Modstanden mod kapitalisme er [... ] modstand mod mennesker og deres muligheder for at skabe og udvikle de samfund, der i stadig højere grad kan levere frie, rige og trygge liv. Liv, som det kulturelle og politiske aristokrati ser ned på, men som langt de fleste af os på kloden drømmer om og ønsker. Connie Hedegaards antikapitalistiske dagsorden er [...] ikke bare amoralsk. Den er farlig. Og hvis hun interesserede sig lidt for det EU, hun er magthaver i, ville hun vide hvorfor: De borgerkrigslignende tilstande i Sydeuropa er netop et produkt af, at EU har ofret velstandsskabelsen på et andet moralistisk projekt, nemlig nedbrydningen af nationalstaterne gennem stadig øget europæisk integration. Argumenterne for euroen var aldrig økonomiske, men politiske (læs: moralistiske). Krisen i Sydeuropa er en direkte konsekvens af manglende økonomisk vækst. En krise, der truer ikke bare levevilkårene for virkelige mennesker på vores kontinent, men også freden. Forstår Connie Hedegaard virkelig ikke det?

Læs mere:
http://www.b.dk/kronikker/connie-hedegaards-farlige-antikapitalisme

Liberal Alliance vil liberalisere boligmarkedet, som skal være så gennemsigtigt som muligt. Skævvridende støtteordninger og indgribende regulering skal afskaffes” [...]

Personligt går jeg ind for en fuldstændig liberalisering af boligmarkedet med fuldstændig fri huslejefastsættelse. Som minimum bør frivilligt indgåede lejekontrakter være bindende for både lejer, udlejer og myndigheder. Huslejenævnet og boligretterne bør ikke kunne anfægte huslejen i gældende aftaler, og med en fri huslejeansættelse vil der slet ikke være behov for kommunale huslejenævnt. Her er altså endnu et sted, hvor unødigt bureaukrati kan spares i kommunerne. Formuleret på denne måde med gensidig accept af indgåede aftaler vil eksisterende lejere være beskyttet af allerede indgåede lejekontrakter, men på sigt vil det betydet et fuldstændig frit boligmarked.

Læs mere:
http://www.180grader.dk/Politik/liberaliser-boligmarkedet

Den 31. marts i år lancerede den norske forfatter og politiske debattør Onar Åm ”The Free State Initiative”. Indtil videre består projektet af en hjemmeside på adressen http://freestateinitiative.org.

Målsætningen med projektet er at tilskynde til dannelsen af minimal-stater baseret på en udbredt grad af respekt for den private ejendomsret, og hvor individet sikres de bedst mulige betingelser for at skabe velstand.

Læs mere:

http://www.180grader.dk/Udland/norsk-liberalist-vil-skabe-fristat-i-afrika-1

American Enterprise Institute for Public Policy Research:
With $2.3 billion in Recovery Act tax credits allocated for green manufacturers, President Barack Obama and other Democratic politicians have high hopes for green technology. But their expectations clash with both economic theory and practical experience in Europe. Green programs in Spain destroyed 2.2 jobs for every green job created, while the capital needed for one green job in Italy could create almost five jobs in the general economy. Wind and solar power have raised household energy prices by 7.5 percent in Germany, and Denmark has the highest electricity prices in the European Union. Central planners in the United States trying to promote green industry will fare no better at creating jobs or stimulating the economy.
Læs mere:
http://www.aei.org/outlook/101026

set via:
http://stossel.blogs.foxbusiness.com/2011/03/09/obamas-green-jobs-fantasies/

Se også:

CO2 kvoter reducerer beskæftigelsen og forringer købekraften
http://www.coin.dk/default.asp?aid=1394

[W]e are already suffering the long-run consequences of the policies of the remote or recent past. Today is already the tomorrow which the bad economist yesterday urged us to ignore. The long-run consequences of some economic policies may become evident in a few months. Others may not become evident for several years. Still others may not become evident for decades. But in every case those long-run consequences are contained in the policy as surely as the hen was in the egg, the flower in the seed.

Nine-tenths of the economic fallacies that are working such dreadful harm in the world today are the result of ignoring this lesson. Those fallacies all stem from one of two central fallacies, or both: that of looking only at the immediate consequences of an act or proposal, and that of looking at the consequences only for a particular group to the neglect of other groups...
Economics In One Lesson
By HENRY HAZLITT
http://fee.org/library/books/economics-in-one-lesson/

Disse tre tænkere burde indgå i pensum på statskundskab og økonomi:

Ludwig von Mises

Ludwig von Mises (1881-1973) var økonom, videnskabsteoretiker og forfatter til den økonomiske grundbog og videnskabelige afhandling Human Action. Mises har skrevet omkring 25 bøger og utallige artikler om økonomiske sammenhænge og økonomiens betydning for menneskers velfærd og velstand. Mises arbejde kendetegnes ved, at økonomiske lovmæssigheder gives liv ved at blive integreret med historiske, sociologiske og politiske eksempler fra Mises' samtid eller længere tilbage i historien. En grund til at give sig i kast med Mises kunne derfor blot være, at man ønsker nye vinkler på ens eget fagområde herunder sociologi, politik eller historie.Ludwig von Mises har med sit arbejde bidraget betydeligt til at gøre økonomi til en levende og vedkommende videnskab - også for ikke-økonomer. Læs hele kommentaren her

Ayn Rand

Ayn Rand (1905-1982) kan uden problemer kaldes vor tids største oplysningsfilosof. Motivationen for begunstigelse af den titel skal findes i, at ingen i vor tid på så omfattende vis har beskæftiget sig med så mange fagområder herunder filosofi, æstetik, kunst, økonomi, politik, videnskabsteori, etik med mere, og samtidig har formået at integrere det teoretiske arbejde, sådan at det udgør et sammenhængende hele. Læs mere her.

George Reisman

George Reisman er økonomiprofessor og forfatter til hovedværket Capitalism - A complete and integrated understanding of the nature and value of human economic life. George Reismans bog "Capitalism" samt hans artikler er ved adskillige lejligheder blevet fremhævet på www.coin.dk, og ved flere lejligheder i dagspressen. Reismans forfatterskab er kendetegnet ved en klarhed og konsistens, som man skal lede længe efter at finde noget tilsvarende til. George Reisman er født i 1937 og studerede fra en tidlig alder under en af verdens måske største økonomer, Ludwig von Mises. Han nød også personlig tilknytning til filosoffen og forfatteren, Ayn Rand. Begge disse tænkere har netop været centrale for George Reismans arbejde, Læs artikler af Reisman her.

[D]e frie lande [...] er mest velstående. Kineserne, nordkoreanerne og cubanerne lever i fattigdom, fordi de tror, at de kan beskytte sig fra globaliseringen og fra omverdenen. De har ledere, der fortæller dem, at kapitalismen, USA og frihandlen er fjenden. Sandheden er bare, at kapitalismen vil stille indbyggerne og befolkningen bedre, fordi den lige netop giver dem komparative fordele. Det kan være lave produktionsomkostninger, billige råvarer eller noget helt tredje, der gør landet interessant at investere i for de øvrige økonomier.

I Danmark – og for den sags skyld også mange andre vestlige lande – ser man dog en alarmerende tendens, der primært er forårsaget af finanskrisen. Nemlig at graden af frihandel er faldet efter finanskrisen i 2008...

Læs hvorfor her:

http://vu.dk/2010/05/frihandel-sikrer-velstand/

A bailout will not address the fundamental causes of Greece's fiscal problems. Greece has an expansive but highly inefficient civil service and an economy stifled by regulation, favoritism and rent-seeking. These policies have generated double-digit deficits and a debt-to-GDP ratio well over 100%. The situation is not even close to sustainable, so absent a bailout Greece will default on its debts.

A bailout, however, does nothing to fix the misguided policies that have generated Greece's existing debt and ongoing deficits. Bailout therefore merely postpones the day of reckoning. Worse, bailout both rewards Greece's bad past behavior and encourages such behavior in future. Greece will never change its misguided policies if the E.U. and IMF infuse it with new cash, just as no teenager who has overspent an allowance will reform if the parents merely expand that allowance.

Let Greece Default by Jeffrey A. Miron

Det er altid glædeligt, når man som skribent bliver læst og forstået. Her er hvad Jesper Skovgaard skriver i sit speciale "EN MODENHEDSMODEL FOR VIDENSTYRING" udarbejdet ved IT-Universitet i København 2009:

"Grundlæggende er incitamentsstrukturen [...] anderledes i den offentlige sektor [end i den private], da man ikke i samme grad som i den private sektor er underlagt markedsmekanismerne. I den offentlige sektor eksisterer begrebet entreprenøren ikke, altså det menneske der med egne eller frivillige investorers midler investerer, udvikler og organiserer ud fra en forventning om at blive belønnet af interesserede forbrugere. Den offentlige sektors opbygning er mere formel og ufleksibel hvilket betyder, at organisationsformen har langt mere vanskeligt ved løbende at imødekomme forbrugernes behov, i takt med at de ændrer sig. Dette skyldes blandt andet, at man ikke får tilbagemeldinger om brugertilfredshed i form af salg og markedsandele, så man kan vurdere om det der leveres, har værdi for kunden eller ej."

Han henviser som kilde til COIN-artiklen fra 2007 Den offentlige og den private sektor af undertegnede, som naturligvis blot har forsøgt at formidle Ludwig von Mises indsigter jævnfør HUMAN ACTION - Part Six - The Hampered Market Economy (pdf).

(Forslag til gruppearbejde: Kan Søren Pind overtager entreprenørens rolle i Afrika? Diskutér.)

For 120.000 år siden var mængden af CO₂-indholdet i luften 78 pct. af hvad det er tilfældet i dag, vandstanden var i gennemsnit seks meter højere, og planeten var betydeligt varmere, end den er det i dag. [kilde]

For såvel 1.000 som for 500 år siden var klimaet også varmere: For 1.000 år siden var gennemsnitstemperaturen på omkring 24,5 gr. C. De næste 500 år oplevede planeten først et fald i temperaturen med næsten 2 gr. C (til 22,5 gr. C), før temperaturen atter steg til lidt under de 24 grader gr. C. Den nuværende gennemsnitstemperatur på omkring 23 gr. C svarer i øvrigt til temperaturen på omkring Jesu tid (alt dette målt ved havets overfladetemperatur). [kilde]

En række af disse temperaturstigninger og fald har i øvrigt været drastiske set med historiens målestok. Temperaturforandringerne har ikke desto mindre været aldeles uvæsentlige, når det gælder den menneskelige evne til at overleve og til at forbedre egne livsvilkår. Mennesket har til alle tider været i stand til at tilpasse sig. Og befolkningerne i de frie og industrialiserede lande har tilpasset sig bedst.

Klimaforandringer, herunder ændringer i gennemsnitstemperaturen, er den normale tilstand, når det gælder livet på klodens overflade. Store og voldsomme drivhuseffekter eller modsatrettede - kølehuseffekter har fundet sted i hele planetens historie.

Betydelige klimaforandringer sker derfor helt uden menneskers påvirkning af klimaet. Ideen om menneskets indflydelse, når det gælder klimaforandringer, er, som den fremtræder i medierne, derfor også vildt overdrevet.

Klimaets dynamik

Hvordan vil Kyoto-tilhængere eksempelvis forklare perioden 1940-1970, da den globale gennemsnitstemperatur faldt, mens mængden af CO₂-indholdet i atmosfæren samtidig steg? [kilde]

De kan kun forklare sådanne fænomener, der modbeviser enhver idé om nogen simpel sammenhæng, ved at gøre op med deres egne forudsætninger og dermed indrømme, at klimaet har sin helt egen dynamik.

De påståede simple sammenhænge mellem mængden af CO₂-indhold i atmosfæren og gennemsnitlige temperaturstigninger holder derfor ikke. [Kilde. Se også Scotese og Berner.]Der er blot tale om en tvivlsom og - fra et menneskeligt og naturhistorisk synspunkt - i øvrigt temmelig uinteressant teori.

Det mest foruroligende ved EU's klimapolitik, herunder det fastsatte mål for, hvor meget temperaturen må stige (hvem sagde storhedsvanvid?), er derfor først og fremmest, at denne absurde politik, som også Kyoto-aftalen er en del af, slet ikke får modspil fra forskere, ansvarlige politiske beslutningstagere eller fra medieverdenen.

Lige så bekymrende er det, at stort set ingen journalister og meningsdannere gør sig ulejlighed med at påpege de økonomiske og dermed velfærdsmæssige og sociale konsekvenser, der følger ved at forpligte befolkningen i alverdens lande på stadigt nye reduktioner af CO₂.

Hvorfor er der praktisk talt ingen, der protesterer over, at store dele af verdens befolkning nu skal lære at tilpasse sig den fattigdom, som Kyoto-aftalen medfører? Findes der virkelig en god begrundelse for, at velfærdsskabelse gennem industrialisering skal ofres til fordel for den mildt sagt absurde ambition om at regulere på den gennemsnitlige globale temperatur?

Bragt første gang 17. marts 2005 i Jyllands Posten

Læs også Internt brev fra finansministeren afslører uenighed om klimapolitikken

besøg også:
http://www.copenhagenclimatechallenge.org/

http://www.coin.dk/default.asp?aid=895

http://s-espersen.blogspot.com/2009/12/its-climategate-christmas.html