Kiplings Adelsmærke er at han staar som forsvarer for den engelske og gammelnordiske, den nordeuropæiske Form for Demokrati: Smag for mandige Færdigheder og Haandhævelse af sin Person og sin Ejendom. Det er endnu det Salt hvormed Verden saltes... - Det konstaterede den danske digter, forfatter og nobelpristager Johannes V. Jensen om den britiske digter, forfatter og journalist Rudyard Kipling i en bog tilegnet sidstnævnte i 1912.

Dagens kommentar handler netop om Kiplings blik for betydningen af kulturelle forskelle og om hans novelle ”Manden der ville være konge”, som Jensen i øvrigt sammesteds betegner som en af Kronjuvelerne, en stor raa Rubin i Kiplings Skatkammer. I kommentaren nederst findes en henvisning til en online-version af selve novellen.

Flere kronikker end den tidligere nævnte har bidraget til aktuel af-tantning af Berlingske Tidende. Blandt andet Martin Krasniks om religion og ikke-religion - samt en kronik med overskriften Guldkugler fra naturvidenskabens kanon fra den 24. januar, hvorfra nedenstående citat er hentet:

Det kan synes ganske ufatteligt, at hver eneste organisme på Jorden - fra den mindske bakterie til blåhvalen - er beslægtet med hinanden i et gigantisk netværk af forfader-efterkommer relationer. Men det er ikke desto mindre, hvad evolutionslæren fortæller os. Arternes indbyrdes slægtskab gør, at vi i princippet kan føre alt liv tilbage til en fælles forfader i tidernes morgen.

Erkendelsen af arternes fælles afstamning udgør det ene element i Charles Darwins evolutionsteori, der blev offentliggjort i 1859. Det andet element handler om den mekanisme, der driver udviklingen - nemlig naturligt udvalg. Denne mekanisme er den eneste, vi kender, der på fornuftig måde kan forklare udviklingen af kompleksitet ud fra mindre komplekse enheder. Da evolutionsteorien placerer os midt i dyreriget på lige fod med alle andre levende væsner på Jorden, er det blevet vanskeligt for mennesket - eller specifikke kulturer - at påberåbe sig en særlig gudgiven overhøjhed over andre organismer såvel som andre folkeslag. Og det kan være en væsentlig grund til, at evolutionsteorien stadig den dag i dag er en torn i øjet på religiøse fundamentalister.

- Dagens kommentar på forsiden reklamerer i øvrigt for en af Danmarks mest littære darwinister, Johannes V. Jensen; der et sted i sine skrifter vistnok kalder Darwin for en slags bondemand, i det Darwin jo "blot" går rundt i naturen, gør sig sine iagtagelser og overvejelser om, hvad der kan forklare forskelle, ligheder, variation m.v.

Danmarks Radio og TV2 udgør et demokratisk problem. Journalisterne ser tingene fra den politiske klasses ståsted. Derfor behøver nyhedsmagerne ikke at være objektive og upartiske. Politisk ukorrekte meninger tages ikke med på prædikestolen. Af de to TV-stationer udgør Danmarks Radio den største trussel mod friheden, eftersom dette organ er stærkere forankret i statsapparatet.

- Det skriver Steen Steensen i dagens kommentar.

Læs også Pressen på støtten.

Søg på Steen Steensen her.

Steen Steensen er blandt andet forfatter til bogen Demokratiets Rødder.

I anledning af hundredeåret for Johannes V. Jensens digte fra 1906, og den sædvanlige lovprisning af Jensens tidlige forfatterskab skal med relevans for Steen Steensens synspunkter citeres fra den mindre kendte roman "Hjulet" fra 1916 af sidstnævnte Jensen:

Amerikanerne lever, lod Lee [hovedpersonen] falde, som noget han havde sagt tusinde gange. Anden retning behøver vi ikke. Vi lever og bestiller noget. Aandsliv er al den snak, stakler fører om os og over og under og ved siden af hvad vi gør. Edda [tidligt værk om nordisk mytologi] blev vel også til i askekrogen, hvor de små livegne sad og røgte sig til og rimede sig ind i mytiske forestillinger om de praktiske folk de ikke kunne nå...

- Intet under at akademikere i Danmark generelt holder mere af den tilbageskuende end den fremadskuende del af nobelpristagerens forfatterskab. Mere om Jensen her.

Kvindens frigørelse var ifølge forfatter og nobelpristager Johannes V. Jensen en realitet i Danmark allerede i midten af 1900-tallet: ”Vor tid har set Kvindens hele Stilling rettet op ved en Tilbagevenden til Naturen, med Adgang for Kvinden til fri Udfoldelse af hendes Væsen, på lige Fod med Manden”.

Med ”Naturen” i ovenstående henviste Danmarks største skønlitterære forfatter imidlertid ikke til en tilbagevenden til en naturtilstand; men til de frihedsrettigheder og det forsvar for den personlige frihed, som Jensen også mente eksisterede i vores del af verden før år 1000, efter vor tidsregning, vel at mærke også for kvinderne.

Jensen argumenterer yderligere for, at der ”fra Orienten”, hvorved han ikke mindst hentyder til en verdensreligion, blev hentet et livssyn, han beskriver som…”naturligt hvor det kom fra, den tilslørede Kvindes hele underkastede stilling, men nordisk Natur fremmed, og i den livsfjendske Form hindrende for al naturlig Udfoldelse, en til sidst i Slægten nedarvet aandelig Forkrøbling, som førte fysisk Nedværdigelse med sig ogsaa”, og skriver endvidere at ”Forløbet afspejlede sig i Kvindedragten, et Fængsel man førte med sig, Kvindens hele Tilværelse simpelthen betragtet som en Brøde. Der lever endnu Folk hvis Mødre har måttet gaa Kirkegang som Renselse for at have faaet et Barn!”…

Det var således ikke Islam, Jensen her tænkte på. Men heldigvis er et sådant kvindesyn - i det mindste fra kirkens side - i dag en saga blot.

Johannes V. Jensen-citatet findes i værket ”Kvinden i Sagatiden”, hvorved der i titlen hentydes til de islandske sagaer. Besøg Island her.

Ovenstående citat er i øvrigt tidligere lagt på en anden dansk hjemmeside, der - i lighed med denne - beskæftiger sig med politisk frihed; men hvorfra det blev fjernet.

Nu er det her igen.

I en kommentar på en historie, der handler om at indlandsisen nogle steder på Grønland er vokset de seneste 11 år, skriver redaktøren på Dyrkmammon.no følgende:

Det er en fornøyelse å få bekreftet det vi alltid har ment, nemlig at miljøbevegelsen farer med skrekkpropaganda uten vitenskapelig fundering, og at deres agenda egentlig er å vende tilbake til det enkle liv i tråd med de romantiske filosofers fremstilling aqv "the noble savage", mennesket oppgir sin teknologiske verden og begir seg ut i skogen for å lete etter røtter og annet spiselig.

En realistisk klimapolitisk model kunne jf. ovenstående således have forudsagt, at miljøministre som hovedregel vil rejse til de egne af Grønland - eller verden, hvor isen smelter, og at man med med stor sandsynlighed vil undgå steder, hvor is breder sig, og/eller hvor det bliver koldere.

Flere korte kommentarer om klima- og miljøpolitik her.

En god skønlitterær indføring i menneskets forhold til klimaet og naturen er i øvrigt Johannes V. Jensens Den Lange Rejse, der fornylig er genoptrykt af Gyldendal.

Jensen beskriver på levende vis, hvor meget klimaet og klimaforandringer betød for de første primitive stammer og folkeslag.

Ja, man vil ikke gå for langt, hvis man hævder at, forandringerne næsten betød lige så meget for vores forfædre, som det gør for vor tids klima-lobbyister (jf. historien om den overtro, der for de første mennesker i værkets begyndelse knytter sig til vulkanen Gunung Api).

For os andre i den vestlige, industrialiserede og kapitalistiske del af verden betyder klimaforandringer derimod stadigt mindre.