Med COIN-Bloggen kommenteres løbende på dagsaktuelle emner. Vi vil søge at præge debatten, sådan at de skjulte konsekvenser ved nye former for indgreb, afgifter, skatter, forbud bliver gjort mere synlige.
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | lør | Søn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 |
Et medlem af FN's klimapanel (IPCC) siden dets oprettelse, Dr. Vincent Gray opfordrer til, at klimapanelet nedlægges. Opfordringen sker i forbindelse med et svar til en kollega, der foreslog, at man reviderede panelet og dets arbejdsmetoder. Imidlertid nævner Gray flere grunde til, at en revidering ikke kan anses som tilstrækkelig, hvis man ønsker at genetablere klimavidenskabens omdømme.
Gray nævner i en længere redegørelse brugen af målinger og data i IPCC, som der ifølge ham, ikke er videnskabelig basis for at anvende i praksis. Han skriver, at man groft har manipuleret med de data, der omfatter mængden af CO2 i atmosfæren. I Grays brev til hans kollega finder man endvidere udtalelser, der vidner om at "den globale opvarmning" ifølge Gray er et ganske overdrevet fænomen, og at man, hvis man benyttede sig af mere redelige data, aktuelt må forvente at opdage, at opvarmningen ikke er eksisterende.
Gray afslutter sit brev således:
Jeg begyndte så småt at forstå, at tærsklen [for anstændig videnskab] var blevet overtrådt, da jeg så [tv-dokumentaren] "The Great Global Warming Swindle". Ja, vi er nødt til at se det i øjnene. Hele processen har været en form for svindel. IPCC har fra begyndelsen fået [politisk] licens til at bruge en hvilken som helst metode, der blev anset for nødvendig, til at skaffe "bevis" på, at en øget mængde CO2 var skadelig for klimaet; selv om dette omfattede manipulation af tvivlsomme former for data, samt brugen af "den offentlige mening" frem for videnskab til at "bevise" deres påstand.
IPCC's forsvinden under æreløshedens emblem vil ikke blot være ønskværdigt, men uundgåeligt. Årsagen er, at verden lidt efter lidt vil opdage at de "forudsigelser, der udgik fra IPCC simpelthen ikke går i opfyldelse. Fraværet af nogen "global opvarmning" de seneste otte år er kun begyndelsen. Før eller senere vil vi alle komme til at indse, at denne organisation samt tankegangen, som den bygger på, er forloren. Desværre må man forvente alvorlige negative økonomiske konsekvenser forårsaget af panelets arbejde, før denne realisering gør sig gældende. [egen oversættelse] Kilde.
Ingen Kommentarer/Pingbacks til dette indlæg endnu...
Kommentarer er lukkede for dette indlæg.