American Enterprise Institute for Public Policy Research:
With $2.3 billion in Recovery Act tax credits allocated for green manufacturers, President Barack Obama and other Democratic politicians have high hopes for green technology. But their expectations clash with both economic theory and practical experience in Europe. Green programs in Spain destroyed 2.2 jobs for every green job created, while the capital needed for one green job in Italy could create almost five jobs in the general economy. Wind and solar power have raised household energy prices by 7.5 percent in Germany, and Denmark has the highest electricity prices in the European Union. Central planners in the United States trying to promote green industry will fare no better at creating jobs or stimulating the economy.
Læs mere:
http://www.aei.org/outlook/101026

set via:
http://stossel.blogs.foxbusiness.com/2011/03/09/obamas-green-jobs-fantasies/

Se også:

CO2 kvoter reducerer beskæftigelsen og forringer købekraften
http://www.coin.dk/default.asp?aid=1394

["The Climate Hysteria - What Is It All About?": ] This provocative book examines the latest political developments surrounding the issue of climate change and their relationship to the current state of climate science. It begins by exploring the question of whether there has been any substantial warming outside the range of natural variability (answer: no), continues by examining whether the alleged increase in atmospheric carbon dioxide over the last 100 years is a principle cause of global warming (answer: no), discusses the possible impact of current climate policies on economics and the demography (answer: dangerous), and concludes by discussing whether global warming would be a more of a bane or benefit if it should be proven true (answer: it depends!).

Read more here:
http://www.cfact.eu/thisweeksfeature_74.shtml

There are two sorts of limits to medical care. One is reality, which encompasses the state of scientific and technological knowledge, the state of capital accumulation, the resulting productivity of labor, and the relative performance of different individuals cooperating together under economic competition and the pursuit of individual self-interest. Under capitalism, as the result of the pursuit of self-interest and competition, this limit is continually pushed outward and the level of care for everyone continually improves. [...]

The other kind of limit to medical care is arbitrary government fiat. The government takes over medical care and it decides who is to receive care and to what extent. Under government control, the limit to medical care tends to be frozen, indeed, declining. Progress in medical care is largely prohibited as a threat to the government’s budget and decline accompanies the coming to the fore of doctors who are content to be mere tools of government policy; it also accompanies the general economic decline that results from related government policies that are hostile to capital accumulation and economic efficiency. -- George Reisman:

http://georgereisman.com/blog/2009/08/replies-to-readers-of-my-article-on.html

The Fed is supposed to provide the United States with stable currency yet it now takes $21.60 to equal the purchasing power of $1 in 1913, the year the Fed was established. (In the 124 years prior to the founding of the Fed, there was almost no permanent change in the purchasing power of the dollar. There was some inflation during the Civil War, which was offset by a slow deflation in the 40 years after the war.)

The Fed is supposed to regulate the banking system to provide financial stability, yet far more banks have failed since the Fed was created, and events of the past year illustrate how the Fed has failed at providing financial stability. The Fed has become like a large fire department that has a fixed percentage of its employees who are arsonists, so as it gets bigger, there are always more fires. Yet the politicians call for an even bigger fire department (or Fed) rather than a smaller one that has rid itself of the arsonists. (The same can be said of most of government.) Richard Rahn

[D]octors have mastered the anti-free-market sneer: Markets are good for crass consumer goods like washing machines and computers, but health care is too complicated for people to understand.

But that’s nonsense. When you buy a car, must you be an expert on automotive engineering? No. And yet the worst you can buy in America is much better than the best that the Soviet bloc’s central planners could produce. Remember the Trabant? The Yugo? They disappeared along with the Berlin Wall because governments never serve consumers as well as market competitors do. Read more in Competition Would Save Medicine, Too by John Stossel.

Den 19. januar kunne man i en kort notits i Berlingske Tidende læse, at den konservative Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen, mente, at man havde været for slap, når det gjaldt udlånspolitikken.

Dette må imidlertid siges, at være en underdrivelse, al den stund at politikerne både herhjemme og i USA har stimuleret til den omtalte udlånspolitik.

Hvad der er mere forunderligt er, at man alligevel fortsætter med nøjagtig den samme politik.

Man må derfor konkludere, at udmeldingen sandsynligvis kom som et rendyrket udtryk for et ønske om at se ansvarlig ud, mens man ikke er det.

"Heldigvis" – altså for levebrødspolitikerne men ikke for os andre - var der da heller ingen journalister, der undrede sig over, hvordan de nye milliarder og den fortsatte kunstige kreditskabelse og bankstøtte skulle være udtryk for en ny og strammere linje.

I går den 22. januar kunne man jævnfør mistanken om rendyrket populisme også se Lene Espersen slå ud med armene i Erhvervsbladet, hvor der loves mere kredit målrettet til de små- og mellemstore virksomheder.

Historien i Erhvervsbladet handler blandt andet om, at EU står i vejen for al den kredit, som de konservative nu gerne vil begunstige udvalgte virksomheder med.

”Stramheden” omtalt foroven varede således lige akkurat i tre dage.

Tendensen er derfor rettere, at der nu for alvor skal gives los fra ”borgerlig” side, og at den nye omfordelingspolitik - der vel at mærke også er protektionisme eftersom staten med statsstøtten favoriserer bestemte virksomheder, - den skal sprænge tidligere rammer for konservativ løssluppenhed. (For vi har jo Lene Espersens indrømmelse foroven).

Tidligere er der skrevet om, hvordan konservative i meget vid udstrækning har en nærmest religiøs tilgang til politik, hvor man spejder efter hvad der er oppe i tiden, og så søger at afspejle dette.

Det er også dokumenteret hvordan denne konservative tilgang har et Hegelsk ophav - altså et slags filosofisk forsvar, som gør at de konservative tror, at politisk ”flip flop” – politik ført som terningekast - er berettiget i praksis.

Den globale ”tidsånd” var således tidligere mere klassisk konservativ - republikanerne havde blandt andet magten i USA. Nu har ”tidsånden” imidlertid bevæget sig mod venstre, og amerikanerne har fundet sig en interventionistisk frelserfigur.

De konservative sadler derfor om, og løber i den modsatte retning for at kunne holde trit med tiden. Bliver ”tidsånden” særligt stærk i venstresnoet retning løber de konservative derfor også til sidst i armene på socialdemokraterne herhjemme.

Tidsånden er naturligvis blot et andet ord for folkestemning. Men den folkestemning man løber efter er nok i virkeligheden ganske snæver og består hovedsageligt i den kreds som står rundt om politikerne på Christiansborg: Den omfatter primært lobbyister fra erhvervslivet, pressen og andre der søger en eller anden form for begunstigelse, og som derfor vil have del i de ”midler”, der kan tilvejebringes via skatteopkrævning eller andre former for politiske indgreb.

Nogen granskning af økonomiske tænkere og en bestemt principiel tilgang til politik er det således allermindst sandsynligt at finde i det Konservative Folkeparti. Selv i Dansk Folkeparti står man dog i vid udstrækning for noget bestemt og ufravigeligt.

Den største borgerlige joker i dansk politik er derfor også det Konservative Folkeparti.

Selv om visse konservative hjemmesider direkte henviser til COIN må det derfor anbefales, at man lader disse ”neo-socialister” (der dog i vid udstrækning omfordeler fra fattig til rig i modsætning til klassiske socialister) være i fred, og bakker op om et parti der blot har et mindstemål af politisk integritet. (Jf. 180grader.dk’s leder nederst er det dog ikke sikkert at et sådan et parti for tiden overhovedet findes).

Kilder:

19/1: Lene E: Der er givet for meget los

22/1: Smv’er har udsigt til statsstøttet eksport

Om konservativ mysticisme der betyder at man ikke ved hvor de konservative bevæger sig hen:

Liberalist, socialist eller særling

Religion har intet godt at tilbyde borgerligheden

Læs også
180grader.dk: Bankstøtten

Konservativ Ungdom:

Helt grundlæggende kan det siges om konservatismen, at det ikke er en ideologi som f.eks. liberalismen eller socialismen. Det er nærmere en metode til hvordan ændringer i samfundet skal og kan finde sted. For konservatismen gælder det altid om at finde den rimelige balance. Balancen mellem stat og individ. Med en økonomisk politik følger naturligt en miljøpolitik. Med en erhvervspolitik også en socialpolitik. - Og så videre og så videre.... Kort sagt: Politisk appeasement med slagside til venstre for midten.

Mere i kommentaren Konservatisme vs. liberalisme

Undertegnede skrev sidste år et længere indlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Karteller kriminaliseres" [...]

Hvad nu hvis man takket være eksempelvis et kartelsamarbejde havde haft mulighed for i en periode at sætte priserne højere end man ellers ville? Så ville muligheden for at flere små banker kunne have klaret sig bedre (eller overlevet) naturligvis have været større, end det var tilfældet under den for bankerne negative regulering, som ligger i et kartelforbud.

Læs hele indlægget her:
http://s-espersen.blogspot.com/2009/01/velfrd-eller-frihed-til-bankerne.html

CATO Institute har for nylig udgivet en bog om skattekonkurrence af Chris Edwards and Daniel J. Mitchell med titlen Global Tax Revolution: The Rise of Tax Competition and the Battle to Defend It. Den er fuld af statistisk materiale samt interessante historier, der dokumenterer reaktionerne på et ikke-konkurrencedygtigt skattetryk. Hvis man bruger tid på at skrive om skattetrykkets negative konsekvenser i Danmark i dagspressen, kan bogen tjene til bidrag til nye vinkler på debatten. Helt afgørende er det dog også, at man sætter sig ind i hvilke principper, der bør afgrænse (eller eventuelt sætte en stopper for) beskatning. COIN's indstilling er at beskatning er en krænkelse af den private ejendomsret. Mere inspiration finder man her.

Se også 180grader.dk: Selvskabsskatten presses af international konkurrence.

Et nyt speciale fra Aalborg Universitet omtaler Cophagen Institute som en blandt de mange aktører,der findes i dansk energi-politik, hvor COIN naturligvis må placeres i kategorien af de grupperinger som er bekymret over de økonomiske konsekvenser ved politikker forbundet med klimahysteriet og andre miljøtosserier. Forhåbentlig er der i praksis også bidraget til følgende trend i energipolitikken, som den - måske lidt for rosenrødt - skitseres i specialet:

Hvor energipolitikken før var politisk fastlagt, sker det nu hos private aktører. Det betyder også, at kritik af energipolitikken vil få en anden karakter. Hvor det før var et politisk spørgsmål, der stod til politisk debat, er det i dag i højere grad et privat anliggende for selskaberne. Dermed er der også sket en begrænsning i den politiske styring af sektoren. [...] Dermed har udviklingen i den danske energipolitik betydet, at fokus på miljøhensyn er blevet flyttet til et fokus på de erhvervspolitiske hensyn. Et skifte, som blev sat i gang med liberaliseringsdirektivet fra EU, og som blev markant ved det kritiske valg i 2001. Skiftet til erhvervspolitiske hensyn i energipolitikken blev styrende for omstruktureringen af energisektoren efter regeringsskiftet i 2001. Dermed blev det erhvervspolitiske fokus indbygget i de nye rammer for energisektoren. Organiseringen i private selskaber, som skal konkurrere[...] på et liberaliseret marked, er med til at sikre det erhvervspolitiske fokus i den fremtidige energipolitik. Læs mere her:
http://projekter.aau.dk/projekter/fbspretrieve/15974464/master__dansk_energipolitik.doc

- Bare det var så vel.

http://s-espersen.blogspot.com/search/label/EU

The most outstanding political book of 2008 has been Liberal Fascism by Jonah Goldberg. It shoots to pieces the prevailing ideas of who is on “the left” and who is on “the right.” It can become especially relevant in the coming year, if the new administration goes further with the government interventions in the economy begun by the outgoing administration — the kind of economic policies that were at the heart of fascism. Thomas Sowell.

Man kan læse en dansk anmeldelse af bogen i den seneste udgave af Libertas, der udkom nov/dec 2008.