Er der overhovedet nogen grund til at forblive i Danmark og som slavearbejder prøve at betale den gæld og finansiere den absurde samfundsstruktur, disse tidligere generationer har efterladt? Albert Camus (fransk forfatter, nobelprismodtager) mente, at Sisyfos fra den gamle myte var lykkelig, mens han forgæves prøvede at rulle sin sten op til bjergets top. Ja, måske. Og måske har I en Sisyfos-natur. [...]

Men - ærligt talt - tror I virkelig, at dette gamle rige, der i dag stort set kun eksisterer som idé: ’idéen Danmark’, tror I virkelig, at det står til at redde? Se til vores politikere: tror I måske, det er fra dem, redningen skal komme? Døm dem på deres gerninger. Dét vi overalt og hele tiden udvikler for fuld kraft er et identitetsløst tyggegummi-samfund, der ligner alle mulige andre omkringliggende tyggegummi-samfund. Vi kalder det ’Danmark’, men det burde hedde ’en ligegyldig, egenskabsløs lokalitet til opbevaring af fortrinsvis dansk-plaprende mennesker’.
Læs mere:
http://www.b.dk/kronikker/emigrer

...Der er for det første det galt, at man ikke kan opkræve alle skatterne uden at true folk. ”Enten betaler du,” siger skattevæsenet, ”eller også putter vi dig i fængsel”. Det er ikke frihed, det er tvang. Og i Danmark står den slags tvang for opkrævningen af næsten halvdelen af den samlede produktion. Intet land i verden har mere skattetvang end Danmark. I intet andet land er friheden til at råde over sin egen indkomst så lille som i Danmark.

Og det gør danskerne så også i stor stil. Hvis de har råd. Men så tvinges de til at betale for op til to, hver gang de køber én: Først til det offentlige og så i det private. De, der ikke har råd, må nøjes med det offentlige, fordi politikerne har taget deres penge. Det er ikke frihed. Det er tvang.

Læs mere her:
Min grundlovstale - Ole Birk Olsen
http://www.180grader.dk/Politik/min-grundlovstale-2

Staten bliver fed på problemer: Skatterne tages fra de produktive og gives til uproduktivitet (eller til virksomheder, institutioner eller individer der ønsker beskyttelse imod konkurrencen på markedspladsen). Herefter peger statens ideologer på det rod, man selv har lavet, og siger: ”Se her er lediggang, sociale problemer, "udstødelse" og stagnation. Det skal via skatterne løses med tilskudsordninger og social forskønnelse...”

Venstre, de konservative og DF har ikke nævneværdigt taget opgøret med velfærdsstatens klientskabelse, statens vækst, de åbenlyst skadelige incitamenter - og dermed heller ikke med ondets rod. Naturligvis skal der her og nu sættes ind med mere politi i de socialt betændte områder. Men ghettodannelse afskaffes kun ved at man grundlæggende holder op med at straffe de produktive, og at man tilsvarende ophører med at give tilskud til lediggang. Det er en sag for et liberalt parti og ikke ”velfærdsstatens” kustoder.

http://www.180grader.dk/Politik/slum-ghettodannelse-og-velfaerdstat

Den nuværende [politiske] tilstand er [...] ikke stabil og bygger ikke på sit eget princip Vi bevæger os da også i retning mod socialismen netop eftersom det er dette, der antages for at være det gode. Velfærdsstaten er [...] et skridt i retning mod yderligere selvopgivelse. Det praktiske får langsomt lov til at vige for det uegennyttige og opofrende, som antages at være det gode.

De nuværende politiske magthavere siges at være borgerlige. Men eftersom de søger at effektivisere ud fra argumenter om, at det er til fællesskabets bedste, og derfor ikke forsvarer den personlige frihed, vil det være disse begrundelser og ikke resultaterne, der vil blive husket. Regeringerne Fogh og Løkke Rasmussen står som variationer over temaet ”fællesskabsløsning”, og deres opbakning til det meningsfulde i et højt skattetryk og velfærdsstaten har blot bidraget til at cementere velfærdsstaten, hvilket som nævnt var et socialistisk middel til et mere omfattende mål. Schlüter, Fogh og Løkke Rasmussen vil blive husket som bidragsydere til konsolidering af velfærdsstaten via ”borgerlig ansvarlighed”.

http://www.180grader.dk/Politik/politik-som-tovtraekning-mellem-grundvaerdier

Contrary to modern misinterpretations, our real rights—to life, liberty, property, and the pursuit of happiness—are rights to take action; they are not entitlements to goods and services. Jefferson defined liberty as “unobstructed action according to our will within limits drawn around us by the equal rights of others.” This means we may act in our own behalf, for example, to earn money and buy health care, but we may not expect the government to tax and regulate others to provide us with health care for free.

Rights belong to us as individuals, with each of us possessing exactly the same ones. There are no “rights” of groups—be they farmers, seniors, students, workers, homeowners, or the like—to any special privileges at the expense of others. According to Jefferson, “Congress has not unlimited powers to provide for the general welfare but only those specifically enumerated [in the Constitution].” What, then, would he have thought of our current government’s using taxpayers’ money to provide privileges to countless special-interest groups—through bank bailouts, government-backed mortgages, programs for the arts, government housing, car-company loans, etc.?
-- A sad birthday for Jefferson

Ifølge Jyllands-Posten kan danske moser "se frem til" 170 millioner danske skatteyderkroner. -Og det er på høje tid siger en ekspert adspurgt til lejligheden...

Allerede i folkeskolen lærte man om begrebet "antropomorf"; det vil sige at noget tingsligt (eller på anden vis ikke-menneskeligt) får tilskrevet menneskelige karakteristika.

Hvis man er journalist på Jyllands-Posten er det tilsyneladende i orden at tilskrive moser menneskelige egenskaber, såsom at have forventninger til millionstøtte.

Det er åbenbart også i orden at undlade at spørge kritisk til overgrebet mod den private ejendomsret, som denne mose-begunstigelse repræsenterer. Der er nu engang mennesker, der har brugt deres hjerne og kræfter på at skabe de "ressourcer" som nu med vold tages for at politikere kan søge at brande sig på en modegrøn måde. Der var med garanti ingen i DK der i dette år eller sidste år gik på arbejde for at politikere kunnne tage en andel af deres indkomst og bruge dem på mosepleje.

De uproduktive folkevalgte har for længe siden dokumenteret deres komplette ansvarsfrihed. Hvis man kan tale om et ansvar, må det være det ansvar, de føler for at ansætte flere folk i staten, om det så skal være til mosernes antropomorfe velbefindende.

De skyldige er vælgerne. Og vælgerne har ingen logiske motiver til at kastrere deres medborgere gennem skatter til fordel for det unyttige - udover had og selvhad. For vi er nødt til at konkludere, at danskerene ønsker at straffe hinanden gennem destruktiv adfærd i stemmeboksen: - Man ønsker tydeligvis at gøre arbejdslivet meningsløst gennem højere skatter, der bruges på stadig mere ligegyldige projekter. - Man vil påtvinge naboens børn særlige madordninger. Man vil ensrette uddannelsesområdet, så alle bliver lige dumme. Man vil forstivne og monopolisere sundhedsområdet gennem nationalisering, så vi kan sikre os at ingen lever længere. Man vil sørge for, at ingen ved noget om frihedens gavn og nytte ved at strømline universiteterne i velfærdslamisk og planøkonomisk retning. Man vil gøre kulturen statslig og rigid. Man vil kalde vejr-gætteriet for videnskab. Man vil gøre følelsesladet retorik til standarden for politisk debat. Man vil kalde afviklingen af den økonomiske frihed for en "model" (kaldet "velfærdsstaten"). Og man vil bruge tiden på at tale om de krimininelles "sociale arv", - fremfor at straffe dem og samtidig forsvare de uskyldige.

Million-tilskuddet til moserne er derfor et passende symbol på en forsumpet dansk kultur.

Se JP - 14/1 - "To milliarder til naturen"

Malacinskis bog ["Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt"] er befriende læsning, der udfordrer tidens dødssyge dogmer og offergørelse af kvinder. Man kan måske savne en mere direkte kritik af den nordiske velfærdsstat, der utvivlsomt har lod og del i mange kvinders utilfredshed. Ligesom undertegnede havde håbet på en 'kærlig behandling' af det høje skattetryk som en væsentlig årsag til den lave repræsentation af kvinder i dansk erhvervsliv og bestyrelseslokaler: De føler ikke deres anstrengelser tilstrækkeligt belønnet. Fra boganmeldelse af Kit Louise Strand

Danmark er i stigende grad blevet indrettet efter tanken om, at man i et eller andet omfang ikke kan gøre for sin egen negative adfærd, og/eller at andre skal have en pistol for panden før man vælger at hjælpe de, som har fortjent at få hjælp. Tilsvarende har man afskaffet hele tanken om, at der findes mennesker, der har trådt over grænsen for hvornår, man kan regne med at få hjælp. Noget af det mest afskyelige ved ”Velfærdsstaten” er netop, at man som skatteyder aftvinges penge til de mest foragtelige, som man aldrig nogensinde ville drømme om at udstrække nogen form for selv den mindste omkostningsfri venlighed til. Alligevel tvinger socialisterne os til dette. De kalder denne tvang for et ”socialt sikkerhedsnet”; men det er tværtimod et sikkerhedsnet for de asociale.

http://www.coin.dk/default.asp?aid=1605

Many studies have shown there are no discernible benefits in terms of objective measures of human welfare from raising the share of government spending beyond the 25 percent to 30 percent mark, yet Britain is slated to go over the 50 percent mark and America over the 40 percent mark. The British and Americans seem to be in a suicidal race as to which country can put in the most destructive economic policies. The British are ahead at the moment. Unfortunately, there are no winners. -- Read more in Omens of a Downward Spiral by Richard Rahn.

CATO Institute har for nylig udgivet en bog om skattekonkurrence af Chris Edwards and Daniel J. Mitchell med titlen Global Tax Revolution: The Rise of Tax Competition and the Battle to Defend It. Den er fuld af statistisk materiale samt interessante historier, der dokumenterer reaktionerne på et ikke-konkurrencedygtigt skattetryk. Hvis man bruger tid på at skrive om skattetrykkets negative konsekvenser i Danmark i dagspressen, kan bogen tjene til bidrag til nye vinkler på debatten. Helt afgørende er det dog også, at man sætter sig ind i hvilke principper, der bør afgrænse (eller eventuelt sætte en stopper for) beskatning. COIN's indstilling er at beskatning er en krænkelse af den private ejendomsret. Mere inspiration finder man her.

Se også 180grader.dk: Selvskabsskatten presses af international konkurrence.