I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at imamer anbefaler, at man stemmer til venstre for Ny Alliance. Og hvorfor nu det? Modvilje mod økonomisk og politisk frihed, hvor politisk frihed handler om den handlefrihed, der findes i det borgerlige samfund med respekt for de individuelle frihedsrettigheder, der begrænser statsmagtens indflydelse, er et oplagt svar.

Men ifølge dagens kommentar er der også et mere grundlæggende slægtsskab mellem religion og socialisme: - Til religion må i øvrigt også henregnes socialisme, der ikke mindst bygger på en tro på alt andet end ens egne evner til konstruktiv selvstændighed. Socialisme bygger netop ligesom andre former for religion på ideen om, at man ved at ofre en del af sin individualitet og frihed til ”samfundet”, ”staten” eller ”miljøet”, skaber en bedre verden. Men det gør man ikke. Tankegangen er netop religiøs.

Læs mere i Tradition og religion.

Besøg også: The complete work of Charles Darwin Online.

Se også Kristeligt-Dagblad: Præsterne foretrækker SF-regering.

....I politik er det imidlertid bevidste faktorer, der spiller den største rolle. I Iran kan det bevidste mål være det absolutte præstestyre. I USA kan nogle have som mål at indføre fascisme, socialisme eller andre former for kollektivisme; eller omvendt at vende tilbage til øget politisk frihed og liberalisme. I andre lande, som i Kina kan man satse på, at tillade mere økonomisk frihed, mens man gerne vil bevare den politiske magt. Her kan Darwins indsigter derfor ikke fortælle ret meget. Hvad man kan lære af Darwin er måske at holde sig til årsager og effekter, og ikke at fabulere. Det ville således være fantastisk, hvis venstrefløjen eksempelvis langt om længe begyndte at erkende, hvor destruktiv socialisme er i praksis; i stedet for at bruge tiden på at føre had-kampagne mod den markedsøkonomi, der har sikret en hidtil uset velstand for mennesker...

Læs mere i kommentaren Liberalisme sikrer individet friheden til at være menneske.

Når folk i dag tror på alt muligt mystisk, skyldes det i høj, at de mangler den baggrundsviden, som var klassisk dannelse for 20-30 år siden. I dag kan man groft sagt forlade skolesystemet uden nogen naturvidenskabelig dannelse, siger Jens Morten Hansen, der samtidig mener, at tidsånden har det svært med faktuelle sandheder.

I forhold til andre videnskaber hævder naturvidenskaben jo, at der findes en enkelt sandhed, der kan bevises. Men når de fleste i dag forlader gymnasiet, er de skolet med, at der kan være flere sandheder om samme ting. Har man den holdning, er man jo eksponeret for hvad som helst. Ikke mindst, hvis man i forvejen mangler en grundlæggende viden, siger Jens Morten Hansen , der er geolog og tilknyttet professor ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet.

Det kan man læse i Forskere kritiserer danskerne for uvidenhed om verdens skabelse (Kristeligt-Dagblad).

Naturvidenskabsmanden Charles Darwin benyttes i øvrigt til en pointe om menneskers forhold til hinanden og naturen i en artikel på RÆSONBLOG:

De lokale beboere [på Tierra del Fuego] var, som Darwin beskriver det, ekstremt egalitære: Alt hvad de fik af deres gæster fra Europa blev sønderflået i små dele, så ingen blev bedre stillet end andre: "At present, even a piece of cloth given to one is torn into shreds and distributed; and no one individual becomes richer than another", konstaterer Darwin. Darwin gjorde sig naturligvis i den sammenhæng så nogle overvejelser over hvad der skulle til, før sådan en situation - og den bagvedliggende mentalitet, der lå til grund for adfærden - forandrede sig til det bedre. Læs mere her .

I kraft af reklamerne og de efterfølgende forbrugsvalg bliver de gamle produkter, vejet og fundet for lette, skriver undertegnede blandt andet i dagens kommentar i 180grader.dk. "At blive vejet og fundet for let", er, hvis man ikke ved det, en talemåde, der stammer fra det Gamle Testamente. Faktisk stammer begrebet fra det samme sted, hvor man kan læse om "skriften på væggen", der tilsvarende er blevet en ret almindelig vending i dansk sprogbrug. Præcis hvordan vendingerne oprindeligt blev brugt kan man læse i Daniels bog kapitel 5.

Grunden til at dette nævnes er, at der med passagen i Gode reklamer - skadelige forbud ikke var tale om "skjult reklame" for det Gamle Testamente; men altså blot om billedsprog. Og billedsprog er som bekendt netop noget, der ganske ofte bruges i reklamer. På denne måde virkede det derfor passende at bruge billedet med at forbrugerne vejer o.s.v. For der var netop tale om en slags reklametekst for reklamer. Måske ser de politiske beslutningstagere så i af kraft "reklamen" også skriften væggen, og tillader nogle flere, så forbrugerne kan få lov til at måle og veje i fred...

Nu synes læseren måske at tiden er blevet brugt lidt for meget på småting. Derfor skal posteringen afsluttes med noget meget mere alvorligt:

I USA gennemgår Lisa VanDamme således den såkaldt "progressive" undervisning som vi også kender herhjemmefra med frygtskabelse, gruppesamarbejde, pap maché og sanglege ad libitum, men også den klassisk verdslige og den klassisk religøse form for undervisning - i et meget udførligt essay med titlen The False Promise of Classical Education. Overskriften for essayet skyldes netop at man i USA er ved at give op, hvad angår den såkaldt "progressive" og moderne undervisningform, eftersom børnene ikke lærer noget, og at man så søger tilbage til det "klassiske", der enten kan være verdsligt eller religiøst betonet.

I hendes essay fremgår det vel at mærke, at man visse steder i USA lærer om det Gamle Testamente på en helt anden og langt mindre afslappet måde end hvad undertegnede blev udsat for i Østjylland. Og det som de amerikanske skolebørn lærer, har blandt andet konsekvenser for de kommende amerikanske generationers syn på videnskab - herunder blandt andet hvad angår synet på biologi og på Darwins evolutionslære. I sidste instans betyder dette naturligvis også noget for fremskridt og velstandsskabelse globalt. For USA er som bekendt i kraft af den åbne, frie og stærke økonomi samtidig en stærk kulturfaktor.

Nogle af de citater som Lisa VanDamme har fundet, der handler om, hvad man vil indpode i de kristne skoler i USA, er således ret skræmmende hvad angår ekstremisme og dogmatiskhed. De værste af disse passager minder om noget, man kunne finde i koranskoler i Mellemøsten eller i Pakistan.

Når det gælder frihandel og fri konkurrence kan vi derfor ganske rigtig lære meget af USA og den amerikanske historie. - Men når det gælder verdslighed, er det - i forhold til visse egne af USA - derimod af og til den anden vej rundt.

Læs The False Promise of Classical Education. (Fra the Objective Standard).

For at reklamere for essayet kan det blandt andet nævnes at Lisa VanDamme selv konkluderer følgende om målet og meningen med undervisning og pædagogik:

The proper goal of education is to foster the conceptual development of the child — to instill in him the knowledge and cognitive powers needed for mature life. It involves taking the whole of human knowledge, selecting that which is essential to the child’s conceptual development, presenting it in a way that allows the student to clearly grasp both the material itself and its value to his life, and thereby supplying him with both crucial knowledge and the rational thinking skills that will enable him to acquire real knowledge ever after. This is a truly progressive education — and parents and students should settle for nothing less.

Besøg the VanDamme Academy her.

On a voyage around the world, Charles Darwin observed how different animals showed variations in their attributes that allowed them to fit into certain environmental niches. On the basis of mountains of observations he speculated that over long periods of time—perhaps millions of years—the characteristics of living things change. Some changes help certain organisms to survive better, and they produce offspring with the same features. Other changes put other organisms at a disadvantage, and they die out.

The hard-won knowledge from other sciences supports these findings. Biology shows us that genetic mutation was the mechanism that changed the physical characteristics of living things, and it also shows us in great detail exactly how humans are related to modern primates. Geology tells us that it takes millions of years for the physical features of our planet to change. Physics tells us how to date rocks based on radioactive isotopes found in them. Thus, we can accurately date the pre-human fossils that we find...

Read more in What Are Creationists Afraid Of? by Edward Hudgins.

More about Charles Darwin here.

Flere kronikker end den tidligere nævnte har bidraget til aktuel af-tantning af Berlingske Tidende. Blandt andet Martin Krasniks om religion og ikke-religion - samt en kronik med overskriften Guldkugler fra naturvidenskabens kanon fra den 24. januar, hvorfra nedenstående citat er hentet:

Det kan synes ganske ufatteligt, at hver eneste organisme på Jorden - fra den mindske bakterie til blåhvalen - er beslægtet med hinanden i et gigantisk netværk af forfader-efterkommer relationer. Men det er ikke desto mindre, hvad evolutionslæren fortæller os. Arternes indbyrdes slægtskab gør, at vi i princippet kan føre alt liv tilbage til en fælles forfader i tidernes morgen.

Erkendelsen af arternes fælles afstamning udgør det ene element i Charles Darwins evolutionsteori, der blev offentliggjort i 1859. Det andet element handler om den mekanisme, der driver udviklingen - nemlig naturligt udvalg. Denne mekanisme er den eneste, vi kender, der på fornuftig måde kan forklare udviklingen af kompleksitet ud fra mindre komplekse enheder. Da evolutionsteorien placerer os midt i dyreriget på lige fod med alle andre levende væsner på Jorden, er det blevet vanskeligt for mennesket - eller specifikke kulturer - at påberåbe sig en særlig gudgiven overhøjhed over andre organismer såvel som andre folkeslag. Og det kan være en væsentlig grund til, at evolutionsteorien stadig den dag i dag er en torn i øjet på religiøse fundamentalister.

- Dagens kommentar på forsiden reklamerer i øvrigt for en af Danmarks mest littære darwinister, Johannes V. Jensen; der et sted i sine skrifter vistnok kalder Darwin for en slags bondemand, i det Darwin jo "blot" går rundt i naturen, gør sig sine iagtagelser og overvejelser om, hvad der kan forklare forskelle, ligheder, variation m.v.

"Kulturløs" er en anklage, der på forunderlig vis - ofte ved helt upassende lejligheder - påhæftes frihedsorienterede individer i Danmark.

Begrebet er i visse perioder anvendt til konstruktionen af en slags kategori, man henviser liberalistiske velfærdsstatsskeptikere til.

Det skete eksempelvis i forbindelse med debatten om Grundtvig på den ene side og de "nyliberale" (som også fik prædikatet "kulturløse" oven i købet) - på den anden; en debat der tidligere har udspillet sig på Berlingske Tidendes sider. (- Læs blandt andet Et spørgsmål om principper).

- I det Radikale Venstre har man i øvrigt også en "Brandes-fløj", der står overfor Grundtvig-fløjen; men den fik lov til at være i fred.

At de nyliberale i Danmark typisk ikke (længere) er nyliberale, der tager afsæt i Chicago-skolen og monetarismen ; og at det "nyliberale", derfor henviser til noget andet, er een ting. - De "nyliberales" ideer bygger derudover som bekendt (ligesom de fleste ideer gør det) ovenpå ældre ideer, og handler yderligere i vid udstrækning om et angreb på mange nye ideer, som termen på uretfærdigvis dermed ikke afspejler.

"Nyere" tænkere såsom Mises (1881-1973) og Rand (1905-1982) er således ikke de nyliberale, som begrebet oprindelig henviser til:

Filosoffen Ayn Rands mission handler blandt meget andet om en kritik af filosoffen Immanuel Kant (samt en kritik af forskellige former for platonisme, nye og gamle); det sker blandt andet via et forsvar for Aristoteles; og kan i sig selv ikke siges at være specielt "nyliberalt". Men i eksempelvis "Minimalstatsbogen" af Anders Fogh Rasmussen henvises i vid udstrækning til sådanne nye (det vil blot sige i Danmark forholdsvis ukendte) men altså ikke "nyliberale" tænkere som netop Mises og Rand.

Ludwig von Mises står tilsvarende for en afvisning af meget, af det der oprindeligt var "nyliberalt", og ligesom økonomen George Reisman står Mises på flere områder for en genoplivning af en række ideer, som man med Reismans udtryk grundløst har forladt, og som dermed er ældre, end det man kritiserer, hvad enten der er tale om keynisanisme eller marxisme.

- Men hvad har alt dette i grunden med kulturen at gøre?

Jo, det hævdes - eller antydes - at liberalisme i sin kerne er skadelig for kulturen. Og at man, hvis man er liberalist, derfor ikke har forstået kulturen (eksempelvis den danske) godt nok (for hvis man gjorde det ville man ikke være liberalist...).

- Jf. ovenstående uklarheder er der imidlertid ikke nogen grund til at tage sidstnævnte tilsvarende uklare og vage anklage alvorligt.

Ikke alene er de "kulturløse" lige så meget (eller i mange instanser mere) kulturelle (begrebet er i sig selv så rummeligt at diskussionen hurtigt bliver absurd) end andre.

Men derudover har de national-konservative et forklaringsproblem, eftersom kapitalistiske samfund, hvor de politiske og økonomiske friheder forsvares, mere end nogle andre, er samfund, der spreder, muliggør og faciliterer kulturelle udtrykformer.

Der er med påstanden om "kulturløse nyliberale" således tale om en meget stor løgn; som vel at mærke er mere afgørende, og dermed en langt mere central problemstilling, end man indledningsvist skulle tro.

Den politiske og økonomiske liberalisme er således kulturens bedste ven, hvilket er endnu en grund til at vreden mod USA (fra især Venstrefløjens, men også mange konservatives side) er så uforståelig. Det bør samtidig give anledning til at granske motiverne bag den vrede (hvad enten den kommer fra Mellemøsten eller den europæiske venstrefløj) yderligere.

Fra USA kom blandt andet Internettet (og de billige maskiner, der var en forudsætning for at man kunne have gavn af mediet).

Fra venstrefløjens side kvitterede man i vanlig stil med begreberne "pornoficiering", "afhængighed" og - for blot at nævne nogle få mærkater, der blev sat på det nye fænomen - "fremmedgørelse".

Den reaktion er/var i modsætning til Internettet ganske vist gratis underholdning (Internettet er bare billigt men ikke gratis); men på længere sigt virker begreberne ikke desto mindre forslidte.

(- De sidste to begreber kan i øvrigt bruges om stort set alt: Man er afhængig af vand. Og biler og den udbredte privatbilisme har fremmegjort os fra det at være fodgænger (eller at være tvunget til at benytte kollektive transportformer) - eller distanceret os fra hesten som et transportmiddel, og har skabt helt nye afhængighedsforhold. Det første begreb - pornoficering - anvendes i øvrigt også i Mellemøsten samt i en række asiatiske lande, i øvrigt med samme målsætninger, det vil sige at afvikle individets handlefrihed). - I sådanne områder vil man i øvrigt forventes at mene at måden venstrefløjens pornoficeringsmodstandere i Danmark klæder sig på er - pornografisk. Mange steder kan intet mindre end en burka ikke mindst ifølge magthaverne løse "problemet" med nøgenhed/"pornografisering i/af det offentlige rum.)

Så for at løfte sløret for hvad Internettet også kan tilbyde bringes her to sider med et stærkt kulturelt og litterært indhold, hvor der skulle være rigeligt til resten af sommerferien. Disse sider er Free eBooks samt The Literature Network.

Glem derfor venstrefløjens snak om fremmedgørelse og afhængighed, spring den statstøttede social-realisme over og:

- tag med Jules Verne rundt om jorden på 80 dage,
læs eventuelt britisk science fiction her,
opdag Huxleys fagre nye verden,
læs Stevensons Skatteøen,
eller Defoes Robinson,
mød en anti-kirkelig, men amerikansk religiøs,
eller en tysk ateistisk og anti-kristelig filosof - der lod sig inspirere af sidstnævnte anti-kirkelige religiøse
eller en af verdens første politologer?
eller måske i stedet en kinesisk krigsteoretiker?
hvad med en engelsk journalist,
eller en naturalist?
måske en teatermand?
eller en fransk romantiker ved navn Hugo?
- hans franske kollega Dumas?
Eller en skotsk romantiker ved navn Scott?
Og måske som en slags modvægt - en spansk satiriker ved navn Cervantes?
eller en græsk eventyr-digter kaldet Homer?
Og sidst, men ikke mindst, hvad så med en ordentlig og langtidsholdbar forfatning?

Læs også Hvad skal vi med kulturstøtten?

This day I shot a condor. It measured from tip to tip of the wings, eight and a half feet, and from beak to tail four feet. This bird is known to have a wide geographical range, being found on the west coast of South America from the Strait of Magellan along the Cordillera as far as eight degrees north of the equator. Det skriver Charles Darwin i The Voyage of the Beagle.

Men ikke alene skyder Darwin en meget stor fugl, blot for at undersøge den. Han er samtidig ikke det fjerneste imponeret over ildlandets "oprindelige" levemåder. Hvis man er en rød-grøn venstreorienteret og derfor ikke bryder sig om kapitel ni (hvorfra ovenstående er hentet) , bør man imidlertid under ingen omstændigheder give sig i kast med kapitel ti, hvor den konsekvente socialisme beskrives; det vil sige hvor lighed og mangel på respekt for ejendomsretten praktiseres langt mere håndfast, end hvad selv Mette Fredriksen og Helle Thorning-Smith sandsynligvis ville bryde sig om:

At present, even a piece of cloth given to one is torn into shreds and distributed; and no one individual becomes richer than another rapporterer Darwin fra Tierra del Fuego i 1833.

Mange indfødte levede, som det fremgår i Darwins noter, dermed i den mest ubeskrivelige og rystende fattigdom, trods det forhold at Latin Amerika, er og var begunstiget med et overflødighedshorn af "ressourcer".

Ideen om absolut lighed satte imidlertid nogle yderst kontante grænser for, at noget enkeltstående individ nogen sinde ville kunne udfordre det af "fællesskabet" - det vil sige af de mest tilbagestående og primitive medlemmer af dette i forvejen primitive fællesskab - udstukne skæbne.

To ting anses som bekendt ofte for at være hellige i primitive samfund. Det ene er fællesskabet. Det andet er naturen.

I forbindelse med første "helligdom", det vil sige fællesskabet og ligheden - skal henvises til det aktuelle oprør i Venstre. I forbindelse med den anden totem, er der nu ligeledes glædelige forlydender om et spirende opgør med naturtilbedelsen i det Konservative Folkeparti.