"Der findes ingen umiskendeligt islamisk måde at bygge et skib på eller forsvare et territorium, helbrede en epidemi eller lave en vejrudsigt," så hvorfor penge? [samfundsforsker Timur Kuran] konkluderer, at det signifikante ved islamisk økonomi ikke ligger i økonomien, men i identitet og religion. Systemet "har fremmet spredningen af antimoderne … tankestrømninger overalt i den islamiske verden. Det har også fostret et miljø, som virker befordrende for militant islamisme."

- Citatet findes i Daniel Pipes artikel Islamisk økonomi: Hvilken betydning har den? Flere artikler af Pipes på dansk her.

Som omtalt i andre sammenhænge går det endvidere ikke specielt godt i Mellemøsten rent økonomisk. Dette til trods for de mange oliepenge, der strømmede ind i regionen fra og med 1970'erne. Pengestrømmen skyldtes i øvrigt en skadelig amerikansk energipolitik kendetegnet ved regulering og kvoteordninger. Og denne skadelige politik er vi nu ved at indføre i Europa med CO2-kvoterne.

Årsagen til den begrænsede velstand i Mellemøsten skal ikke mindst findes i religionen islam, der er den dominerende i regionen:

For religion hæmmer kreativ tankegang. Sand kreativitet er kendetegnet ved at være virkelighedsbaseret:

Kreativitet er at forholde sig realistisk og samtidig nyskabende til sine omgivelser. Realisten starter derfor med at erkende verden som den er, og fantaserer sig derfor ikke frem til et univers, der ikke eksisterer i virkeligheden - eksempelvis indeholdende væsner, der kan ophæve naturens love. Ej heller er det udtryk for kreativitet, som man gør det i Islam, at indføre alverdens rigide regler, der hæmmer de handlemuligheder, man har brug for, hvis man ønsker at forbedre sin situation i virkelighedens univers.

Dette er derfor en central forskel på god filosofi og så religion: filosoffen starter ”nedefra”, med det konkrete og bygger så op fra grunden.

Det gode tankesystem kan dermed føres tilbage til helt konkrete elementer i de fysiske omgivelser. Sådan skabes også den gode begrebsdannelse; den er tilsvarende virkelighedsbaseret.

Der findes således noget, man kan kalde ”korrekte termer”, ligesom der kan tales om ”frit svævende abstraktioner”, som er ugyldige i kraft af blot at være trukket ud af den blå luft. Det vil sige: sådanne ukorrekte termer ("svævende abstraktioner") er produkter af fri fantasi – og fantaseren; og det gælder naturligvis at de er sprogligt ugyldige ud fra en målestok, der baserer sig på virkeligheden. Og dette gælder uanset om disse luftkasteller er bygget ind i en traditionel religion eller der er tale om noget, som en moderne universitetsprofessor har fundet på (eventuelt Jürgen Habermas).

Det er i prakis også på denne måde religioner opstår: Man har forladt virkelighedens målestok, og man er i stedet blevet en fantast. Man er en drømmer, der ikke er tilfreds med virkelighedens nøgterne udfordring. Skridtet for den meget utilfredse er samtidig aldrig langt fra at blive rendyrket fanatisk. Og fanatikere er der som bekendt mange af i Mellemøsten.

Læs også Søren Espersens kronik Hvor islam går frem, breder ørkenen sig.

From the Iranian hostage crisis to September 11 to the London subway attacks to the Iraqi insurgency—it is clear the West faces a grave threat from a committed enemy. Conventional wisdom holds that the enemy is a rogue group of fanatics, who have hijacked a great religion in order to justify their crimes. It tells us there is no way to permanently eliminate these violent groups, that we have entered an "age of terror" and that we must give up the desire for a decisive victory.

But is the conventional wisdom right? Join us for a panel discussion titled "Totalitarian Islam's Threat to the West."

Watch A panel discussion featuring Daniel Pipes, Yaron Brook and Wafa Sultan Recorded April 12, 2007. - Register for free, then go to "News and highlights".

”Hvad går De egentlig ind for, Daniel Pipes?” lød et spørgsmål fra salen, efter at den internationalt berømte historiker havde forelæst for en stuvende fuld festsal i Arbejdermuseet i København lørdag den 10. marts, hvor han fik overrakt Trykkefrihedsselskabets Trykkefrihedspris 2007. [...] Pipes talte om emnet ”The Rushdie Rules: Will the West Accept Islamic Law?” Og lige så roligt, som Pipes i sin forelæsning havde redegjort for den ildevarslende udvikling i Vesten, siden sagen om Salman Rushdies bog De Sataniske Vers brød frem i 1989, forklarede han spørgeren, hvad han var for: et samfund funderet på frihedsrettigheder og ytringsfrihed, hvor enhver religion og enhver profet – derfor også islam og Muhammed – kan kritiseres og latterliggøres, og hvor ingen religion kan kræve særlige rettigheder. - Det rapporterer Helle Merete Brix. Læs mere her.

Ifølge trykkefrihedsselskabet Sappho går dette års Sappho-pris til Jyllands-Postens kultrur-redaktør Flemming Rose, for at have forenet journalistisk dygtighed med uforfærdethed og kompromisløshed. Mere her.

Endvidere går Trykkefrihedsprisen 2007 til den amerikanske historiker Daniel Pipes. I følge prisoverrækkerne er Daniel Pipes ikke blot en af USAs mest indflydelsesrige skribenter om emner som islamisme og mellemøstlige forhold men har gennem mange år stået som en stålsat forsvarer af ytringsfriheden og retten til fri forskning og videnskabelig debat. Læs mere.

Besøg Sappho her.

A new picture located by Kommersant re-opens this issue [om den iranske præsident Ahmadinejads fortid], providing new evidence that Ahmadinejad was not some backroom political type but in fact was a automatic gun-wielding hostage-taker. The person pictured here [læs selve kommentaren] differs from the one in the Associated Press photograph, but should Ahmadinejad's identity as hostage-taker be established and accepted, it has two implications at this particularly delicate moment in U.S.-Iranian relations.

- Læs hvilke ifølge Daniel Pipes, og bedøm selv. Ligheden er under alle omstændigheder slående.

Læs også dagens kommentar.

Som opfølgning på reklamen for debatmødet om JP's tegninger og ytringsfriheden med forfatteren Daniel Pipes samt direktør Yaron Brook fra the Ayn Rand Institute, skal her henvises til fire længere artikler om Ayn Rand på dansk. Disse er:

Hvornår vil forretningsfolk tage Ayn Rands lære om politikere til sig?
- Artiklen af Edward L. Hudgins handler blandt om hvordan altruistiske moralværdier af moderne politikere bruges imod de produktive i samfundet til at forsvare øgede skatter og nye reguleringsbyrder.

Moral vigtigere end økonomi
- Artiklen af undertegnede er et resume af et foredrag med Yaron Brook, da han besøgte Danmark den 1. juni i år. I sit foredrag beskæftigede Brook sig ikke med mindst med forskellen mellem altruisme på den ene side, og oplyst egeninteresse på den anden.

Moral er noget man vælger
- Kommentaren af undertegnede er et forsøg på at beskrive og afgrænse de forskellige tilgange til moralværdier, der historisk set kan siges at have eksisteret. Der argumenteres blandt andet for, at moralværdier, der søger at tage et naturvidenskabeligt afsæt (herunder ideen om fornuft og moral som redskaber til overlevelse) traditionelt set har været undervurderede (mildt sagt). Konflikten har typisk været mellem religiøst forankrede moralværdier på den ene side, og subjektivistiske og/eller nihilistiske tilgange på den anden. Men dette behøver naturligvis ikke være tilfældet også i fremtiden. (Subjektivisme og objektivisme handler i denne sammenhæng om verdensbilleder og virkelighedsopfattelser.)

Behovet for en ny individualisme
- I kommentaren af Edward L. Hudgins kortlægger forfatteren blandt andet de politiske fløje i USA; men de minder på forunderlig vis også om dem man kan finde i Danmark; - se eksempelvis Hudgins beskrivelse af de "neo-konservative". Der gives samtidig et bud i punktform på, hvad oplyst egeninteresse - eller rationel individualisme, kunne handle om.

Der findes derudover en række engelsksprogede kommentarer af Edward L. Hudgins, der i øvrigt er fra the Objectivist Center, der er en mindre konkurrent til the Ayn Rand Institute.

Blandt andet findes de to kortere kommentarer:

Ayn Rand in Retrospect

Ayn Rand at 100: The Moral Defense of Freedom

Læs flere relaterede kommentarer på BLOGGEN.

Den 11. april 2006 deltog forfatter Daniel Pipes og direktør ved Ayn Rand Institute, Yaron Brook i et debatmøde om sammenhængen mellem ytringsfriheden og muhammedtegningerne.

Det seværdige arrangement fandt sted på University of Southern California, USA, og varede, som det findes på www.aynrand.org, ialt 156 minutter.

En videooptagelse findes via:
www.aynrand.org/site/PageServer?pagename=support_free_speech (Registrering er gratis. For at kunne se indslaget kræves Realplayer.).

Den 1. juni besøgte Yaron Brook Danmark, hvor han talte om kapitalisme og moralværdier. Læs mere her.