I 1938 skrev forfatteren Ayn Rand en novelle med titlen Anthem. I bogen, der foregår i en fjern fremtid har kollektivister og maskinstormerne sejret, og - såvel for de udygtiges, men måske også for naturens skyld - er økonomien nu "stabiliseret".

Det vil blandt andet sige ingen nye opfindelser. Forsigtighedsprincippet er således blevet en realitet; og ikke bare et "ideal" for Niels I Meyer m.fl.

I overenstemmelse med kollektivismen er det samtidig ugleset at foretage sig noget på egen hånd. Og i overenstemmelse med kommunismen, yder man efter evne (ledelsen tildeler dig nogle arbejdsopgaver), og man nyder efter behov (behovet fastsættes selvsagt af ledelsen).

Hovedpersonen, der (af ledelsen) har fået tildelt navnet Lighed 7-2521, og som - i lighed med de øvrige i fællesskabet, titulerer sig selv med "vi" (eftersom "jeg" antyder individualisme, og afstandstagen fra fællesskabet) præges ikke desto mindre af såvel udlængsel, opfindertrang, og er det i det hele taget mistænkeligt "grænsesøgende".

Lighed 7-2521 er dermed en potentiel trussel imod "stabiliteten", "harmonien" og "sammenhængskraften"; og måske er det netop derfor, at han tildeles et job som gadefejer, hvor han kun i begrænset omfang kan true homogeniteten.

Værst er det imidlertid da Lighed 7-2521 - uden at have fået tilladelse til det - opfinder en lyskilde, der er starinlysproducenternes produkt overlegen.

Den efterfølgende reaktion på det, Lighed 7-2521 selv opfatter som en gave til menneskeheden, minder i betænkelig grad om visse konservative og venstrefolks modstand mod nye virksomhedstyper, der udnytter logistik og stordriftsfordele til at udkonkonkurre andre virksomheder - til gavn for forbrugerne.

Måske var Rand inspireret af Frederic Bastiats (1801-1850) langtidsholdbare kommentar: "Starinlysmagernes erklæring" fra midten af 1800-tallet.

Her skriver "starinlysmagerne", det vil sige Bastiat, blandt andet:

We are suffering from the ruinous competition of a rival who apparently works under conditions so far superior to our own for the production of light that he is flooding the domestic market with it at an incredibly low price; for the moment he appears, our sales cease, all the consumers turn to him, and a branch of French industry whose ramifications are innumerable is all at once reduced to complete stagnation. This rival, which is none other than the sun, is waging war on us so mercilessly we suspect he is being stirred up against us by perfidious Albion (excellent diplomacy nowadays!), particularly because he has for that haughty island a respect that he does not show for us.

Be good enough, honourable deputies, to take our request seriously, and do not reject it without at least hearing the reasons that we have to advance in its support...

I USA har starinlysmagerne nu fået deres egen beskytter i form af Hillary Clinton, der har erklæret følgende:

Syracuse has a proud history of candle production but attempts by importers to undercut our producers have put that tradition at risk. I am pleased that the Department of Commerce heeded our call to take action against these unfair practices and recognized the importance of this decision to local producers, especially here in Syracuse. We will continue to make the case on behalf of Syracuse candle-makers as the Commerce Department considers its final determination.

Begrundelserne for at producenterne i Syracuse skal beskyttes er således en stolt tradtion - og en historie. Men det var naturligvis ikke årsagen til at virksomhederne i Syracuse opstod i første omgang; det skete som følge af forbrugernes gunst.

Jf. ovenstående handler protektionisme derfor ikke om forbrugernes interesser. Tilsvarende har danske protektionister ved deres handlinger demonstreret, at de ikke interesserer sig for lavere priser, men først og fremmest er motiveret af at beskytte bestemte virksomheder mod andre.

Læs mere her. (link fundet på johannorberg.net).