Copenhagen Institute Blog

Med COIN-Bloggen kommenteres løbende på dagsaktuelle emner. Vi vil søge at præge debatten, sådan at de skjulte konsekvenser ved nye former for indgreb, afgifter, skatter, forbud bliver gjort mere synlige.

<  September 2010  >
Man Tir Ons Tor Fre lør Søn
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30      

Søg

Kategorier


Arkiv

Account

Syndiker denne blog

14/01/10

Velfærdsmosen

Permanent link Af Indlæg detaljer: VelfærdsmosenSimon Espersen, 20:50:53, Kategorier: Skat og Velfærd, Velfærdspsykose, Økologisme,

Ifølge Jyllands-Posten kan danske moser "se frem til" 170 millioner danske skatteyderkroner. -Og det er på høje tid siger en ekspert adspurgt til lejligheden...

Allerede i folkeskolen lærte man om begrebet "antropomorf"; det vil sige at noget tingsligt (eller på anden vis ikke-menneskeligt) får tilskrevet menneskelige karakteristika.

Hvis man er journalist på Jyllands-Posten er det tilsyneladende i orden at tilskrive moser menneskelige egenskaber, såsom at have forventninger til millionstøtte.

Det er åbenbart også i orden at undlade at spørge kritisk til overgrebet mod den private ejendomsret, som denne mose-begunstigelse repræsenterer. Der er nu engang mennesker, der har brugt deres hjerne og kræfter på at skabe de "ressourcer" som nu med vold tages for at politikere kan søge at brande sig på en modegrøn måde. Der var med garanti ingen i DK der i dette år eller sidste år gik på arbejde for at politikere kunnne tage en andel af deres indkomst og bruge dem på mosepleje.

De uproduktive folkevalgte har for længe siden dokumenteret deres komplette ansvarsfrihed. Hvis man kan tale om et ansvar, må det være det ansvar, de føler for at ansætte flere folk i staten, om det så skal være til mosernes antropomorfe velbefindende.

De skyldige er vælgerne. Og vælgerne har ingen logiske motiver til at kastrere deres medborgere gennem skatter til fordel for det unyttige - udover had og selvhad. For vi er nødt til at konkludere, at danskerene ønsker at straffe hinanden gennem destruktiv adfærd i stemmeboksen: - Man ønsker tydeligvis at gøre arbejdslivet meningsløst gennem højere skatter, der bruges på stadig mere ligegyldige projekter. - Man vil påtvinge naboens børn særlige madordninger. Man vil ensrette uddannelsesområdet, så alle bliver lige dumme. Man vil forstivne og monopolisere sundhedsområdet gennem nationalisering, så vi kan sikre os at ingen lever længere. Man vil sørge for, at ingen ved noget om frihedens gavn og nytte ved at strømline universiteterne i velfærdslamisk og planøkonomisk retning. Man vil gøre kulturen statslig og rigid. Man vil kalde vejr-gætteriet for videnskab. Man vil gøre følelsesladet retorik til standarden for politisk debat. Man vil kalde afviklingen af den økonomiske frihed for en "model" (kaldet "velfærdsstaten"). Og man vil bruge tiden på at tale om de krimininelles "sociale arv", - fremfor at straffe dem og samtidig forsvare de uskyldige.

Million-tilskuddet til moserne er derfor et passende symbol på en forsumpet dansk kultur.

Se JP - 14/1 - "To milliarder til naturen"

Permanent link

Kommentarer, Pingbacks:

Ingen Kommentarer/Pingbacks til dette indlæg endnu...

Kommentarer er lukkede for dette indlæg.