Joshua Zader har skrevet en anmeldelse af Andrew Bernsteins "The Capitalist Manifesto", som tidligere er blevet omtalt og lovprist her på bloggen. Navnlig konservative i Danmark bør læse bogen. Zader formulerer årsagen til netop dette således: The book's message to conservatives comes through loud and clear: If you want to defend capitalism — if you wish to promote the system of freedom and wealth — then learn to be consistent. Check your premises. Debatten om konsistens og præmisser handler så blandt andet om, hvorvidt det kapitalistiske system i sin kerne baserer sig på nyttebetragtninger eller på moralske værdier; og hvis det sidste - i så fald hvilke.

Her citerer Zader Andrew Bernstein for følgende: Too often, freedom's supporters have limited themselves to responses that demonstrate capitalism's unparalleled ability to increase men's prosperity. While true and important, such defenses miss the essence of the criticism. It is as if a great dialogue regarding the most momentous issues held across a span of centuries has been conducted at cross purposes. The critics argue on moral grounds; the supporters on economic grounds. - The critics, wedded to a moral code of self-sacrifice, are oblivious to capitalism's practical success. The supporters, equally wedded to such a code, are morally disarmed against the onslaught of their antagonists — and are reduced to the citation of empirical facts and figures. The supporters, unable to break free of the conventional creed urging selflessness, have too often regarded capitalism's inherent pursuit of self-interest as a guilty secret, akin to an unsavory skeleton in the family closet. It's time to come out of the closet. [egen fremhævelse]

Med andre ord: Kapitalisme bygger præcis på egeninteresse. Deri har kritikerne ret. Men det er netop fordi kapitalisme baserer sig på den oplyste egeninteresse, at kapitalisme er det moralske økonomiske system. Læs mere i The Capitalist Manifesto anmeldt af Joshua Zader.

Bogen på Amazon:

Den franske bilproducent Citroën tørner [...] i deres seneste reklamer ud som rendyrkede fans af den borgerlige regering. Og tro det eller lad være: Det støder mig faktisk lidt, skriver socialdemokraten David Troels Garby under overskriften Citroën reklamerer for regeringen.

COIN-bloggen bidrager til debatten med at skrive at:

Det mest naturlige i denne verden er da, at private virksomheder og enkeltstående borgere glæder sig over lavere afgifter og skatter. De der skaber værdierne i samfundet, har selvsagt også råderetten over det, de skaber. Reklameforbuddet mod politiske tilkendegivelser bør derfor ophæves, så man kan fejre selv de mindste sejre til fordel for den private ejendomsret i alle slags medier.

Deltag i debatten her.

Læs også The Bernstein Declaration

President Bush and Secretary of the Interior nominee Gale Norton favor lifting current environmental restrictions that prevent oil drilling in Alaska's National Wildlife Refuge (ANWR). If they follow through on this, it will be a great boon to American consumers. Geologists claim that ANWR holds seven billion barrels, enabling it to add significantly to American energy production. Senator Frank Murkowski of Alaska, chairman of the Senate Committee on Energy and Natural Resources, states that "ANWR could produce oil for decades, adding as much as $325 billion to the U.S. economy and reducing imports by well over one million barrels per day." If Bush and Norton are serious, their go-ahead to domestic producers will result in a much-needed increased supply of oil-based products to American consumers. - Thus writes Andrew Bernstein in Bush and Norton Should Lift Environmental Restrictions on Energy Production

...Kapitalismen er bevidsthedens system. Bevidstheden er menneskets grundlæggende redskab til overlevelse, - ligesom vingerne er det for en fugl. Det er kun ved at benytte sig af rationel tænkning og produktivt arbejde, at mennesket kan hæve sin levestandard og øge sin forventede levetid. Men bevidstheden kan ikke fungere under tvang. Tvangen fastfryser kreativiteten. Bevidstheden kan ikke lægges i lænker. Kapitalismen trives, eftersom den er det eneste system, der er passende for frie bevidstheder og tanker, frie mennesker og frie markeder.

De største tænkere og aktivister i historien fra Aristoteles til John Locke, fra Thomas Jefferson til Adam Smith, Ludwig von Mises, og Ayn Rand har anerkendt, kæmpet for og hyldet det frie menneskes bevidsthed. De har forstået, at når mennesker er undertrykte, så stivner den oplyste bevidsthed, og barbarismens mørke følger. Men når mennesker er frie til at tænke, og til at handle på baggrund af deres tænkning, når bevidstheden er sat fri, - så er en renæssance og en oplysnings tidsalder mulig. Friheden er bevidsthedens frihed. Undertrykkelse er en undertrykkelse af bevidstheden.

Læs mere i The Bernstein Declaration og læs dagens kommentar.

Afbrænding af tørv i troperne har muligvis større inflydelse på den globale opvarmning end fossile brændstoffer som olie, mener et uafhængigt hollandsk forskningsinstitut. Problemet er bare blevet overset, siger formanden for Wetland International. - Det rapporterer Danmarks Radio

I gamle dage brugte man også at brænde trøv, og tilsvarende osende energikilder af i Danmark. Som tidligere nævnt blev hvalolie også brugt til belysning.

Det er vel at mærke forretningsfolk (og ikke socialdemokrater eller konservative), der har gjort de energieffektive brændstoffer rentable - ved at sikre logistik, forarbejdning, distribution etc. Det er dermed kapitalister (entreprenører, spekulanter, sælgere m.fl.), vi kan takke for et renere miljø.

For to hundrede år siden, før industrialisering og kapitalisme - og før entreprenører som Cornelius Vanderbilt (der blandt meget andet bidrog til skabelsen af den amerikanske infrastruktur), var menneskets omgivelser derfor særdeles sundhedsskadelige, og levetiden var derfor tilsvarende kortere.

Konsekvenserne af Connie Hedegaards og Svend Aukens politik fører os derimod tilbage i retning af den fattigdom og usundhed, som vi forlod, jf. også økonom George Reisman:

Wherever the use of high-carbon technology is cheaper than that of low-carbon technology, forcibly curtailing its use implies the forcible reduction of the physical volume of production in the economic system, including its ability to produce further capital goods. Thus, forcibly curtailing the use of carbon-based technology cuts the ground from beneath the development of future low-carbon technology. It aborts the development of the necessary industrial base. (For elaboration of these points, see my Capitalism, pp. 178-179, 212, 622-642.)...Læs mere her. Direkte link til Capitalism her.

Der er tidligere skrevet om Walmart og McDonalds, så for variationens skyld er det på tide at hylde endnu en multinational virksomhed, af de mange (herunder danske Dynelarsen), der har forbedret frie menneskers købekraft - i dette tilfælde Starbucks:

The coffee house isn't a new idea. It grew during the 18th century, as a philosophic spirit took root in Enlightenment civilization. In Paris, London, and Amsterdam, the cafe served much the same purpose as it does today. To quote The Economist, "the coffee-houses that began to appear in European cities...were adorned with bookshelves, mirrors, gilt-framed pictures and good furniture, in contrast to the rowdiness, gloom and squalor of taverns." The Enlightenment middle class explicitly viewed coffee as a brain-stimulating alternative to liquor's dulling effects. Merchants frequented coffee houses for news of their trade, authors read and discussed their work with coffeehouse critics, revolutionaries traded pamphlets and scientists demonstrated experiments to onlookers. Whatever your area of concern, if you were interested in the exchange of ideas, the coffee house was your social center.

So it is today--Americanized. Starbucks and its competitors have taken the European coffee shop model and brought it to middle America. Starbucks' brilliant new retailing concept has taken the life of the mind and marketed it to the average American consumer. The forest-green mermaid has recognized that coffee fulfills a particular human need--the need to stay fully aware. She has developed a marketing scheme that consistently serves that need, through more than just the product it sells, and has created an entire coffee-culture that implicitly glorifies the mind. Scores of independent coffee shops have picked up the trend. It's a pleasing spectacle, a great place to study, and the perfect first date.

- Det skriver Rebecca Knapp i Coffee Culture: How to Celebrate the Human Mind i Internetmagasinet the Undercurrent.

Navnet Starbuck er taget fra Herman Melvilles roman Moby Dick:

Starbuck contrasts with Ahab [skibets Kaptajn] in his spirit and manner. Where Ahab is bombastic, outrageous, and monomaniac, Starbuck is prudent, calm, and reasonable. But he lacks Ahab’s power. The chief mate argues that the ship’s mission, as prescribed by the owners, is to harvest as much whale oil as possible and return home safely, showing a profit. He feels it is “blasphemous” to be enraged by a dumb object of nature such as a whale, and he realizes that the lives of all aboard are at serious risk. Fra Cliffnotes.

Mere om Starbucks og Howard Schultz.

Se også the Boston Tea Party.

Et væld af entreprører, opfindere og/eller driftige forretningsfolk findes i øvrigt i:

Interview: Andrew Bernstein discusses his book: The Capitalist Manifesto

Et kortere manifest: The Bernstein Declaration. (dansk tekst).

How many times, in its thousands of years of history, has Europe gone 60 years without a major war, as it has since World War II? That peace has been due to American nuclear weapons, which was all that could deter the Soviet Union's armies from marching right across Europe to the Atlantic Ocean.

Having overwhelming military force on your side, and letting your enemies know that you have the guts to use it, is being genuinely anti-war. Chamberlain's appeasement brought on World War II and Reagan's military buildup ended the Cold War...

- Det skriver Thomas Sowell i kommentaren - Where is the West?

Artiklen handler også om de former for historieforfalskning, som man udsættes for på offentlige undervisningsanstalter - eksempelvis, når det gælder slaveriets historie, hvor venstrefløjen på helt absurd vis har forsøgt at kæde slaveri sammen med skabelsen af den amerikanske nation; vel at mærke på trods af at opgøret med slaveriet netop var del af de selvsamme friheds-ideer, der også var grundlaget for den amerikanske revolution.

Vil man læse mere om det sidste emne anbefales i øvrigt filosoffen Andrew Bernsteins bog - the Capitalist Manifesto, der udkom sidste år, og som fortjener at blive læst og distribueret ikke mindst på Statskundskab - som en modvægt til facinationen af kremlologi.

I The Capitalist Manifesto minder Andrew Bernstein læseren om, at dette med - på principiel vis - at insistere på menneskets frihed, – samt at udbrede princippet og at håndhæve det, er noget ganske usædvanligt i menneskets 130.000-årige historie.

Den amerikanske revolution - og de ideer der gik forud - var samtidig helt centrale for sikringen af de individuelle frihedsrettigheder.

Og af netop den grund er det værd at fejre den amerikanske uafhængighed og medfølgende friheds-erklæring fra 1776.

Som det også fremgår af de to første afsnit af Ted Turners fremragende borgerkrigsfilm - ”Gods and Generals” samt ”Gettysburg”, så spillede ideerne om universel frihed også en afgørende rolle for mobiliseringen på Nordsiden, som vel at mærke også samtidig var den mest økonomisk frie del.

Friheds-ideerne har selvsagt påvirket europæiske politiske systemer, og herunder det danske.

Men mange andre ideer har ikke desto mindre haft større indflydelse herhjemme, end de har haft det i USA (eller for den sags skyld i Hong Kong): Det gælder nationalismen og socialismen, men også ideer, der kan isoleres fra socialismen, men som alligevel handler om at man lægger sine medmennesker i lænker og i større eller mindre grad gør dem til slaver.

Tidligere var der vikingetiden. Senere kommer mere religiøst betonede former for undertrykkelse.

Foran undertegnede ligger imidlertid Thorkild Hansens velskrevne trilogi ”Slavernes Kyst”, ”Slavernes Skibe” og ”Slavernes øer”, der i detaljer beskriver den danske slavehandel i 1700-tallet.

Til sidst blev slaveriet ganske vist formelt afskaffet i Danmark. Men er uvæsnet i realiteten forsvundet, – altså også hvis vi ser ud over (men selvsagt ikke bort fra) de aktuelle historier om sexslaver?

For det første: - Hvad vil det sige at være slave?

Og for det andet: - Kan man som slave ikke have venlige, ja måske ligefrem omsorgsfulde, ejere?

En slave er således et menneske, der ikke har retten til sin egen krop, og som ikke kan besidde ejendom i en absolut forstand, det vil sige - som kun har den ejendom, han får lov til at besidde, når ejeren (som i overensstemmelse med den danske slavetradition også kan være staten) har taget det, som han/myndighederne mener, han/de har ret til.

Slaven har selvsagt ikke ret til at tænke frit, som han vil. - I hvert fald giver det ikke mening at gøre det, i det omfang, at ejeren bestemmer over udbyttet af slavens produktion.

Den del der tages, kan således ikke meningsfuldt helliges nogen særlig omtanke fra slavens side.

Men selvfølgelig er der fritid også for slaver. Der er måske også en indtægt til overs, som ejeren lader slaven beholde. Der er højst sandsynligt en masse områder, hvor der er en vis grad af selvbestemmelse – givet fra slave-ejeren; hvilket kan tilskrives forskellige motiver; og som alt sammen kan tolkes som velvilje – altså ud fra et ønske om at sikre en eller anden grad af velfærd for slaven eller slaverne.

Det var således også de færreste slaveejere i 1700-tallet, der mente at det eneste redskab til underkastelse var frygt. Tværtimod vil de mere succesfulde plantage- og slaveejere have klaret sig bedre ved at kombinere frygt med såvel tryghed, en smule oplysning, samt lidt venlighed og interesse for hvad slaverne måtte have af personlige problemer.

Læseren spørger måske herefter - for at få sat en streg i sandet, hvad der i så fald kendetegner et frit menneske, det vil sige en ikke-slave?

For kunne man ikke - jævnfør ovenstående - blot bevæge sig bort fra den hårde version af slaveriet og så ende med en blød version: - Sådan at man eksempelvis som slave havde ret til omkring halvdelen af det man tjente, og at slavejeren ”kun” nøjedes med at tage den anden halvdel?

Eller at man gerne måtte diskutere og debattere skoletvang samt andre former for tvang fra slaveejernes side, blot så længe man accepterede tvangen? (Det vil sige at der eksisterede slaveri med en udbredt grad af protestfrihed).

Eller at man gerne måtte rejse sin vej, men at man forventedes at acceptere ufriheden, mens man befandt sig indenfor et givet territorium?

Og finder vi ikke i dag dermed - i kraft af ovenstående - en mængde lettere åbenlyse tegn på slaveri? - Og kan vi rent faktisk ikke identificere en hel klasse af mennesker (netto-skattenydere), der lever godt – og for nogles vedkommende oveni købet prestigefyldt - i kraft af andre menneskers personlige og økonomiske ufrihed? Svaret må være bekræftende.

Slaveri handler således altid om grader af personlig og økonomisk ufrihed. Det er i sagens natur underordnet (men selvsagt ikke uvæsentligt) om tøjlerne (et udtryk der rent faktisk bruges af politikere den dag i dag) - i et slavesamfund så sekundært er løsere eller stramme.

Den principielle modstand mod slaveriet, hvor mennesket gives den absolutte ret til sin egen frihed, og til retmæssigt at erhverve sig ejendom vel at mærke uden at der er opstillet betingelser fra selvbestaltede ejere om, at man skal betale en større eller mindre andel til andre, - ja det princip har således aldrig for alvor vundet fodfæste i Danmark.

- Men på mange måder er vi ganske rigtigt blevet friere.

Læs også the Bernstein Declaration (dansk tekst).

Hvorfor er kapitalismen så så upopulær i Europa?

Phelps foreslår to mulige forklaringer. For det første er der nogle, som simpelthen mener, at kapitalismen er moralsk forkert. Kapitalismen er egoistisk. At kapitalismen så også gavner hele samfundet, kan for dem ikke opveje, at det kun sker via en indirekte mekanisme og således ikke er en direkte »villet« konsekvens. For det andet forbinder mange mennesker kapitalisme med gamle penge, magt og særlige privilegier. Det lader til, siger Phelps, at de sidestiller en entreprenør med en rig ejer af en fabrik eller bank. Dette er helt at overse Schumpeters, Knights og Hayeks forståelse af kapitalismen og markedsøkonomiens mekanismer. Man begår en stor fejl, siger Phelps, når man associerer kapitalisme med forskanset formue og magt. Kapitalismen er tværtimod at åbne økonomien op for nye industrier; for nystartede selskaber; for at eksisterende selskaber kan få nye ejere på kapitalmarkederne; og for at selskaber kan få ny ledelse. Det er den kooperative model, som er strukturbevarende og som giver »gamle penge« mulighed for at forskanse sig mod konkurrence fra nye entreprenører med bedre idéer.

- Det skriver cand. polit. Per Henrik Hansen i dagens kronik i Berlingske Tidende under overskriften Kapitalismen er bare bedre.

Timbro har i øvrigt netop udgivet en rapport, der viser hvor gennemsyret kollektivistisk Sverige er blevet, hvilket netop er en konsekvens af ovenstående fælles-europæiske skepsis.

Kritik af Phelps findes i en artikel af Edward Hudgins fra the Objectivist Center bragt i Wall Street Journal, der handler om at Phelps ikke er helt konsistent i sin begrundelse for kapitalismen - jvf. Phelps interesse for Rawls. Læs mere her.

Bogreklame:

Imagine the horror of the anti-capitalist, socialist mentalities if it was said to them: what if there were a country in which the government stays out of the economy? One with no tariffs or other legal restrictions on international trade - with no regulatory agencies, no minimum wage laws, no price or wage controls. Imagine, it is said to them, that the government limits neither investment coming in nor profits going out. There's no captal gains tax, no interest tax, no sales tax and a pittance in corporate bailouts for companies that fail to compete on a free market.

This imaginary country has a 15 percent flat tax, enabling its citizens to retain the preponderance of their earnings. Further, it extends no uemployment benefints, enacts no labor legislation and provides no Social Security, no national health insurance and scarcely any welfare. The welfare statist would recoil in horror from such a proposal; he would drown his interlocutor with dire warnings regarding the misery of the numberless poor and exploited who would be the inevitable victims of such a heartless, callous system. But, in fact, that country exists, it is real; it's Hong Kong, one of the wealthiest nations of history...

Læs mere i The Capitalist Manifesto af Andrew Bernstein (s. 326):

Rigdommens kilder er ikke materielle, men intellektuelle. Det er uddannelse og kreativitet, man bliver rig af i dag.Og fordi rigdom i dag skabes af kreativitet, som er en uendelig ressource, er der i dag mindre bekymring for, om dem, der skaber værdier, har taget dem fra nogen. Eller om der ikke efterlades nok til de øvrige.

Liberalismens aktualitet viser sig ved, at privat ejendomsret i dag i større grad end før ikke kan associeres med udbytning eller frarøvelse. De, der skaber rigdom og dermed velstand, hugger ikke fra nogen. Informationsteknologien har overflødiggjort Lockes klausul. Vi behøver ikke som tidligere at ængstes for, om der er nok til andre, når vi har at gøre med nutidens rigdomskilder.

- Det skriver Henrik Gade Jensen hos CEPOS og i Politiken i en kronik.

Læs også The Bernstein Declaration (dansk tekst).