Menu |
 |
|
|
RSS
 |
|
|
Engelsk RSS
|
|
| Sundhed er et personligt anliggende |
 |
| 1. november 2006 |
Spørgsmål om sundhed må integreres med vores øvrige moralopfattelse. Afsættet for beslutninger om sundhed må med andre ord være et afsæt i, hvad der er rigtigt og forkert; det vil sige sundhedsbeslutningerne må ikke mindst handle om, hvad man har ret til - og ikke ret til. Princippet om det retfærdige i at købe og sælge, det vil sige om at udveksle værdier med andre i frihed - og under frivillighed, må derfor også være gældende indenfor sundhedsområdet; - med mindre man ønsker et samfund på vej mod moralsk disintegration. Der er vel at mærke en sammenhæng mellem, hvad der er det moralsk korrekte, - og hvad der er det praktiske. Det moralske og det praktiske er således at leve i overensstemmelse med virkeligheden. Dette er således hvad naturvidenskabeligt orienterede læger og andre videnskabsmænd og -kvinder gør hver eneste dag, når de identificerer faktorer i deres omgivelser, og beskriver årsagssammenhænge, sådan de bedre bliver i stand til at gøre syge raske. Ovenstående er kendetegnet ved at være frivillige handlinger, der foretages i lægernes egeninteresse, og selvsagt også for de syge eller potentielt syge. - Lægerne investerer i - og sælger deres arbejdskraft, og nogle køber den. I den forbindelse er det således værd at bemærke, at vi i vores del af verden er sundere end tidligere generationer netop som følge af økonomisk frihed, og netop i kraft af de frie interaktioner, der i vid udstrækning giver hvert enkelt menneske optimale muligheder for at kunne bruge sin fornuft, og drage fordele af at bruge den. På denne bagrund må købet - og ikke blot salget - af sundhedsydelser selvsagt også være frivillig. En privatisering af sundhedsområdet vil således netop også resultere i at styrke markedet for sundhedsydelser, og genskabe dynamikken indenfor området, af de samme grunde som forklarer hvorfor vi i det hele taget har en sundheds- og medicinalindustri: - det vil sige i kraft af frivilligheden, og som en følge af den levende og frie interesse, der sikrer at de, der ønsker en karriere indenfor området, de er frie til at forfølge sådanne målsætninger, karriere-drømme og ambitioner. Den frihed som de beskæftigede har indenfor sundhedsområdet må således - atter - udbredes også til køberne; sådan at køberen i stadigt mindre grad bliver staten, men i stedet den enkelte, familierne samt private virksomheder - herunder eksempelvis forsikringsselskaber. En nationaliseret og monopoliseret sundhedssektor er derimod ikke blot at beskrive som uhensigtsmæssig og ødelæggende for kvaliteten og udviklingen af området, men tilsvarende og - lige så vigtigt - at betegne som amoralsk. Læs Sundhed er et personligt anliggende Citater fra teksten: Ethvert menneske har ret til at bruge lige så mange af sine egne penge på sundhed, som han eller hun måtte ønske sig; og til at forfølge en hvilken som helst strategi for hvordan et godt og sundt liv sikres bedst. Det enkelte menneske har ret til selv at vælge sine foretrukne løsninger, når det gælder helbredsmæssige spørgsmål, og til selv at bestemme, hvad han eller hun vil bruge på sundhedsydelser, uanset om det gælder medicin, lægehjælp eller anden form for behandling. Sålænge dette ikke skader andre... Under fravær at systemer, der baserede sig på tvungne opkrævninger ville lægerne [...] have et encitament til at forskelsbehandle, hvad angår prisen for deres ydelser, så de dermed kunne tjene penge på alle samfundsgrupper og lade de rige betaler mere og de fattige mindre. Det offentlige system og de centraliserede lønforhandlinger betyder tværtimod at lægerne slipper for at se deres mindre velstillede arbejdsgivere i øjnene. Samtidig er tvungne ordninger antageligvis populære fordi de garanterer en minimumsindkomst for enhver, der kan leve op til de krav, der stilles fra den myndighed, der administrerer de pågældende ordninger. Det gælder landbrugsstøtte såvel som offentlige sundhedsordninger... I dag er næsten alt hvad der vedrører menneskers sundhed gjort til det offentlige sundhedsvæsens ansvarsområde. Begrebet ”folkesundhed” er lidt efter lidt blevet udvidet til at omfatte stadigt flere emner, når det gælder velfærd og livskvalitet. Når det gælder sundhed betyder denne udvikling at forholdet til ens egen krop reelt ophører med at være en privat sag. For ”folkesundheden” kan naturligvis kun forbedres ved at ændre individdets adfærd. Og ethvert menneskes belastning og misbrug af egen krop er selvfølgelig også en potentiel risiko for unødvendig belastning af det fælles sundhedssystem. Dårlig og usund livsførelse betyder færre ressourcer til nogle andre. På kort sigt kan sundhedsbudgetterne ikke udvides. På længere sigt skaber usund livsførelse pres på budgetterne og bidrager til at forstærke de almindelige politiske magtkampe. Sådan et system forudsætter derfor skabelsen af sundhedsfaglige autoriteter, der sikrer sig, at de raske ikke opfører sig asocialt og uansvarligt overfor fællesskabet. I et samfund uden et socialiseret sundhedsvæsen ville uansvarlig adfærd og deraf følgende sygelighed derimod automatisk være ensbetydende med et personligt valg. Enten om at leve sundere eller betale mere for behandling... Et rationelt, moralsk og civiliseret samfund må [således] bygge på et fundament om, at jo bedre mennesker er til at forstå virkeligheden og til at klare sig selv, desto bedre muligheder gives de også for at leve et langt og sundt liv. Forudsætningen for dette er friheden - herunder retten til at leve og handle på eget - og ikke nogle andres – ansvar. |
|
|
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund! |
|
||
Udgivelser, Seneste 10 artikler: |
||
Artikler om Ayn Rand og hendes arbejde – med en introduktion til forfatteren |
||
Sundhed er et personligt anliggende |
||
| Seneste COIN/Blog: |
|
|
COPENHAGEN INSTITUTE |
||||||||