Dr. Peikoff's forthcoming book, The DIM Hypothesis, identifies three different modes of integration, i.e., of interrelating concretes, such as individual percepts, facts, choices, etc. As Dr. Peikoff explains: "My thesis is that the dominant trends in every key area can be defined by their leaders' policy toward integration. They are against it (Disintegration, D); they are for it, if it conforms to reality (Integration, I); they are for it, if it conforms to a superior reality (Misintegration, M)." The book demonstrates the power of these three modes in shaping Western culture and history.

Læs mere hos the Ayn Rand Bookstore under overskriften: The DIM Hypothesis (2007 version) (CD)

Udgangspunktet for Peikoffs integrerende arbejde bygger [...] på det aristoteliske/objektivistiske verdensbillede. Dette verdensbillede handler meget simplificeret om, at abstraktioner kun er gyldige, hvis de kan tilbageføres til noget virkeligt og identificérbart, det vil sige: abstraktioner, koncepter og tankesystemer skal i sidste instans kunne refere tilbage til noget konkret.

Læs mere i Leonard Peikoffs DIM-hypotese .

De fleste bekymrer sig måske ikke over dette i det daglige, men forudsætningen for, at man kan opfinde en bil, og bidrage konstruktivt til videreudvikling og innovation indenfor området er, [...] at man accepterer et univers, der er meningsfuldt, og dermed præget af, at der er årsager og virkninger. - Man kan også kalde dette for accepten af en objektiv virkelighed, hvor man anerkender at vores omgivelser er uafhængig af vores bevidsthed. I et sådant univers kan intentioner (eller "social indignation") dermed ikke erstatte fornuft. - Og fornuften i denne sammenhæng er således en beskæftigelse, der er virkelighedsorienteret og fokuseret, og hvor man skridt for skridt nærmer sig løsningen af en opgave eller et problem ved at forholde sig til opgaven på virkelighedens præmisser.

Læs mere i D-I-M illustreret ved hjælp af bilproduktion.

Hvis man vil vide mere [om den filosofiske retning "objektivisme"] før man går i gang med at købe bøger, kan man nu få sin nysgerrighed skærpet ved at besøge et online-leksikon, der præsenterer objektivistiske definitioner på en række begreber, der er særligt relevante i forbindelse med Ayn Rands filosofi. Besøg The Ayn Rand Lexicon. - Copenhagen Institute har i øvrigt udgivet en kortere novelle fra Ayn Rands tidlige forfatterskab. Den har på dansk titlen Hymne. Læs Hymne her (pdf). Centrale faglitterære bøger, der formidler objektivistiske indsigter, er "The Virtue of Selfishness" samt "Capitalism the Unknown Ideal". Centrale romaner er "Atlas Shrugged" samt "The Fountainhead". Hvis man vil læse en samlet præsentation af Objektivismen anbefales Leonard Peikoffs bog: "Objectivism: The Philosophy of Ayn Rand".

Læs mere i Objektivisme
http://s-espersen.blogspot.com/2007/10/objektivisme.html

Fredag gav det indtil videre næsthøjeste antal besøgende for februar måned. Noget kunne derfor tyde på, at der er interesse for tænkeren Leonard Peikoffs ideer, som nogle af dem blev introduceret netop fredag.

John Little, der tidligere er citeret i en postering om motivation, skriver blandt andet følgende i en længere introduktion til Dr. Peikoff:

It took a man who knew philosophy thoroughly – it’s leading schools, its history, its most illustrious advocates, and an understanding of its deeper meaning – to restore philosophy to her ancient scope and power (when she was, indeed, the “Queen of the Sciences”). And it took something more; it took a mind that could understand philosophy more deeply than any of the discipline’s prior chroniclers or advocates, a mind that not only recognized but thoroughly understood (which is very labor intensive and the tallest intellectual challenge possible) all of the various philosophical viewpoints, systems and philosophers (in order to present them accurately), and a mind extraordinarily vital to then logically extrapolate the practical consequences of such viewpoints if followed or embraced by an individual, a group, a state, a nation, a species – illuminating both the benefits and the pitfalls. While Napoleon once said, “May my son study history, for it is the only real philosophy and the only true psychology,” Peikoff used history to answer Napoleon, pointing out the fact that it was “philosophy” that is the driving force that shapes human history and human destiny; and that the ideas that a culture or epoch embraces are what determines both its glories (as in ancient Greece and the Enlightenment) and its catastrophes (Nazi Germany, the Dark Ages). [egen fremhævelse]

[...]

Peikoff recognized the significance of Ayn Rand’s novel The Fountainhead and detected within its pages a philosophical message of profound importance. Had he been like millions of others, he might simply have left it at that. Instead, he took it upon himself to contact the author and travel at his own expense to learn first hand at the university of the “self-made soul” that was Ayn Rand. Rand provided an environment wherein an individual could freely question, and think, and question again – and finally understand – the value of ideas. Læs mere her.

Det er i øvrigt interessant at læse, hvad John Little ellers bedriver, når han ikke skriver hyldesttaler til body buildere, som Mike Mentzer og aristoteliske filosoffer som Leonard Peikoff. John Littles introduktion til sig selv kan læses her. Konteksten hvori der skrives om Aristoteles og Ayn Rand er muligvis usædvanlig, men også logisk.

Leonard Peikoffs DIM-hypotese.

Det er forholdsvist nemt at skille en bil ad. Det er en del vanskeligere at sætte delene til en bil sammen. Det første kan kaldes at disintegrere. Det andet at integrere.

Vanskeligere end det at sætte delene fra en eksisterende bil sammen, var det naturligvis at opfinde bilen, som man gjorde det i slutningen af 1800-tallet. - Det vil sige at tage elementer i naturen og sætte dem sammen på en måde, så disse elementer skaber en ny og overlegen måde at blive transporteret på, sammenlignet med, hvad der eksisterede i forvejen. Tilsvarende og omvendt at det lettere at ødelægge bilindustrien (disintegrere), eller for den sags skyld at ødelægge en civilisation, end det er at bidrage til at skabe en industri, eller mere overordnet at bidrage til mere civilisation (hvor der med begge de sidste former for aktivitet er tale om integration).

For man kan naturligvis også kalde tiltagende barbari (øget lovløshed, mere vold og ødelæggelse) for disintegration, og omvendt øget økonomisk kompleksitet, stigende velstand og forbedret kommunikation for integration.

Grunden til at biler, som altovervejende hovedregel, ikke bliver sat forkert sammen er nu, at deres konstruktion bygger på ideer og fakta, der mere overordnet er korrekt integrerede, - og at afsættet for dette i sidste instans er korrekt identifikation. Det vil sige: for at man kunne opfinde og konstruere biler, måtte man have en forståelse for de enkelte elementer og herunder deres sammensætning. Dermed forudsattes det, at man kunne identificere korrekt, for at man efterfølgende gav sig i kast med at sætte sammen på den rigtige måde. Afsættet er - for nu at eksplicitere - i sidste instans den korrekte perception/identifikation med en efterfølgende virkelighedsbaseret begrebsudvikling.

Den form for produktiv, identificerende og integrerende adfærd, som man finder indenfor bilindustrien, kan man derfor i kraft af ”spillets regler” ikke snyde sig til. På samme måde som man ikke kan ønske sig til eksistensen af en computer, et vandværk eller et løbehjul. Konstruktionen af biler - eller for den sags skyld fly, toge og cykler - er med andre ord en virkelighedsbaseret og rationelt orienteret beskæftigelse.

Andre end de der i dag er beskæftiget indenfor bilindustrien har imidlertid sikret de naturvidenskabelige og økonomiske forudsætninger for at bilindustrien i dag eksisterer.

Tænkere indenfor såvel naturvidenskab, filosofi, politik og økonomi har så at sige banet vejen. (For at forstå disse forudsætninger og identificere disse personer må man vel at mærke bevæge sig hundrede, og i visse tilfælde tusindvis, af år tilbage i Europas og Nordamerikas historie).

De fleste bekymrer sig måske ikke over dette i det daglige, men forudsætningen for, at man kan opfinde en bil, og bidrage konstruktivt til videreudvikling og innovation indenfor området er, derfor at man accepterer et univers, der er meningsfuldt, og dermed præget af at der er årsager og virkninger. Man kan også kalde dette for accepten af en objektiv virkelighed, hvor man anerkender at vores omgivelser er uafhængig af vores bevidsthed. I et sådant univers kan intentioner (eller "social indignation") dermed ikke erstatte fornuft.

Og fornuften i denne sammenhæng er således en beskæftigelse, der er virkelighedsorienteret og fokuseret, og hvor man skridt for skridt nærmer sig løsningen af en opgave eller et problem ved at forholde sig til opgaven på virkelighedens præmisser.

- Pointen med ovenstående er ikke mindst, at man i denne forbindelse betænker den daglige strøm af krav om indgreb, afgifter, forbud med mere der tilflyder fra hvad, der omgiver erhvervslivet – ikke mindst fra politisk side (og hvor det virkelighedsbaserede spiller en langt mere begrænset rolle), og hvor fokus på det man på et givent tidspunkt som politiker har travlt med at regulere er karakteriseret ved at være skiftende, ukoncentreret, præget af folkestemninger, vagt formulerede krav, følelser og kortsigtet opportunisme. Og jo, - der findes politikere der åbent hævder, at politik handler om følelser. Der findes endnu flere der ikke siger det ligeud, men alligevel opfører sig som om det er tilfældet.

I erhvervslivet og i bilindustrien sætter man jævnfør indledningen derfor ikke biler forkert sammen (misintegration). Men indenfor en række områder - som det politiske -er misintegration derimod særdeles udbredt, og det er vel at mærke accepteret at det forholder sig sådan indenfor disse områder, hvilket således også har åbenlyse konsekvenser for erhvervslivet og industrisamfundet.

Hos Ford siger man således ikke om Toyota at de sætter deres biler forkert sammen. I universitetsverdenen, hvorfra stadigt flere politikere udklækkes, er man derimod fuldt ud bevidste om, at nogle forskere mis-integrerer; at andre bruger det meste af deres tid på at dis-integrere, mens nogle derimod har det rette greb om virkeligheden, og derfor er i stand til ikke blot at identificere, men også at integrere fakta korrekt, - sådan at det der kommer ud af denne integration i bedste fald rent faktisk er lige så meningsfuldt, som det at konstruere en bil.

Korrekte indsigter indenfor naturvidenskab har således også været helt uundværlige som forudsætninger for at man i USA, Tyskland og andre steder i praksis kunne udvikle biler.

Ideer om hvordan verden er skruet sammen, der bygger på et forkert grundlag spiller omvendt ingen eller - som i politik og økonomi - en ganske negativ rolle for evnen til at forbedre og/eller forholde sig korrekt til sine omgivelser. Sådanne dårlige ideer har med andre ord ingen praktisk og nyttig anvendelse – hverken som orienterings, eller forståelsesredskab - eller i en mere konkret forstand. - Derfor kan disse ideer alligevel få lov til at eksistere og overleve som trosretning/ideologi/teori/moral eller noget andet, vel at mærke i tusindvis af år. Og lige så lang tid som flertallet i et givent samfund abonnerer på sådanne misintegrerede ideer, lige så længe vil man ikke bare materielt, men også bevidsthedsmæssigt, stå i stampe.

Derfor er muligheden for at ideer kan udkonkurrere hinanden en særdeles afgørende forudsætning for positive forandringer. Forudsætningen for dette er således – ytringsfrihed, men også ejendomsret. (Eksistensen af den sidste ret forklarer i øvrigt også, hvorfor navnlig offentlige universiteter har en forunderlig evne til at levere politisk opportune teorier, og på at der er en generel accept af, at det kollegaen siger, er noget himmelråbende vrøvl; for målgruppen i dag er blandt andet politikere, der mener at man "ikke kan vide noget med sikkerhed" - også når det gælder økonomi og politik).

En korrekt (vel-integreret) økonomisk teori, vil således - og omvendt - sige noget korrekt om virkeligheden uden for universitetets mure.

En sådan teori kunne eksempelvis forklare hvorfor biler, og alverdens andre produkter, var mere avancerede, komplekse, energibesparende og omkostningseffektive i den vestlige verdens markedsøkonomi end det er tilfældet i en planøkonomi. (Biler i Sovjetunionen var ganske vist ikke misintegrerede. Det vil derimod være fair at sige at samfundet og kulturen i Rusland under Sovjettiden var præget af disintegration, blandt andet som følge af en marxisme/hegelianisme, der var udtryk for mis-integration, - og at bilindustrien i Sovjetunionen der jf. indledningen ikke i sig selv kan være irrationel, som følge af dette var præget af integration på et lavere niveau.)

En korrekt økonomisk teori vil således, på samme måde som en bil er konstrueret korrekt, være nødt til at bygge på forståelse af de mere grundlæggende bestandele, der kræves for konstruktionen af denne teori og abstraktion. - Og jævnfør ovenstående vil man således netop kunne spore en gyldig teoris oprindelse helt tilbage til konkret identifikation og dermed tilbage til et perceptionsniveau.

En ugyldig teori, der vil sige en teoretisk misintegration, overlever derimod netop kun så længe at befolkningen, meningsdannere eller politikere ikke gider at gå deres ideer, værdier, normer m.v. efter i sømmene. Pointen her skal samtidig være, at jo højere abstraktionsniveau, desto vanskeligere bliver det at integrere korrekt, og jo større fare er der for at man begår fejl.- Og når det gælder politik og økonomi kan disse fejltagelser som bekendt blive særdeles skæbnesvangre. Samtidig er den eneste måde, hvorpå man kan rette fejlene at starte fra bunden, tage afsæt i virkeligheden og via fornuften søge at integrere korrekt.

Ovenstående løse bemærkninger skulle således illustrere hvordan naturvidenskab, politik, økonomisk teori, etik, natursyn og menneskesyn med mere hænger sammen. - Og at man, hvis man ikke formår at integrere de ideer man udsættes for (og med sin fornuft evner at afvise de forkerte ideer og teorier) – eksempelvis på universitet som politolog, økonom, psykolog, historiker, sociolog med mere – ja så vil man a) enten være blandt dem, der bidrager direkte til sit fags - eller samfundets - disintegration (ved ikke at forholde sig til sammenhænge og integration overhovedet) - eller b): - man vil høre til blandt de, der handler ud fra en misintegreret opfattelse af verden. - Og de forkerte ideer (misintegration) eller fraværet af ideer (disintegration) vil føre til det oplyste, frie og rige samfunds ophør.

Mere om integration, disintegration og misintegration i dagens kommentar.

Alternativt kan man læse om bilens historie

Den korte version:

Dr. Peikoff is currently working on a book, The DIM Hypothesis. The book presents a new Hypothesis, applying it to six different cultural areas: philosophy, literature, physics, education, politics, and history. The Hypothesis distinguishes three types of mind at work in all these areas—the mind characterized by D (disintegration), I (integration), or by M (misintegration).

The DIM theory provides a means of identifying, inductively, the cultural essence of a society, and thus a means of understanding the progression of Western societies from Greece to the present.

Læs mere på www.leonardpeikoff.org

Undertegnedes eget syn på demokrater og republikanere kan læses i en længere artikel i RÆSON.

Leonard Peikoff , der er den officelle arvtager efter forfatter-filosoffen Ayn Rand, støtter i forbindelse med det aktuelle valg i USA nu demokraterne, blandt andet som følge af George Bush' religiøse tilbøjeligheder.

Nu følger forfatteren John Lewis trop med flere argumenter:

In every area of domestic and foreign policy, the conservatives controlling the Republican Party have expropriated the central tenets of the left, while claiming to be an alternative. This has created a false alternative to the political left, posing as its opposite but supporting the same basic goals. This has sowed massive confusion in people's minds, and limited the American people to a choice of poisons, skriver Lewis i en større kommentar.

- Det sidste er lidt lige som herhjemme.

Læs:

Why I Will Not Vote for Any Republican af John Lewis.

samt:

Peikoff on the Coming Election af Leonard Peikoff.

Mere kritik af "konservatisme" findes i Liberalist, socialist eller særling? - inspireret af et interview med Kasper Støvring og Christopher Arzrouni i Djævlens Advokat.

I anledning af femårsdagen for angrebet på New York den 11. september 2001 skal det herfra pointeres, at kernen i konflikten mellem islamister og den vestlige verden i bund og grund handler om synet på mennesket og menneskets omgivelser.

Der er således en årsag til, at begrebet videnskab står så centralt, som det nu engang er tilfældet i økonomisk og politisk frie samfund.

Der er også en grund til, at respekten for individet - trods alt - er temmelig udbredt i Europa, Nordamerika, Australien samt i en række stater, der har en tilsvarende politisk kultur.

Og fællestrækket er jævnfør ovenstående ikke demokrati: - Det er derimod ideen om en objektiv virkelighed, og en vurdering af vores plads i denne virkelighed - herunder hvordan vi orienterer os i den, og som vel at mærke altovervejende er fornuftsorienteret, rationel, praktisk og vel at mærke målrettet henimod konkrete forbedringer i netop denne objektive virkelighed - og dermed af vores konkrete omgivelser.

Som Ayn Rand viser det i sin roman Hymne kan kollektivister (herunder de islamistiske terrorister) derfor ikke vinde; forstået på den måde, at de kan overtage produktionsmidlerne og skabe velstand via tvang, eller på anden måde opfylde deres løfter om en bedre verden, af den simple grund at midlerne ikke fører i sådan en retning, men derimod i den stik modsatte; - det vil sige mod destruktion - herunder terroristernes egen. - Og i den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at den afgørende destruktion ikke er den, der finder sted i det øjeblik en terrorist fysisk destruerer sig selv, men derimod er den forudgående destruktion af den medfødte evne til fornuft, som størstedelen af artens medlemmer udstyres med fra fødslen, men som ødelægges via indoktrinering af kollektivistiske ideologer.

Menneskets frihed til at bruge sin fornuft som værende den helt centrale forudsætning for velstandsskabelse kan derfor simpelthen ikke bortønskes, uanset om man er en verdslig eller religiøs kollektivist.

Som Leonard Peikoff i følgende tekststykke forklarer, så er den centrale modstander - også når det gælder islamismen - derfor først og fremmest den ufornuft, der i takt med kollektiviseringen i det 20. århundrede har spredt sig - også i den vestlige verden, ikke mindst via staten:

If men are irrational (most are less so than the intellectuals who attacks them), the cause is the ideas that dominate the world; the ideas, and the mind-destroying statism they promote. The solution is not force, but its opposite: a theory, and then a country, of reason.

Nothing less will prevent the fall not of Rome this time, but of New York.

(Citatet er fra bogen Objectivism - the Philosophy of Ayn Rand).

I den første omtale på bloggen af Ayn Rands bog Anthem, der netop er blevet oversat til dansk blev der henvist til en historie fra USA om protektionisme forsvaret af Hillary Clinton, der på foruroligende vis minder om en hændelse i Rands historie fra 1938.

Her er et andet apropos, der findes i introduktionen til den engelske version forfattet af Leonard Peikoff; og som vedrører civilisationen og en de byer, der for mange mere end nogen sinde i vor tid repræsenterer en frontlinie i kampen mellem fornuft og ufornuft:

Ideen til Anthem/Hymne opstod allerede mens Ayn Rand stadigvæk boede i Rusland. Men det var først i USA at hun besluttede sig for at skrive historien. En af årsagerne var læsningen af en fremtidsnovelle bragt i Saturday Evening Post sidst i 30'erne, og som Rand beskriver således: - It didn't have any particular theme, only the fact that some kind of war had destroyed civilisation, and that there is a last survivor in the ruins of New York who rebuilds something...

Den gode nyhed er, at siden dette blev skrevet er de kommunistiske regimer faldet.

Den dårlige er, at kollektivismen og den blinde flokmentalitet, som Ayn Rand beskriver i Hymne i dag stadig findes i utallige og destruktive variationer.

- Men takket være frie menneskers evne til at forsvare sig, består civilisationen også.

The decline of the West, someone once observed, can be symolized by the fact that the term "virtue" - which comes from "vir", Latin for "man" - has been turned upside down across the centuries. It has evolved from meaning "manliness" in a man to meaning "chastity" in a woman. Objectivism restores the term's original sense. We mean by "virtue" the kind of action appropriate to a human being.
The action is rationality.

- Det skriver Leonard Peikoff i bogen Objectivism: The philosophy of Ayn Rand. Køb bogen her.

Mere om Ayn Rand.

Aristoteles (384-322 f.kr) om den oprindelige betydning af dyd:

[A]cts are called virtuous when they are the kind of acts a virtuous man would perform, but a man who performs a virtuous act is not necessarily himself virtuous. The virtuous man is the one who performs the act in the way common to virtuous men, i.e., he knows that the act is the right thing to do in the circumstances, and he does it for the right motive. We can be assured that men become virtuous through the performance of virtuous acts since there is not the slightest likelihood of a man ever becoming virtuous by any other course of conduct. Those who devote themselves to the theoretical study of ethics often assume that this makes them moral, but they are foolish, for knowledge of moral philosophy without the exercise of morality is of little value.

"[S]tørre butikker må ikke være livstruende for de små butikker", forsikrer Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo Altinget.

Men hvorfor ikke? Skal virksomheder virkelig have en statsgaranti for overlevelse? Det er desværre lige præcis det, miljøordføreren hævder, at de skal.

Ovenstående synspunkt er således et direkte forsvar for protektionisme: Vesselbo ønsker at beskytte nogle bestemte virksomheder; hvilket vil være til skade for andre og mere konkurrencedygtige, billigere og/eller for forbrugerne på anden måde mere attraktive virksomheder.

Vesselbo benytter sig i øvrigt på betænkelig vis af det, man kalder for antropomorfisering, det vil sige menneskelignelse med brugen af udtrykket livstruende. Den historieinteresserede skal her introduceres for en i denne sammenhæng relevant henvisning:

Den facistiske udgave af den socialistiske økonomi; det vil sige den form for socialisme som Ludwig von Mises kaldte for "socialism of the German pattern", hvor borgerne formelt har privat ejendomret - men ikke reelt eftersom priser, indtjening m.m. fastsættes fra oven af myndighederne, - kaldes i en politisk sammenhæng ofte for korporatisme. Denne 'isme handler om, at man opfatter samfundsstrukturen som et korpus, det vil sige et legeme med virksomheder, individer og institutioner i rollen som "organer" i dette "samfundslegeme".

Dette forkvaklede syn på erhvervslivet og på virkeligheden i det hele taget kan man læse mere om i Ludwig von Mises Omnipotent Government, men også i Leonard Peikoffs Ominous Parallels.

Med dette synpunkt vil virksomheders konkurs således blive beskrevet som skadeligt for helheden. Det aktuelt eksisterende - herunder den eksisterende erhvervsstruktur eller de eksisterende virksomheder, ønskes med dette afsæt bevaret. Man ser dermed samtidig bort fra, hvordan virksomheder opstår i første omgang; men også, at de opstår i det hele taget!

En virksomheds eksistens i dag, bliver således den eneste berettigelse for eksistens i morgen. Dette var facisternes udgangspunkt for skridt for skridt, at afvikle den frie konkurrence og markedsøkonomien. Målet om at stabililere økonomien fører (og førte) samtidig i kraft af virksomhedsbeskyttelsen til økonomisk stilstand. Og Vesselbos beskyttelsespolitik trækker uanset motiverne i denne retning.

Allerede i midten af 1800-tallet forklarede den franske økonom Frederic Bastiat , således hvorfor virksomheder ikke kunne siges at have en ret til hverken overlevelse eller til profit. Heldigvis kender i det mindste statsministeren til Bastiat, så man kan håbe på en "kammeratlig" samtale.

Hvis Vesselbo henvender sig, tilsendes derudover gerne et eksemplar af Anders Fogh Rasmussens Vera og Benefica, der netop er inspireret af blandt andre Bastiat.

Læs også Protektionisme starter i virksomhederne, samt om hvem, der konkret forsvarer plan- og lukkeloven i Konkurrence eller lobbyisme.