteri foroven kan man nu læse straffelovens særlige paragraf, som gør blasfemi strafbart jf. § 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Betyder det så, at jeg som ikke-religiøs ikke må mene, at religiøse aktiviteter er kedelige og ubegavede? Har den mening ikke samfundsmæssig relevans? For det er nu engang det eneste, man kan konkludere i min kommentar Der er ingen grund til religøsitet fra januar måned. http://s-espersen.blogspot.com/2006/12/nytrstalen-2007-der-er-ingen-grund-til.html

Min pointe med ovenstående er således, at vi i Danmark med blasfemilovens og folkekirkens fortsatte eksistens i en juridisk forstand – og i vid udstrækning også politisk - ikke har fjernet os meget fra tidligere tiders politiske religiøsitet.

Med relevans for den indledende påstand lærte jeg som yngre i øvrigt, at Konservatisme ifølge Per Stig Møller handlede om: Palæstina, Athen og Rom det vil sige om Kristendommen, demokratiet og retsstaten. Hvilket blandingsforhold, der så skal være mellem religion og retssamfund er nu det store spørgsmål her. På baggrund af det, der fulgte efter "Palæstina, Athen og Rom" historisk set, kan der dog ikke være den store tvivl om, at hvis kirken og religionen bliver stærk nok, så forsvinder såvel demokratiet som retstaten.

Og jf. netop dette citat, der peger frem mod den iboende konservative mysticisme, man også finder i vendingen "Gud, konge og fædreland", er det således ikke så forfærdeligt overraskende at de Konservative mere end selv de Radikale stikker hovedet i busken i den aktuelle sag. I det Radikale Venstre har man, trods alt hvad der kan siges om de Radikale, i nogen udstrækning et mere kritisk forhold til religion som sådan, end man har det i det Konservative Folkeparti. Det som de Radikale i stedet har det svært med, er derimod at sætte grænser for ”tolerance”, hvor man godt kan mistænke de radikale for at gøre en dyd ud af, at nogle tramper på de værdier som de selv værdsætter - i tolerancens hellige navn.

Spørgsmålet er nu også om jeg ved ”bevidst at afvige fra kirkens lære” falder ind under betegnelsen ”kætter” eller ej? Det er nu noget som de religiøse mystikere må afgøre med sig selv. I praksis er der imidlertid i vor tid så mange der afviger fra kirkens lære - ja selv præster der gør det - at man klogeligt fra kirkelig side har undladt at forholde sig til spørgsmålet, måske også også fordi man på verdslig vis værdsætter det statslige monopol (lidt lige som Tipstjenesten vægter deres monopol over de afgifter man så skal sende videre til staten).

Danskere der bekender sig til logik og fornuft bør ikke desto mindre være opmærksomme på, at de seriøst religiøse i praksis har såvel paragraffer som statslige institutioner til deres rådighed, som følge af et manglende principielt opgør med religiøsitet og politik. Disse potentielle religiøse magtmidler vil dermed blive ved med at være der, indtil vi tager fat på en diskussion om at afskaffe dem, sådan som vi vel at mærke bør gøre det, hvis vi fuldgyldigt vil bekende os til oplysningstiden.

Om konservatisme læs: Liberalist, socialist eller særling? http://s-espersen.blogspot.com/2007/01/liberalist-socialist-eller-srling.html (En variant over den religiøse konservatisme er interessen for den tyske tænker G.W. Hegel, som der fokuseres på i denne artikel).

Om politisk religiøsitet læs: Fundamentalisme skal bekæmpes med fornuft http://s-espersen.blogspot.com/2007/01/fundamentalisme-skal-bekmpes-med.html - Tidligere bragt i Nyhedsavisen.

- Tilføjet 14/4: Historien foroven endte dog med eksklusion.

Der er jo ingen grund til at opvarme den offentlige varmestue på skatteydernes lomme, hvis præsten decideret oplever ekkoet i kirkerummet som stressende.

- Det skriver Marie Østerbye i Urbanavis.

Anledningen til ovenstående bemærkning er følgende også ifølge Østerbye:

[I] den gode sags tjeneste indleder Viborg Stift nu en undersøgelse af, hvorledes stress påvirker de ansatte i folkekirken: Præster, organister, kirkesangere og gravere.

For et stykke tid siden ansøgte flere præster ellers om at få fri om søndagen, fordi weekendarbejde og besøgende gæster ligeledes kan virke stressende, men det stresser tilsyneladende også, når der IKKE er nogen i kirken...

Debatten om Folkekirken, besøgstallet og kedsomheden er imidlertid hverken ny. Og det burde samtidig ikke være overraskende, at den bliver ved med at komme op til overfladen.

For hvis man vil have en levende kirke, så må man sikre forudsætningerne for liv. Og det er ikke det samme som at sikre sig kronisk beskyttelse via en tilknytning til staten.

Kirkens forhold til staten er således blot endnu et eksempel blandt utallige på, at penge fra staten ikke fører til dynamik og fremdrift, jævnfør også gårdagens kommentar af Christian Bjørnskov om ulandsbistanden.

- Man bliver således ikke kapitalist eller produktiv fordi man får en pose penge, men fordi man har et incitament, og (i kraft af et retssamfund med respekt for ejendomsretten) samtidig mulighed, og forudsætninger for at tjene dem selv!

Der er derfor ikke et dilemma, hvad angår kirkens forhold til staten: - Det er kun et valg at træffe hvis man vil have publikum tilbage; - og det er at løsrive sig, og derefter tage opgøret med den tiltagende bureaukratisering og de mange statsligt påvirkede rutiner.

Hør også interviewet - Why is Statism So UNBEARABLY boring? om hvordan statens dominans ift. civilsamfundet påvirker vores måde at tænke på.

[I]ngen kan påvise alle disse guders reale eksistens. De eksisterer kun i vor fantasi. Dette er universel ateisme.

Mindre interessant er lokal ateisme. Kristne, der bare benægter andre lokale guders realitet, er lokalateister. Dette gælder for turister, når de oplever Østens talrige guder, men mange turister nøler med at overføre den kritiske tanke på den jødisk-kristne lokalgud.

- Det skriver lektor emeritus i filosofi, Erik Elten i dagens udgave af Jyllands-Posten.

Han tænkte sikkert ikke på "velfærdsstaten", da han skrev ovenstående, men den skal også nævnes sammen med troen på "public servicefjernsyn", der nyder bred opbakning i den synkretistiske befolkning (afledt af "synkretisme").

Læs om skat, stat og kirke, - og hvorfor den frivillige indbetaling til Folkekirken viser vejen til et friere samfund her.

Man kan læse mere om målrettede indbetalinger (og dermed om lidt mere økonomisk ansvarlighed) i Copenhagen Institutes udgivelse af Fra Velfærdsstat til Socialstat .

Hvis man tilhører den socialdemokratiske trosretning er man jævnfør ovenstående to henvisninger således helt fri i en markedsøkonomi til at oprette en eller flere solidaritets-fonde, der kan målrettes alverdens rundhåndede udbetalinger med frivilligt indbetalte midler.

Rådet er gratis.

Den danske folkekirke rykker til venstre og har i dag et klart flertal af præster, som stemmer imod den borgerlige regering skriver Jyllands-Posten.

Således siger den københavnske sognepræst Flemming Pless og socialdemokratiske folketingskandidat til avisen:

Jeg fornemmer klart, at den venstreorienterede position i folkekirken er blevet stærkere. Venstrefløjen ser ikke længere kirken som en del af det etablerede samfund, som skal bekæmpes, men som en progressiv bevægelse, der arbejder for en mere retfærdig verden og en bedre behandling af de svage mennesker, som banker på vores dør.

Og han mener at:

Hvis du tager 100 præster, vil 30-40 sikkert stemme på Det Radikale Venstre og 20 på Socialdemokraterne, mens de øvrige venstrefløjspartier måske får 10-20 stemmer. Tilbage til regeringsblokken vil der højst være 30 stemmer.

Men kirkens budskab om næstekærlighed er imodstrid med venstrefløjens ideologi. Kærlighed og næstekærlighed kan ikke gives via tvang, som er venstrefløjens foretrukne værktøj.

Jeg er ikke et godt menneske, når staten tager halvdelen af min løn og giver den til andre, og det er uanset hvor meget de har behov eller fortjener disse penge. Ganske som de rige herremænd i Robin Hood ikke var helte.