[W]here is the outcry against Anita Dunn? Her remarks were not limited to a casual comment that had vicious implications. Rather they constituted a prolonged, blatantly explicit, and far more fundamental endorsement of an incalculably worse person and program than did those of Trent Lott. She has dared to say that one of her “favorite political philosophers” is one of the greatest mass murderers in the history of the world, a man whose takeover of China was responsible for as many as 70 million deaths during his reign. She has dared to present the words of this monster as a source of inspiration to youth!

George Reisman
http://georgereisman.com/blog/2009/10/maoist-in-white-house.html

18.000 borgere i 12 af landets kommuner tilbydes at få kroppen til serviceeftersyn. Det næste halvandet år ruller en bus gennem landet, og den byder inden for til et timelangt sundhedstjek.

Foruden de klassiske målinger af blodtryk, højde og vægt vil forskerne teste deltagernes kondital. Også musklerne og balanceevnen vil blive kontrolleret. - Det kan man læse i Børsen under overskriften 18.000 borgere til serviceeftersyn.

I fremtiden vil vi høre de statsansatte sundhedseksperter tale om KRAM, der står for kost, rygning, alkohol og motion.

KRAM-undersøgelsen varetages af Statens Institut for Folkesundhed

Find din Mao-uniform frem, lær at elske systemet og stil dig op i køen, når sundhedsbussen kommer.

Economics has another task. It must analyze both Marxian polylogism and the other brands of polylogism formed after its pattern, and expose their fallacies and contradictions. -- Ludwig von Mises

I Human Action bruger Ludwig von Mises en god del af pladsen på, at forklare om "poly-logik", det vil sige ideen om, at der skulle findes forskellige "logikker", der kan eksistere side om side (li'som): - Der kan, hævdes det, være tale om logik for sorte og om en anden form for logik for hvide; eller logik for venstrefløjen og en for mennesker af borgerlig observans (eventuelt kan logikken være afhængig af, hvordan man er placeret ift. produktionsmidlerne); der kan, påstås det, være forskellige "logikker" for internationalister og nationalister, og så videre.

Marxian polylogism asserts that the logical structure of the mind is different with the members of various social classes. Racial polylogism differs from Marxian polylogism only in so far as it ascribes to each race a peculiar logical structure of mind and maintains that all members of a definite race, no matter what their class affiliation may be, are endowed with this peculiar logical structure", skriver Mises.

Hverken Ayn Rand, Aristoteles eller Ludwig von Mises accepterede selvsagt denne "logikpluralisme".

Logik er tværtimod ikke-modsætningsfyldt identifikation.

Men ideerne om polylogik har alligevel vundet stort indpas også (og i visse tilfælde især) i det danske samfund.

Hvis man er belastet af venstreorienterede bekendte har man eventuelt hørt udsagnet: "- Det føler jeg ikke". (Det vil sige: - det er måske logik for dig, men ikke for mig). Det har de fleste lært i skolen.

Poly-logikken tjener vel at mærke, som også Ludwig von Mises viser det, som et slags "face-saving-device": (Han bruger dog ikke selv udtrykket)

Ved hjælp af poly-logikkens uædle kunst kan man således tale sig ud af de mest åbenlyse paradokser, problematikker, modsætningsfyldte påstande og ikke mindst fejlslagne sociale eksperimenter. (Det som er et paradoks for en logiker bliver således for en poly-logiker udtryk for at der i tilfældet hersker konkurrende logikker!). Derfor kan permanent bistand udemærket være ødelæggende for Grønland, men være en velsignelse for afrikanske lande, eftersom "logikkerne" vil være vidt forskellige - altså ifølge poly-logikerne.

Havde nazisterne bevaret magten i længere tid, og var økonomien derefter begyndt at forfalde, kunne man således med lethed tilsvarende være faldet tilbage på "racelogikken": - At materiel velstand var uvigtigt for de nye tyske overmennesker med de særlige gener, kunne således have været en åbenlys forklaring på nationalsocialismens fiaskoer - altså i en polylogisk argumentation.

I folkeskolen lærte undertegnede således også, at der var mange "konkurrerende logiske" veje til velstand. (Lidt ligesom hvordan folkeslagene føler for det).

Velstanden i Danmark skyldtes derfor ikke økonomisk frihed og en fornuftskultur som sådan, men var nærmere produktet af en række helt særlige hændelser i dansk historie, der derfor ikke kunne bruges til at sige noget om andre lande. - Særlige hændelser i andre lande havde tilsvarende ført til velstand som i Danmark. Eller særlige hændelser i andre lande havde omvendt ikke ført til så forfærdelig meget andet end - fattigdom. Polylogikere trives derfor ikke mindst indenfor faget Historie, men altså i det hele taget indenfor Humaniora.

I Danmark skyldtes velstanden således (efter hukommelsen) ifølge polylogikerne: - Marshall-hjælpen; at vi slap for at deltage i 2. verdenskrig - samt også noget med arbejderbevægelsens helt særlige stragier og beslutninger taget tilbage i slutningen af 1800-tallet.

Tilsvarende havde man som underviser uden tvivl nogen andre forklaringer på rigdomsskabelse i Hong Kong eller Taiwan, og uden tvivl gode begrundelser for hvorfor tingene ikke rigtigt lykkedes for formand Mao inde på det kinesiske fastland. Men forklaringerne ville således handle om alt andet end økonomiske lovmæssigheder. (Selv de marxistiske lovmæssigheder gælder således for polylogikere under helt særlige omstændigheder. Lenin satsede således - altså ifølge mystikerne - på et sted og et tidspunkt, hvor den marxistiske logik ikke virkede!).

Så på den måde kommer venstrefløjsundervisere (uden tvivl også den dag i dag) uden om det helt store problem, der hedder økonomisk frihed vs. ufrihed.

Et sådant fokus på fundamentale forhold afspejler jo tværtimod en åbenlys "monologik" - for ikke at tale om eurocentrisme, og ikke mindst utilsløret vestlig kulturimperialisme!

Ak, ja, Hvor lærte man dog meget i skolen...Og ved hjælp af polylogikken ved jeg nu også, hvorfor iranere og nordkoreanere er så glade for at udvikle atomvåben: Det er jo deres kultur og udtrykker blot en helt særlig form for logik, som vi med en anden logik ikke kan forstå...

Læs Human Action online (søg på "polylogism").

Der er en ulige fordeling af kapitalisme i verden. - De lande, der har haft og nydt godt af kapitalisme længe, er i i dag de rigeste lande på kloden. Det er derfor på tide at friheden udbredes til resten af jordens befolkning.

Det er samtidig vigtigt at huske på, at liberaliseringer meget hurtigt fører hurtigt til velstandsskabelse, sådan som dette kan iagtages i lande som Indien, Kina, Østeuropa o.s.v.

Dette er blot et af de vigtige budskaber, der kommer fra den svenske forfatter Johan Norberg i et interview med radioprogrammet Djævlens advokat.

I interviewet gives også en række konkrete bud på, hvordan vi sikrer reformer i vores del af verden, hvilket som bekendt er tiltrængt, eftersom Danmark nu kan se frem til verdensrekord i skattetryk takket være regeringsskiftet i Sverige.

Norberg minder også de danske lighedsmagere på, at mere købekraft (velstandsskabelse) er et langt vigtigere og presserende emne end ulighed: For selv ganske beskedne lønninger kan man købe stadigt mere i et samfund, der oplever velstandsskabelse, sådan som det finder sted i en åben markedsøkonomi.

Og udsigterne på det globale plan er for Johan Norberg - alt andet lige - positive: - Vi ser for tiden en voldsom vækst i input, hvad angår arbejdskraft - jævnfør globaliseringen. Dette vil føre til ganske massive velfærds- og velstandsforbedringer for jordens befolkning.

Ovenstående skaber dog også politiske udfordringer, jævnfør konkurrencen om den eksisterende kapital. Men allerede nu er der allerede ved at være et pres på lønningerne - også i Kina. Det betyder, at det samtidig vil blive langt vanskeligere for globaliseringsmodstandere at bekæmpe den internationale frihandel.

Johan Norbergs diagnose for Latinamerika: Globalisering har primært været for eliten. Der har ikke været grundlæggende forbedringer på mikroniveau, eksempelvis hvad angår mulighederne for at starte egen virksomhed, eller hvad angår styrkelsen af et retssamfund med respekt for frihedsrettighederne for befolkningen set under eet. Blandt de positive undtagelser nævnes Chile og El Salvador.

Norberg minder os i den forbindelse om, at kapitalisme afskaffer aristokrati, og erstatter aristokratiet og priviligierne med meritokrati (hvor respekten for profitincitamentet sikrer at dygtighed belønnes).

I interviewet diskuteres også de rige lande i Norden. Er de en udfordring for de klassiske liberalistiske svar? - Norberg: Spørgsmålet er, hvor vi kommer fra - jævnfør også arven fra 1970'erne. (Det vil sige perioden, der i såvel Sverige som Danmark med et maoistisk udtryk kan kaldes "det store spring fremad", hvad angår cementering og vækst i skattetryk samt stigninger i offentlige opgaver og udgifter).

Den historiske arbejdsetik, som vi kender den i de nordiske lande, er derfor som konsekvens af især udviklingen de seneste fire årtier ifølge Johan Norberg under pres. De næste generationer vil sandsynligvis ikke finde sig i, at skulle arbejde mere for nogle andre end for sig selv.

Noget andet der lægger et pres på systemet er dets infleksibilitet, hvad angår evnen til at håndtere indvandring. Her peger Norberg på fagbevægelsernes negative indflydelse, ikke mindst hvad angår fagforeningers fokus på at fastholde minimumslønninger. Evnen til - og accepten af- konkurrence på løn er ifølge Norberg en afgørende forskel på USA's og Europas evne til at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

Problemet om fleksibilitet handler dog ikke kun om indvandring; - jævnfør at såvel tallene for arbejdsløshed, som for langtidsledighed i Europa er langt højere end hvad det er tilfældet i USA.

En anden diskussion er perspektiverne for Kina, og spørgsmålet om hvornår, eller om, den økonomiske frihed også fører til politisk frihed. Ifølge Norberg er der dog grund til forhåbning eftersom, der historisk set er en tendens til spill-over:

Frihed handler således ifølge Norberg om, at mennesker ønsker at gøre brug af deres potentiale, så når de opnår frihed indenfor et område er der en tendens til, at de også vil have frihed indenfor andre områder (alt andet lige).

Johan Norberg stiller også spørgsmål ved den traditionelle tendens til kun at se det negative, hvad angår udviklingen i Nordeuropa: Der er sket store fremskridt hvad angår friheden de seneste hundrede år, hvad angår ytringsfrihed, samt når det gælder afskaffelsen af mange privilegier; og også hvad angår globalisering og fri konkurrence på det regionale niveau. - Dette har har således været en tendens, der er gået på tværs af tendensen til højere skatter og større offentlige udgifter. Det første er bare noget, vi taler mindre om end det sidste.

Johan Norberg mener endvidere, at målrettede reformer kan skabe øgede krav om øget frihed indenfor andre områder. Et sted at begynde at øge friheden kunne ifølge Norberg være indenfor uddannelsesområdet.

Hør interviewet her.

Johan Norbergs seneste bog (anbefales)

Besøg også www.johannorberg.net

Verdenssundhedsorganisationen har nu besluttet at støtte brugen af DDT:

The World Health Organization, conceding that alternative methods to fight malaria have failed, will start encouraging the use of DDT around the world.

"For anyone who cares about human life, this is excellent news," said Dr. Yaron Brook, executive director of the Ayn Rand Institute. "The widespread use of DDT against malaria-carrying mosquitoes can prevent the infection of hundreds of millions of people every year and save millions of lives." - Fundet på the Objective Standard.

I et interview med George Reisman (mp3) kan man i øvrigt få en god forklaring på, hvorfor mange af miljøbevægelsens anbefalinger har negative konsekvenser for mennesker, og hvorfor mange medlemmer af miljøbevægelsen samtidig ikke lægger skjul på dette; men for en række personers vedkommende rent faktisk byder de harmfulde konsekvenser for mennesker af deres politik velkommen (eksempler findes i artikelanbefalingen nederst): - Dette handler om synet på den eksisterende naturtilstand, som havende en værdi-i-sig-selv. Konsekvensen af dette syn medfører således at flere mennesker og øget civilisation opfattes negativt i denne sammenhæng, for de af miljøfolkene påstulerede iboende værdier i dyr og planter.

I går på forsiden af Berlingske kunne man således se en masse fabrikker, der udledte en masse røg. Mange miljøfolk ser således dette billede som noget negativt.

For undertegnede står billedet imidlertid for følgende: - At maskiner nu har erstattet hårdt og nedslidende arbejde; at ressourcer er frigjort så eksempelvis kinesere nu kan beskæftige sig med andet, end blot at slide 40-50 timer om ugen for kun at opnå helt bassale fornødenheder; og at den kinesiske befolkning, dermed langt om længe er ved at fjerne sig fra den tilstand forbundet med afsavn, der har kendetegnet størstedelen af menneskets historie. (Og at takket være markedsøkonomien - og hverken Connie Hedegaard, Svend Auken, Mao eller Per Stig Møller - vil de ineffektive fabrikker nu i hastigere tempo blive udskiftet med mere effektive).

- Men sådan er vi så forskellige. Andre fortolker således røgudledende fabrikker og vareproducerende fabrikker som skade på naturen, og tager således i stedet stilling til fordel for søpølser, koralrev, egetræer, pandabjørne eller moskitoers ynglepladser; eftersom de på denne måde ser dyr og planter, som havende en værdi-sig-selv (eng. intrinsic value).

I den forbindelse skal også anbefales George ReismansThe Toxicity of Environmentalism :

The doctrine of intrinsic value is itself only a rationalization for a preexisting hatred of man. It is invoked not because one attaches any actual value to what is alleged to have intrinsic value, but simply to serve as a pretext for denying values to man. For example, caribou feed upon vegetation, wolves eat caribou, and microbes attack wolves. Each of these, the vegetation, the caribou, the wolves, and the microbes, is alleged by the environmentalists to possess intrinsic value. Yet absolutely no course of action is indicated for man.

For example, the intrinsic value of the vegetation et al. is invoked as a guide to man's action only when there is something man wants, such as oil, and then, as in the case of Northern Alaska, its invocation serves to stop him from having it. In other words, the doctrine of intrinsic value is nothing but a doctrine of the negation of human values. It is pure nihilism.

Er profit noget, der er fratrukket indtægten ved lønarbejde?

Eller er det omvendt: Det vil sige, er lønarbejde noget, der er fratrukket profitten?

Måske tog Marx fejl? Måske var der virkelig ingen som helst grund til den russiske revolution 1917, det nordkoreanske eksperiment, undertrykkelsen af den cubanske befolkning; eller til de millioner af døde, der var konsekvensen af Mao's marxistiske inspiration, der netop blev forsvaret med et afsæt i kampen mod den angivelige udbytning af arbejdere via "profitmageri".

Ja, måske sidder Professor Curt Sørensen (se nederst i henvisningen) netop nu og læser Ludwig von Mises Human Action - eller George Reismans Capitalism, mens han overvejer, hvordan han skal sige undskyld til alle de studerende han i årernes løb har forsøgt at indoktrinere på skatteydernes regning med afsæt i Karl Marx påstand om det første: at profit er noget, der tages fra indtægten ved lønarbejde.

Og måske er der samtidig nogle politikere, der tilsvarende overvejer om de virkelig bør fortsætte med at bekæmpe profitincitamenterne i samfundet, når nu Karl Marx (og Curt Sørensen) tog fejl, og udbytningen ikke er en realitet.

- For hvis man finder en sten på stranden og sælger denne på markedet (måske til en krystalhealer), ja så er der ved indtægten ikke tale om lønindkomst, men vel at mærke om profit:

Som selvstændig stensamler er man ikke ansat. Man modtager ikke løn fra nogen. Man er tværtimod selvstændig. Man er profitmager. Og man har ved sit stensamleri og efterfølgende stensalg en profit på 100 procent.

Så hvad sker der med profitten, hvis det (takket være krystalhealermarkedet) kan betale sig at hyre en masse sociologistuderende til - i deres sommerferie - at samle sten på stranden med henblik på videresalg. Ja så er den løn, de modtager fratrukket arbejdsgiverens (det vil sige den oprindelige stensamlers) profit, der som nævnt var på 100 procent.

Hvor der først var profit uden kapitalisme (det vil blandt andet sige ingen ansatte, ingen investering af profitten, og ingen organisation), er der nu profit med kapitalisme (det vil sige med ansatte og lønarbejde - vel at mærke som en konsekvens af, at den selvstændige stensamler ikke brugte hele sit oprindelige overskud, men brugte en del af det til at ansætte lønmodtagere):

Kapitalisme kendetegnes dermed ved lønarbejde, og ikke ved profit. Profitskabelse eksisterede i forvejen. Kapitalisme reducerer således den procentuelle andel af profitten, og øger den andel, der udbetales i form af lønindkomst.

[P]rofit is the original form of income and the precondition for incomes earned by hired labor (wages), landlords (rent), and bankers (interest). Profit is not a "deduction" from these other incomes; it is yet another form of income – the first form and the form that is earned by mental effort. [...] The status of profit as primary income should be obvious from the common-sense observation that in the long-run, only profitable firms are able to hire and pay laborers, landlords, or bankers, while unprofitable firms – especially those that are likely to fall into bankruptcy – are simply no capable of making such payments. (p. 51), skriver Richard Salsman ifølge Per-Olof Samuelsson i artiklen More Reisman insights without George Reisman.

Her påpeges det samtidig at indsigten, der handler om "the primacy of profits" bør tilskrives George Reisman (Læs mere se side 473 - s. 529 ved pdf-søgning i Capitalism), hvad Salsman ifølge Samuelsson undlader.