Dit eget syn på ejendomsretten kan føres tilbage til synet på dig selv som individ. Mener du at andre mennesker har pant i dig, og at de derfor kan tage en større eller mindre del af din ejendom, hvis de føler at de har behov for det og giver udtryk for det via stemmesedlen?

Er du tilhænger af, at du som en slave er ”født ind i et samfund” med forudbestemte pligter overfor et udefinerbart fællesskab der strækker sig fra den nærmeste familie til hele verdens befolkning, og at skattetrykket og beskatning i det hele taget er en naturlov i kraft af fællesskabets ret til dit liv? I så fald brænder du for demokratiet, men du er i sidste instans derfor samtidig ligeglad med den private ejendomsret.

http://www.180grader.dk/Politik/naar-borgerlige-taler-paedagog-sprog

Kapitalismen er det eneste rettferdige samfunnssystem, fordi det innebærer at en gir verdi for verdi ved gjensidig samtykke og til gjensidig fordel. Kapitalismen er det system som setter moral i høysetet, hvor rasjonell tenkning, produktivt arbeide og moralsk ambisiøsitet belønnes.

I tråd med dette er DLF tilhenger av nattvekterstaten og laissez-faire kapitalismen. Dette er det eneste moralske samfunnssystem og det eneste som er i samsvar med menneskets natur som rasjonelt vesen.

http://stemdlf.no/prinsipprogram

Mennesker, der ikke har et mål med eget liv og drømme, som man ønsker at opfylde, er nogle tarvelige skabninger i mine øjne. Folk, der produktivt forfølger deres egne mål og indgår frie aftaler med andre frie mennesker, og respekterer basale dyder som rationalitet, uafhængighed, integritet, ærlighed, retfærdighed, produktivitet og stolthed, de må vel i al ærlighed siges at være kernen og dem, der sikrer basis for et velstående samfund? At folk fejer foran egen dør, før de fejer for andres, er vel stadig fornuftigt? At folk ser deres eget liv og deres familiers og venners liv, som noget der går foran staten er vel OK, så længe man ikke ligger andre til last?

Hvorfor skulle det være moralsk at ofre sit eget liv for en stat og nogle politikere, som gerne vil bestemme, hvad moral er? Den har vi hørt før, ellers tak.

http://www.180grader.dk/klumme/Valget_er_klart_Kapitalisme_eller_knaldr_d_socialisme.php

Liberalisme er måske nok et fyord i dansk politik, men de borgerlig-liberale er de lykkeligste. Det viser flere undersøgelser fra såvel ind- som udland. Lektor og ph.d. i Nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov er ophavsmand til flere lykkeundersøgelser, og hans konklusioner er klare: Størstedelen af de tilfredse borgere skal findes til højre for midten på den politiske skala.

Information: Liberalister er lykkeligst.

Atlas Shrugged er en moralsk og intellektuel thriller. En mesterlig historie om den amerikanske kapitalismes kollaps ned i socialismens kviksand. Den dramatiserer modsætningerne mellem tanke og tro, mellem egoisme og altruisme, mellem individ og stat. Den foregår i et fremtidigt USA, hvor de sidste kreative skabere er ved at trække sig ud af samfundet. Europa er tabt til kollektivismen og lever af forsyninger bragt på nødhjælpsskibe fra USA. Arbejdstitlen på bogen var Strejken, for Ayn Rand ønskede at undersøge, hvad der vil ske, hvis alle de kreative hjerner går i strejke. Idéen var, at vi er vant til at høre, at igangsætteren, kapitalisten og industrialisten er blevet rig på arbejderens ryg. At han har udbyttet arbejdsmanden og approprieret den merværdi, arbejderen har skabt, til sig selv. Lad os se, siger Ayn Rand, hvad der vil ske, hvis disse mennesker trækker sig ud af samfundet? Hvis de får nok. Lad os se, hvem der har mest gavn af hvem? -- Læs mere her.

Det er svært at komme i tanke om en større kontrast til denne politiske teologi [COIN: den kristne altruistiske forsagelsesideologi] end den russisk-amerikanske forfatter og filosof Ayn Rand, der skrev en håndfuld ikonografiske romaner i midten af sidste århundrede. Må jeg bare nævne en, der tilmed er filmatiseret: The Fountainhead (da. oversættelse: Kun den stærke er fri).

Den scene er jo en hel Bibel. Fandtes der præster som Howard Roark, gik jeg oftere i kirke. -- Mikael Jalving i Berlingske Tidende

Live for yourself -- theres no one else
More worth living for
Begging hands and bleeding hearts will
Only cry out for more

Well, I know theyve always told you
Selfishness was wrong
Yet it was for me, not you, i
Came to write this song

Rush - Anthem:

Live version:
http://www.youtube.com/watch?v=DCccQNL-pBY

(pdf)

"Det kan aldrig være borgerlig politik at afgive national suverænitet til en overstatslig myndighed. Som liberalister går vi ind for at begrænse statens rolle, og øge den personlige frihed og det personlige ansvar for eget liv, og der er kun én ting, der er værre end mere stat: Mere overstat,” siger liberalisternes formand, ”for hvor der er et vist håb for at vi kan dæmme op for statens vækst herhjemme og forhåbentlig begrænse statens rolle og beskatningen, så vil det være næsten umuligt at rulle udviklingen tilbage i EU. Derfor siger vi nej til Lissabon traktaten. "

Besøg Liberalisterne.

180grader.dk: Liberalisterne håber på nej i Irland

Bemærk temaartikler på COIN's forside under "FOKUS".

The Irish Times: Lisbon Treaty now certain to be rejected

Giscard d'Estaing: Ny EU-traktat er en forfatning

http://s-espersen.blogspot.com/search/label/EU

Kiras øjne var mørkegrå som stormskyer, der hvad øjeblik det skal være, kan blive gennemlyst af solstrålerne. De så roligt og fast på folk med noget, som de kaldte arrogance, men som i virkeligheden blot var en fuldkommen, dyb, tillidsfuld ro, der fortalte menneskene, at hendes syn var skarpt nok til, at hun aldeles ikke trængte til at låne deres yndlingskikkert, når hun betragtede livet. - - Sådan skrev den russisk-amerikanske forfatterinde Ayn Rand om hende, for det var i Rands bog Vi, der lever, at jeg mødte Kira. Kira, der havde så meget kærlighed til livet, friheden og sin Leo, at hun var villig til at udstå hvad som helst for dem alle, skulle vise sig kun at være den første af flere karakterer fra Ayn Rands bøger, som jeg fik et tæt forhold til i det halve år, som det tog mig at læse hendes tre store romaner.

Læs mere i Mig, Kira, Howard, John - og Ayn af Ole Birk Olesen.

Artikler om Ayn Rand og hendes arbejde – med en introduktion til forfatteren

(pdf)

Just like John Galt and his terrific motor, Hank Rearden and his new and creative applications for metal, and Midas Mulligan and his ability to spot a financial winner, as a business person, you bring to the marketplace your expertise and the expertise embodied in your product or service. As such, you are paid, and deserve to be paid, a fee. You never need to justify a healthy fee - providing that you're providing an equal or greater value than the fee you are receiving.

Years ago, when I was just starting out in sales, a wise old man nearing the end of his career told me this: "Burg, if you want to make a lot of money, don't make money your goal. Make serving a lot of people your goal. If you hit that target enough times, you'll get your reward. That reward will be money, and you can do whatever you choose with that money. "But remember that money is only the reward for hitting your target - it's not the target itself. Always keep your priorities straight." I thought this was extremely cool advice then, and experience has only proven it cooler over time... - Read more in Serve People Well (and Be Served Well) by Bob Burg.