Menu |
 |
|
|
RSS
 |
|
|
Engelsk RSS
|
|
| Øget arbejdsdeling giver mere sundhed og bedre uddannelse |
 |
| 1. november 2006 |
Årsagen til velstandsskabelse skyldes ikke mindst, at arbejdskraften så vidt muligt bruges dér, hvor der er mest brug for den. - Processen, der sikrer dette, kaldes også for frivillig arbejdsdeling. Arbejdsdelingen finder i praksis sted, ved at individer, alt andet lige, søger henimod ansættelse, der hvor de får det meste ud af deres indsats. Dette sikrer profitincitamentet. I en markedsøkonomi er det som bekendt forbrugerne, der "straffer" eller belønner producenter - ved at købe eller undlade at købe. Disse handlinger eller "undladelseshandlinger" stimulerer arbejdskraften, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller arbejdsgivere - til at foretage sig det, som bedst muligt kan betale sig for dem i den situation, og med de evner og kvalifikationer, som de nu engang er i besiddelse af. Arbejdsdeling er således en proces, der dagligt finder sted på markedspladsen, og som vi selv deltager aktivt i. Det er noget vi som forbrugere påvirker i kraft af vores køb; og som vi i vores egenskab af at være aktive på markedet som produktive, yderligere påvirker ved at orientere os efter forskellige former for ansættelse. I arbejdspapiret Øget arbejdsdeling giver mere sundhed og bedre uddannelse forklares det nu, hvorledes den frivillige arbejdsdeling samt profitencitamentet, - sådan som disse fænomener eksisterer i en fri markedsøkonomi, har sikret udviklingen af sundhedsydelser og uddannelsestilbud. Kvaliteten indenfor såvel sundhed som uddannelsesområdet er således, som det gælder alle andre områder afhængig af den dynamik, der kun kan finde sted, når mennesker har mulighed for at belønne nogle ydelser og produkter - samt har muligheden for at kunne vrage andre. (Det sidste er lige så vigtigt som det første og er årsagen til at protektionisme er noget negativt). På denne baggrund er det således problematisk at netop ovenstående to områder i Danmark - i meget vid udstrækning - er blevet gjort til en del af den offentlige - og dermed beskyttede - sektor. Dette er på samme tid en helt central del af forklaringen på hvorfor disse - samt andre kollektiviserede og nationaliserede - områder er præget af faldende produktivitet, herunder ikke mindst hvad angår kvaliteten og indholdet af de forskellige ydelser og/eller produkter. Et citat fra teksten: I takt med at maskinerne overtog det mest primitive arbejde, holdt stadigt flere mennesker samtidig op med at stå på fabrik i det hele taget; i stedet stod man i butik eller man sad på et kontor. I dag kan man takket være endnu mere specialisering og øget arbejdsdeling, - og som følge heraf, endnu flere frisatte ressourcer - arbejde derhjemme. Kapitalisme handler dermed ikke primært om industrialisering og maskinisering; hvilket ofte i den forsimplende skolehistorie giver indtryk af en proces, der virker fremmedgørende. Kapitalisme handler mere præcist om arbejdsdeling og den specialisering, der finder sted i kraft af respekten for ejendom og handlefrihed omtalt i indledningen. [Handlefriheden, der sikrer profitencitamentet] Historien om denne proces handler samtidig om det modsatte af fremmedgørelse. Arbejdsdelingens historie beretter om hvordan mennesket bliver herre over sine omgivelser: det vil sige, om at det usle og hårde arbejde med det magre udbytte skridt for skridt erstattes af samfundet med de tusinde karrierer, de mangfoldige professioner – med underholdningssamfundet, informationssamfundet, overflodssamfundet, men først og fremmest – velstandssamfundet, som vi kender det i dag i den vestliggjorte del af verden. ”Det kapitalistiske samfund” er dermed samtidig et langt mere meningsfuldt udtryk end ”industrisamfundet”. På engelsk betyder industrious ganske vist arbejdssom og henviser også til fortagsomhed. Og skal man holde fast i udtrykket, kunne det således forsvares med at der er tale om et samfund, hvor det kan betale sig at arbejde, eftersom udbyttet ved at arbejde øges i kraft af den frigørelse af tid, og energi, der finder sted, jo færre der arbejder til selvforsyning, og jo flere der arbejder for at udveksle goder med andre. Kapitalapparatet, som maskinerne også kaldes, skyldes således de ressourcer, der er blevet frigjort i takt med arbejdsdelingen i det kapitalistiske samfund, der har muliggjort, at stadigt flere midler kan bruges på at frisætte arbejdskraft og erstatte det hårde fysiske arbejde med teknologi. Læs hele teksten her. |
|
|
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund! |
|
||
Udgivelser, Seneste 10 artikler: |
||
Artikler om Ayn Rand og hendes arbejde – med en introduktion til forfatteren |
||
Øget arbejdsdeling giver mere sundhed og bedre uddannelse |
||
| Seneste COIN/Blog: |
|
|
COPENHAGEN INSTITUTE |
||||||||