På den yderste front finder vi bl.a. Copenhagen Institute, hvis direktør, Simon Espersen i Jyllands Posten i fredags slog til lyd for at nedlægge forbrugerministeriet:

Stort set enhver form for lovgivning er for disse libertarianere et indgreb i den personlige frihed. Formentlig vil Espersen i stedet slå ned – eller måske undlade at slå ned – på dem, der ikke udviser den rette vilje til sundhed. - Det skriver Morten Bisgaard på Madkultur.dk

- Jeg vil naturligvis undlade "at slå ned" (d.v.s. at forsøge at "opdrage" via regulering eller beskatning). Det må være op til folk selv om de vil leve sundt eller ej. Iøvrigt vil jeg foretrække at blive kaldt liberalist og ikke "libertarianer".

Læs også dagens kommentar:, hvor jeg indledningsvist skriver at: I nogle lande er der uden tvivl et generelt problem med fedme og overvægtighed. Men problemet er først og fremmest den overvægtiges. Her må man dog samtidig erkende at nogle overvægtige eller fede ikke interesserer sig for spørgsmålet. I deres tilfælde må man lade sagen ligge.

Se også posteringen: Danmarks mest hårdkogte liberalister samt:

Nedlæg Forbrugerministeriet.

Det skal [...] være påstanden, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem et samfund uden visioner, idealer og mål – og så tendensen til overvægt og usundhed; på samme måde som der er en sammenhæng mellem fraværet af idealer og forbilleder - og så omfanget af kriminalitet og andre former for negativ social adfærd.

Sådan et system, kan man naturligvis ikke skabe i praksis. Resultatet bliver blot at alle hæmmes i at handle, og at problemerne og udfordringerne vokser sig større og større – uden at nogen formår at forholde sig til dem.

Læs mere i dagens kommentar.

Foreign Correspondent at the Chicago Tribune, Tom Hundley, recently published an article focused on the harm reduction qualities ("Snuffing Out Smokes") of Swedish snus (smokeless tobacco). The entire article can be found at - http://www.chicagotribune.com/business/chi-sun_snusing_0916sep16,0,2679102.story

Kindled a debate indeed -- Eudoxa is at the forefront of this debate through our hosting of this bulletin board which is an open forum for ALL perspectives regarding tobacco harm reduction. We encourage the public health community to become active users of this forum.

- Anders Sandberg in the Eudoxascience newsletter. - Visit www.eudoxascience.com

[D]et er hans [Tøger Seidenfadens] deller. Og det er mit slik. Det er hans overvægt. Og det er mine penge. Jeg ønsker ikke at være solidarisk med Tøger Seidenfadens deller. Jeg ønsker ikke at betale mere i skatter og afgifter, fordi Politikens chefredaktør har en slap selvdisciplin. Hvis han gerne vil tabe sig, behøver han ikke blande politikerne og forbrugerne ind i det - eller mig for den sags skyld. Han kan bare tage at spise noget mere kål, løbe en tur eller tage trappen.

- Det skriver Christopher Arzrouni i 180grader.dk om de seneste krav om nye afgifter på fødevarer, som får støtte fra Politikens Chefredaktør.

DR nyheder fortæller, at stadigt flere danskere er begyndt at bruge snus. COIN har flere gange foreslået dette alternativ til regulering - men desværre er produktet endnu mere reguleret end cigaretter. Et EU-direktiver forbyder salg af snus i det meste af EU.

Heldigvis giver 7eleven nu forbrugerne mere frihed til at træffe egne valg.

Du spiser vingummier i unaturlige farver og lakridser, der klistrer på tænderne. Måske har du virkelig lyst til slik. Måske er du blevet bombarderet med for mange reklamer om folk, der spiser slik og har det hylende skægt. Spørgsmålet er, om du selv kan vælge. Debatten om et forbud mod slikreklamer er blusset op igen på grund af den såkaldte fedmeepidemi... - Læs mere i Nyhedsavisen og deltag i debatten.

En google-søgning på ordet "forbrugerfrihed" gav her den 17. april i alt 14 hits. Syv af disse hits kan imidlertid spores tilbage til indlæg, der kommer fra Copenhagen Institute.

Et af de syv resterende hit skyldes et ret verdensfjernt speciale fra Roskilde Universitetscenter, hvor der - måske ikke overraskende - stilles tvivl om forbrugerfrihedens godartethed og betydning. Specialet er så vanskeligt tilgængeligt, at der ikke skal citeres fra det.

Men også på Københavns Universitet forholder man sig til forbrugerfriheden. Det sker ganske vist ud fra nøjagtigt den samme kritiske vinkel som på RUC. Rebecca Adler-Nissen har skrevet en boganmeldelse af et værk af en person ved navn Zygmunt Bauman, hvor hun under overskriften Frihedens pris konstaterer følgende:

Den anden centrale tanke i Baumans bog er, at friheden har sin pris. Frihedens rolle i det moderne samfund er tæt forbundet med kapitalismens og individualismens udvikling. Ifølge Bauman var det i starten arbejdslivet, der var det afgørende for individers integration i samfundet. Senere er det blevet forbrugslivet, som samler os. Bauman mener, at mens det kapitalistiske system tidligere blev opretholdt ved hjælp af undertrykkelse af arbejdernes frihed til fordel for producenternes, er det nu (forbrugs)friheden, der garanterer kapitalismens fortsættelse. Individets drift mod selvhævdelse er nemlig overført fra produktionen til forbrugets område. Her er der ikke længere konkurrence om knappe goder, men om symbolsk kapital og distinktion, som måles i forskelle mellem positioner, mener Bauman inspireret af Pierre Bourdieu. Forbrugerfrihed udtrykkes, når vi konstruerer os selv på baggrund af de identiteter, som markedet tilbyder. Det frie forbrugsvalg placerer os i socialt accepterede kategorier. Frihed og social kontrol går altså hånd i hånd. - Meget spændende og anderledes (...), men det er dog som om man har hørt det hele før. (Jf. også forbrugerstyrelsens skepis).

Nu tror læseren måske alligevel bare at det er et tilfælde, at akademikere er skeptiske overfor forbrugerfrihed. Men et tredie hit kommer imidlertid fra en hjemmeside med titlen www.filosoffen.net . Her kan man læse noget tilsvarende skeptisk under overskriften Befrielsens styresystem af Anders Fogh Jensen:

Når man kæmper for mere frihed, bør man have in mente, at man også kæmper for den herskende styringsrationalitets udbredelsesmuligheder. Hermed ikke være sagt at kampen er håbløs eller virkningsløs, men at den er flertydig. Er man af den for tidsånden så besynderlige opfattelse, at der kunne gives andre friheder end forbrugsfrihed, og andre måder at danne sit selv på end at realisere sig på et forbrugermarked, så kunne man kritisere det forhold, at man bliver spist af med en reduceret frihed. Dernæst kunne man pege på, at mennesket er blevet frigjort gennem det økonomiske, men endnu ikke fra det økonomiske. For det tredje kunne man kritisere den frihed, man hele tiden tildeles i form af overvejelsesbebyrdelser og ansvar. - Der er nu ikke noget som akademisk markedsskepsis. Og det vidunderlige er ikke mindst evnen til at lade som om der er tale om originalitet, fordi man udtrykker sin modstand eller sit ubehag mod forbrugerfrihed på en ny måde.

Et lyspunkt er dog noget så sjældent som en side, der beskæftiger sig med kosttilskud, og hvor man kæmper for at bevare en del af forbrugerfriheden! - Læs mere på www.valget-er-dit.dk En liste over kendte (og mindre kendte) personer, der støtter initiativet kan ses her.

Mere om forbrugerfrihed her.

The Center for Consumer Freedom udsender regelmæssigt gode/interessante citater. Dette fortjener dog at blive bragt her på bloggen i Forbrugerfrihedens navn:

"If it's twice the size of the regular, it should be twice the price."

-- Public Health Advocacy Institute (PHAI) President Richard Daynard, who's apparently unfamiliar with economies of scale, is more than willing to have the government regulate restaurant portion size and food pricing. Daynard was speaking at PHAI's annual conference on November 5, which we covered in delectable detail yesterday.

Citatet kunne ligeså vel være sagt af en af de danske forbrugerformyndere fra eks. Forbrugerrådet.

En tidligere kommentar gjorde opmærksom på at de fleste stoffer kan være farlige, hvis man spiser for meget af dem.

Man kan selvsagt også spise for lidt af et givent stof. Så her er et tankeeksperiment: Tænk hvis man skulle indtage salt via den homeopatiske metode, hvor man fortynder det "virksomme" stof helt ud i det ekstreme.

Peter Bowditch forklarer:

The folly of traditional homeopathy can be illustrated to even the simplest of minds, a fact that does not seem to deter those with "minds" coming in under the "simplest" score. As an example, someone suggested to me recently that a daily dose of 5 grams of some calcium salt could be taken in 6X homeopathic form to treat some condition or other.

Faced with situations like this where the choice was either to eat the weight of forty small cars per day, drink a volume of liquid equivalent to one and a half petrol tankers or to take a manageable quantity of medicine that could not possibly contain any measurable amount of medication, the homeopaths have sought desperately for a resolution of the dilemma...

Læs mere i Homeopathy - all the idiocy that fits.

Her kan man se en australier spise en homeopatisk "overdosis" (ingen kommer til skade under forsøget).

For at repetere lektien fra tidligere, så tager de frygtsomme miljøfolk omvendt et givent stof i en meget høj dose, giver det til et forsøgsdyr - og tilskriver derefter stoffet og ikke dosen, farlighed. (Homeopater mener omvendt at indtagelsen af deres stof selv i en stort set ikke-eksisterende mængde, vil være at beskrive som godartet. Der er i øvrigt samtidig tale om "poly-logik" - jævnfør salteksemplet: Skulle man være "konsistent homeopatisk" ville man hurtigt dø af sult).

Miljøbevægelsens meget lidt videnskabelige måde at skræmme befolkningen på, nyder alligevel udbredt politisk respekt jf. en aktuel artikel i Altinget: Pesticidfrugt skal granskes nøjere .

Pesticidefrygten kan således - med lidt god vilje - sige at være vor tids svar på Keynesianismen.

Medicinindustrien er klar til at lægge låg på prisstigninger på det danske milliardmarked fortilskudsberettiget medicin. Et nyt prisloft kan bliveto-årigt og få tilbagevirkende kraft. Foreløbigedrøftelser er indledt, skriver Berlingske.

Hvorfor vil en virksomhed frivilligt lade sig underkaste priskontrol, når det umuligt kan tjene til at fremme dens overskud. Det er ihvertfald hvad man let kan tænke i første omgang.

Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke helt så mærkværdigt.

For det første kunne industriens ønske om selvregulering skyldes, at man er klar over, at hvis man ikke går frivillighedens vej, så fastsætter politikerne alligevel et loft.
For det andet kunne det skyldes, at markedet for medicin i Danmark er fuldstændig ødelagt af offentlig regulering - priskontrol, forbud mod information til køberne og så er markedet domineret af en køber (det offentlige).
For det tredje kunne det skyldes, at man fra medicinalindustriens side forventer, at dette prisloft vil gøre det lettere at få adgang til de offentlige kasser når det kommer til forskning. Her tænkes specifikt på LIF, Vindmølleindustrien og IT-Branchen's forslag med overskriften SEND FLERE PENGE TAK! (se også her).
For det fjerde kunne det tænkes, at de danske direktører for internationale medicinalvirksomheder tænker snævert på deres eget overskud frem for på koncernens overskud. De håber måske, at priskontrollen vil forhindre konkurrence.

Alt sammen grunde der er til stor skade for samfundet.

Som Martin Ågerup fra CEPOS skrev i Politiken:

Velfærdsstaten opkræver omkring halvdelen af danskernes årlige produktion i skatter og afgifter for derefter at dele det hele ud igen. Kampen om at få den størst mulige andel af disse ca. 800 mia. kr. årligt er ubarmhjertig. Et stort antal interesseorganisationer, patientforeninger, ngo'er, brancheforeninger, miljøorganisationer, fagforeninger m.v. deltager i denne kamp.

Selv mange af erhvervslivets organisationer holder sig tilbage fra at argumentere for lavere skat, offentlige besparelser og mindre regulering. Gevinsterne ved lavere skat bliver spredt over mange, mens gevinsten ved at skaffe flere offentlige støttekroner er koncentreret. Derfor får hver enkelt organisation mest ud af at bruge den sparsomme politiker-opmærksomhed, som de bliver stillet til rådighed, med at argumentere for nye offentlige udgifter på deres område.

Martin Ågerup har ret i meget af det han skriver, men når han skriver Det er forståeligt nok og helt legitimt, at brancheorganisationer gør deres bedste for at få deres del af midlerne fra de offentlige kasser. Så er han helt galt på den. Det er ALDRIG legitimt at prøve at få snablen dybere ned i de offentlige kasser - tværtimod!

CEPOS har også opstillet en ny velfærdskontrakt, som er en god ide. Men dansk erhvervsliv har formentligt endnu større behov for at indgå denne kontrakt.

Dansk erhvervsliv skal nemlig lige så lidt som danske borgere være afhængige af de offentlige kasser. Danmark bør ikke have et erhvervsliv på støtten! (læs her og her).

.....
Læs også kommentaren: Lobbyisme: Pengene fosser ind og ud af statskassen...