Ifølge Jyllands-Posten kan danske moser "se frem til" 170 millioner danske skatteyderkroner. -Og det er på høje tid siger en ekspert adspurgt til lejligheden...

Allerede i folkeskolen lærte man om begrebet "antropomorf"; det vil sige at noget tingsligt (eller på anden vis ikke-menneskeligt) får tilskrevet menneskelige karakteristika.

Hvis man er journalist på Jyllands-Posten er det tilsyneladende i orden at tilskrive moser menneskelige egenskaber, såsom at have forventninger til millionstøtte.

Det er åbenbart også i orden at undlade at spørge kritisk til overgrebet mod den private ejendomsret, som denne mose-begunstigelse repræsenterer. Der er nu engang mennesker, der har brugt deres hjerne og kræfter på at skabe de "ressourcer" som nu med vold tages for at politikere kan søge at brande sig på en modegrøn måde. Der var med garanti ingen i DK der i dette år eller sidste år gik på arbejde for at politikere kunnne tage en andel af deres indkomst og bruge dem på mosepleje.

De uproduktive folkevalgte har for længe siden dokumenteret deres komplette ansvarsfrihed. Hvis man kan tale om et ansvar, må det være det ansvar, de føler for at ansætte flere folk i staten, om det så skal være til mosernes antropomorfe velbefindende.

De skyldige er vælgerne. Og vælgerne har ingen logiske motiver til at kastrere deres medborgere gennem skatter til fordel for det unyttige - udover had og selvhad. For vi er nødt til at konkludere, at danskerene ønsker at straffe hinanden gennem destruktiv adfærd i stemmeboksen: - Man ønsker tydeligvis at gøre arbejdslivet meningsløst gennem højere skatter, der bruges på stadig mere ligegyldige projekter. - Man vil påtvinge naboens børn særlige madordninger. Man vil ensrette uddannelsesområdet, så alle bliver lige dumme. Man vil forstivne og monopolisere sundhedsområdet gennem nationalisering, så vi kan sikre os at ingen lever længere. Man vil sørge for, at ingen ved noget om frihedens gavn og nytte ved at strømline universiteterne i velfærdslamisk og planøkonomisk retning. Man vil gøre kulturen statslig og rigid. Man vil kalde vejr-gætteriet for videnskab. Man vil gøre følelsesladet retorik til standarden for politisk debat. Man vil kalde afviklingen af den økonomiske frihed for en "model" (kaldet "velfærdsstaten"). Og man vil bruge tiden på at tale om de krimininelles "sociale arv", - fremfor at straffe dem og samtidig forsvare de uskyldige.

Million-tilskuddet til moserne er derfor et passende symbol på en forsumpet dansk kultur.

Se JP - 14/1 - "To milliarder til naturen"

Since European precautionary principle proponents advocate that ‘quality of life’ considerations, moral values, and social and environmental group (communal) concerns should serve a predominant role in international policy-making to address future potential public harms, it is incumbent upon all other nations to question the source of these beliefs. They must demand strict transparency and accountability from those who argue in favor of changing the current ‘risk-based’ global paradigm to a new ‘precautionary principle’ hazard-based paradigm, which dictates the extent to which all societies may use and rely upon science in evaluating potential future public dangers. After all, is it not the advocates of precaution who bear the burden of proving to the world that a paradigm shift focusing primarily on the ‘unknowables’ of life is actually necessary? Mustn’t they prove beyond a preponderance of the evidence that this utopian vision can not result in greater harms to global society than those they are intended to eliminate? And, isn’t it they who must demonstrate that the assumptions underlying these beliefs reflect a reasoned rather than a desperate, pessimistic view of reality? [...]

In essence, some sort of blurring or unnatural fusion may have occurred between the multitude of values and phobias long submerged within Europe’s collective psyche and the extreme, almost religious utopian ideologies of post-communist European social and environmental groups. This convolution of European fears, ideals and hypothetical realities has manifested itself in the form of the precautionary principle. If its underpinnings indeed manifest a disease (i.e., "Precautionus Principilitis"), its symptoms and diagnosis would be quite telling: a disorder induced by stress and repressed feelings of inferiority and desperation, marked by extreme luddism, incoherent babbling, disorientation, and a shared form of delusion. But what is worse, instead of suffering this disturbance in private, the European regionalists seek to convert the entire world to their disordered understanding of reality. They are driven to do this, as a means of denying the guilt attendant with the sociopathic manner in which they are manipulating the rest of the world, while injecting their own shortcomings into a world system over which they now claim moral superiority.[...]

Read more in Precautionus Principilitis: A Psychosocial Disorder Causing Luddite Psychobabble by Lawrence A. Kogan and Robert Stein.

[D]et er hans [Tøger Seidenfadens] deller. Og det er mit slik. Det er hans overvægt. Og det er mine penge. Jeg ønsker ikke at være solidarisk med Tøger Seidenfadens deller. Jeg ønsker ikke at betale mere i skatter og afgifter, fordi Politikens chefredaktør har en slap selvdisciplin. Hvis han gerne vil tabe sig, behøver han ikke blande politikerne og forbrugerne ind i det - eller mig for den sags skyld. Han kan bare tage at spise noget mere kål, løbe en tur eller tage trappen.

- Det skriver Christopher Arzrouni i 180grader.dk om de seneste krav om nye afgifter på fødevarer, som får støtte fra Politikens Chefredaktør.

COIN-bloggen har fået "hits" fra noget, der hedder Sociale Nyheder. Om hjemmesiden kan man læse at Sociale Nyheder er en utraditionel nyhedsservice der bruger Internettet og avancerede It-værktøj til at generere [nyheder]...Man finder med andre ord nyhederne via bestemte søgeord og termer. Hvilket betyder at det meste indhold er genereret automatisk. Siden bringer således nyheder og artikler - til, fra og om den sociale verden...

Den sociale verden er indledningsvist imidlertid blot en forskønnelse af mere passende begreber såsom: "klientverdenen", "ydelsesverdenen" eller "de svages verden".

For hvis man ikke lever på en øde ø eller befinder sig i en permanent krigslignende tilstand, omgås man som bekendt også andre mennesker socialt:

- Man handler med andre, taler med andre, og gør så meget andet, der alt sammen kan falde ind under kategorien "social adfærd". At producere noget værdifuldt, og at handle i fred og frihed, er således noget af det mest sociale og civiliserede, man kan foretage sig. Men dette hører vel at mærke ikke ind under de sociale agitatorers kategori.

Den "sociale verden" på de "Sociale Nyheders" side er således i stedet ofrenes verden: en verden, der befolkes af dem, som alverdens sagsbehandlere mener har krav på ydelser fra det offentlige. Der er som bekendt tale om en gruppe, der bare er vokset og vokset i takt med at ydelserne er udvidet af de mange socialdemokratiske partier, der skiftes til at være ved magten. Og de "Sociale Nyheder" fungerer simpelthen blot som en privat støttefunktion til det store offentlige maskineri, der sikrer endnu flere ydelsesmodtagere i Danmark. - Under kategorier på nyhedssiden kan man således se hvad de, der har konstrueret hjemmesiden, i praksis mener hører til "den sociale verden".

De der taler om "sociale ydelser" og "sociale verdener" er således næsten altid nogle, der mener at behov for noget også giver krav på noget (jævnfør ideen om "materielle rettigheder"). Det er i øvrigt en helt forkert ide. Og den verden de i praksis skaber i kraft af tvungne statslige opkrævninger er i øvrigt også alt andet end social: Den gør stadigt flere til ydelsesafhængige tabere og statslige klienter.

Så hvem finansierer "Sociale Nyheder"? Det gør tilsyneladende en NGO (Non-Governmental Organisation) ved navn "Taletid", der arbejder med kommunikation indenfor det sociale område, brugerinddragelse og arbejder for at give taletid til de mest udsatte grupper i samfundet. Denne såkaldte "NGO" har også to andre sider, man kalder for Brugerperspektivet samt Metalog.

Besøger man disse sider kan man dog med nogen rimelighed konkludere, at "NGO'en" mest af alt ligner en af de utallige kommunikationsvirksomheder, der lever af at samarbejde med offentlige institutioner, og hvis opgave det - mod betaling - er, at fremhæve bestemte grupperingers angivelige behov for ydelser (jf. de valgte kategorier) her via internettet, - sådan at de pågældende grupperinger/"sociale områder" med tilhørende statslige institutioner kan sikres endnu flere skatteyderkroner, end det er tilfældet i dag. "NGO"'ens kunder og samarbejdspartnere kan man finde her.

"Sociale Nyheders" robot søgte på sektor, kom på afveje - og reklamerede på ironisk vis for Anders Fogh Rasmussens Vera og Benefica. - Benefica er den, der vil gøre det gode (men med de forkerte midler). Vera er den, der fortæller om de negative konsekvenser, der er forbundet med Beneficas politikforslag.

Morten Sørensen, der er næstformand for Liberalisterne savnede i forbindelse med en aktuel debat om ernæringsmærker i Folketinget bare en eneste liberal MF´er, der ville gå på talerstolen og bede politikerne lade være med at behandle os som pattebørn. En der ville fortælle det ærede Folketing, at folk selv har et ansvar. Læg dertil at alle sgu da ved, at majonæse og kager feder, slik er usundt, man skal spise meget frugt og grønt o.s.v. Er man så dum, at man ikke ved det, så har man fortjent at blive fed; og i øvrigt vil man så også være for dum til at forstå et ernæringsmærke". Læs mere her.

Ernæringsmærket hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Under overskriften Investering, ikke forbruk skaper økonomisk vekst, skriver Onar Åm følgende: - [F]olk kunne satt 90% av det de tjente i banken og likevel ville ikke økonomien ha kollapset (forutsatt en myk overgang slik at industriene hadde hatt tid til å omstille seg). Hvorfor? Fordi pengene ikke blir liggende å støve ned i en bankboks når du setter dem i banken. De blir investert, hvilket vil si forbrukt av kapitalister, altså kjøp av maskiner, bygging av infrastruktur, investering i forskning og utvikling osv.

Forbruket går altså ikke ned bare fordi man setter pengene i banken, det blir bare dreid over på andre typer forbruk som fremmer større økonomisk og teknologisk utvikling. Det finnes altså ingen grunn for staten til å ”stimulere økonomien” med litt inflasjon. Tvert i mot er dette svært skadelig...

- Læs artiklen Høyresiden, hvor Åm tager fat på en række klassiske misforståelser om markedsøkonomien på højre side - blandt andet hvad angår ideen om, at konkurrencen skal reguleres. Læs også en artikel af Onar Åm på COIN her.

Om forbrug, vækst og investeringer læs også - Man bliver ikke rigere af at feste.

Jævnfør den aktuelle skattedebat skal det naturligvis bemærkes at staten ikke sparer op. Og at et højt skattetryk alt andet lige er ensbetydende med et højt forbrug (for i staten er man skrap til at forbruge), og samtidig et lavt niveau for opsparinger og investeringer - i forhold til en situation med lavere skatter.

Derfor er der ingen grund til at undre sig over, at byer skyder frem - og opefter - i lavt beskattede frimarkedsøkonomier i Asien, (samt i de nu friere østeuropæiske lande), eller at stadigt flere lande overhaler DK i velstandsskabelse.

I Danmark har vi således valgt kortfristet - og falsk - tryghed fremfor langsigtet vækst. - Vi har med andre ord valgt at sætte udviklingen i stå og kalde vores stagnation for "velfærdsstaten".

Vigtigt for [...] kollektivister er det [...] at bagatellisere begreber som frivillighed vs. tvang; ytringsfrihed vs. censur og selvcensur; frihed vs. diktatur; ejendomsret vs. statseje; offentlighed vs. civilsamfund. Dette sikrer ikke mindst en dårlig gratis uddannelse som drives af politiske klienter indenfor netop uddannelsesområdet.

Væksten i den offentlige sektor har man hverken viljen eller evnen til at forhindre. Men man kan dog sætte tempoet en smule ned. Læs mere i dagens kommentar.

På denne hjemmeside kan du læse om det danske Tværministerielle Mainstreaming projekt, hvis opgave det er at implementere køn, mainstreaming og ligestilling i alle statens aktiviteter.

Du kan også finde konkrete værktøjer til arbejdet med at kønsmainstreame aktiviteter: Tjeklister, gode råd, et væld af gode eksempler til arbejdet med kønsopdelte data og statistikker, til kampagnearbejde, til lovvurdering og - fra oktober - til evaluering af kønsmainstreaming indsatsen. [egne fremhævelser] Meget mere "kønsmainstreaming" her.

- Så vær nu en god borgerlig kønsmainstreamer, og bliv ligestillingskonsulent.

Venstre: - mere system mindre individ.

I løbet af de seneste år har udviklingen i tv-nyhederne og den journalistiske linie bevæget sig i retningen af historien om familien/manden/kvinden/barnet, der kom i klemme i 'systemet', er blevet uretfærdigt behandlet eller i det hele taget bare klager sin nød.

Det er en udvikling, der blandt andet ses i DR og TV2's nyhedsdækning, der efterhånden har fået et ualmindeligt lavt niveau, hvor fokus ikke er på at sprede viden, men 'historier'... - Læs mere hos Liberalisterne.

Med omkring tusind daglige besøgende på COIN-bloggen er der ikke grund til brok. Men det kunne være interessant med flere eksterne bidrag såvel, når det gælder klummer til forsiden som kommentarer til bagsiden. Derfor skal der atter opfordres til indsendelse af essay (se mere her) , hvor de bidrag, der bringes på forsiden, vil blive honoreret med en hardbackudgave af Atlas Shrugged.

Jævnfør gårdsdagens kommentar på forsiden om fælleskassen vs. den enkeltes råderet over egne midler, er et emne der burde debatteres oftere hvorfor skattetrykket i Danmark er det højeste i den frie verden.

Der er masser af indfaldsvinkler til at diskutere dette. Her er nogle:

• Gjorde diverse socialistiske bevægelser i Danmark noget helt særligt fra og med slutningen af 1800-tallet?
• Hvad er det for en type af værdier, man i særlig grad har haft held til at underminere? Er beskatning udtryk for politisk egoisme eller skal det voksende skattetryk omvendt forklares med appeller til altruisme? (Er de to svar uforenelige?).
• Hvorfor har borgerlige partier i så mange årtier fejlet, når det gælder evnen til at bremse væksten i skatter og offentliggørelse? (Vinkler på dette kan findes i det seneste indlæg i Nyhedsmagasinet RÆSON ).
• Hvordan kan det være at socialisme i Danmark stadigvæk har så stor politisk indflydelse? Berlin-muren blev som bekendt væltet i 1989, og meningen for mange var, at Murens fald ikke mindst symboliserede den økonomiske socialismes død. Så hvordan kan det være at økonomisk centralisering og topstyrede løsninger stadigvæk er så fremtrædende? Tilsvarende: hvorfor er det, at de tilhængere af den markedsøkonomi, der stod tilbage, og som var et system, der åbenlyst var den socialistiske planøkonomi overlegen, de i dag bliver kaldt ”super”, ”ultra” eller neo-liberalister? ( jf. Ole Birk Olesens kommentar i den seneste udgave af Weekendavisen).
• Hvor stor en rolle spiller den offentlige uddannelse for fastholdelsen af det høje skattetryk? Og hvis denne faktor har en central betydning, hvorfor skulle uddannelse i Danmark så mere end andre lande fremstille et højt skattetryk som en velsignelse?
• Endelig kunne man beskæftige sig med, hvorfor et samfund præget af et stigende skattetryk, en reduceret privatsektor og en voksende offentlig, det vil sige en proces, er blevet kaldt for en "model?" - som i "den tredje vej", "velfærdsstaten" eller "den blandede økonomi"? - Det er naturligvis godt ”spin”, men hvem fandt på det? Og er troen på "modellen", der er en proces i retning mod mere stat, også afgørende for selve beskatningens vækst?.

Korte svar kan skrives herunder, og længere kan indsendes til ses[at]coin.dk