Naivisme
24. november 2006
Af Simon Espersen, cand. scient. pol.
Det Radikale Venstre er præget af en frygtindgydende grad af politisk godtroenhed. Som hjælp til selvhjælp anbefales filosoffen Ayn Rands forfatterskab.
En medvirkende faktor til min udmelding af det Radikale Venstre i 2002 var det naive forhold til religion, som prægede og stadigvæk præger partiet. Det gælder i særlig grad i forholdet til islam.

Mens jeg var medlem kunne jeg således læse om forkvinden for Kritiske Muslimer, Sherin Khankans, forsøg på at sælge det, hun selv mente var en moderniseret udgave af sidstnævnte religion. Det skete bl.a. i et interview i Weekendavisen, hvor Khankan i ramme alvor talte om symbolsk håndsafhugning. Altså noget med at håndsafhugning i religiøse tekster ikke længere skulle tages bogstaveligt, men "bare" forstås symbolsk. Det vil sige, at håndsafhugning skulle nu handle om en eller anden form for social udstødelse.

Lang vej igen

For undertegnede er det da også et fremskridt selvklart i forhold til udgangspunktet. Det er bare et fremskridt i forhold til et udgangspunkt, som jeg slet ikke kan relatere mig til.

Der er tale om noget, som jeg havde håbet kun at skulle forholde mig til som et spørgsmål vedrørende noget, der fandt sted i fjerne egne af verden, hvor jeg ved, at man er tilbagestående. Og hvor sådanne diskussioner må og skal rejses på samfundsniveau.

Min pointe med ovenstående er derfor, at hvis Khankan skal forestille den progressive del af islamismen, ja så står det immervæk sløjt til. Der er meget lang vej igen. Mit råd er samtidig, at man i fremtiden holder den uundgåelige kultur-religøse storvask for sig selv.

For når man omkring årtusindskiftet stadigvæk skal diskutere frem og tilbage om håndafhugning eller ej, og hvordan afhugningen skal forstås, så kan man simpelt hen ikke forvente andet end vantro i ordets mest positive forstand fra de resterende medlemmer af det danske samfund.

Sandt og falsk

Undertegnede voksede således op i et marxistisk og i almindelighed venstreorienteret præget miljø med en udpræget grad af laissez faire i opdragelsen.

Mine helte kunne jeg derfor selv vælge. Hverken Marx eller profeten var iblandt dem. Der var blandt mange andre de tre musketerer, Bruce Lee, Allan Simonsen, Ivanhoe, Fantomet, Edderkoppen, opfindere, krigere og atleter. Der var tale om mennesker, der ville forbedre sig selv og/eller forbedre verden.

Og uanset om man kun vil det ene, det andet eller begge dele (hvilket er det bedste), ja så opstår der hurtigt en idé om, at der er noget i verden, der er rigtigt, og noget, der er forkert. Det vil sige, at der findes ret og uret, sandt og falskt.

Min interesse for politik tog derfor måske ikke overraskende sit afsæt i det miljø, jeg var vokset op i. Men langt mere grundlæggende end interessen for politik, var imidlertid interessen for, hvad der var sandt. For jeg vidste, at kendskabet til, hvad der er korrekt er altafgørende, hvis man vil vinde uanset hvad det er for kampe, man så vælger at udkæmpe.

Så sent som i 2002 stiftede jeg således bekendtskab med noget, der betød langt mere for mig end alverdens politiske forpligtelser forfatterfilosoffen Ayn Rands forfatterskab.

Fakta er fakta

Her var der tale om en øjenåbner. Ikke mindst eftersom jeg i forvejen havde læst en del filosofisk og idépræget litteratur som studerende og i min fritid.

Ayn Rands beskrivelse af virkeligheden er alligevel den bedst integrerede og mest sammenhængende version, jeg er blevet præsenteret for indtil videre. Rand er netop en sandhedssøgende tænker, der på logisk vis identificerer og integrerer ikke-modsætningsfyldt - altså ser verden, for hvad den er. Ayn Rand har derfor lige siden været at regne for en af de allerstørste af mine helte, eftersom hun kompromisløst konstaterer, hvad der er fakta, og hvordan fakta forholder sig til mennesket.

Hos Ayn Rand er der dermed ingen trang til at omskrive virkeligheden, så den passer til den opvækst og opdragelse, man har fået.

Dette fører mig nu til Sherin Khankans kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten den 4. november. Her beskriver Sherin Khankan således noget, der for mig at se er et heltemodigt budskab fra en undervisningsdirektør i 1974.

Fornuften skal forsvares

Khankan skriver: Der stod følgende i Berlingske Tidende: Beskyt skolerne mod marxistisk tyranni. Undervisningsdirektøren advarede mod marxistisk indoktrinering af skolebørn i et interview: Folkeskolen og børnehaver bliver visse steder i disse år præget af yderligtgående marxistiske lærertyper, der vil omforme samfundet. Vi oplever en udvikling, hvor visse fanatiske lærere udøver et tyranni. Interviewet udløser kraftige reaktioner, og undervisningsminister Tove Nielsen ønsker en mobilisering af forældre mod lærerne.

Khankan fortsætter: Hvis man erstatter ordet marxisme med islamisme, bliver det tydeligt, at vi intet har lært i løbet af de seneste 30 år. Vi er stadig lige bange for det, som er anderledes, og vi tåler ikke alternative måder at tænke eller indrette samfundet på. Alle anderledes tænkende bliver betragtet som en trussel mod det danske fællesskab.

Det utilslørede budskab fra Khankans side er således det modsatte af stillingtagen til, hvad der er rigtigt og forkert, sandt eller falskt. Der er tværtimod tale om hul-i-hovedet-tolerance, også i forhold til marxister, der vil afskaffe de borgerlige frihedsrettigheder.

At være tolerant over for marxismen må øvrigt også siges at være grotesk fra et religiøst afsæt, al den stund at Marx erklærede religion for at være opium for folket!

For undertegnede (der i øvrigt er ateist), som voksede op i et marxismetolerant miljø (som barn af akademikere i 1970erne), er håbet tværtimod, at vi vil tage ved lære af de rædselsfulde gerninger, som såvel islamister og marxister indtil videre har udsat verden for, og at vi derfor i stedet fuldtonet begynder at forsvare den fornuftskultur og de individuelle frihedsrettigheder, der sikrer menneskets værdighed.

Her spiller Ayn Rands tanker og ideer en altafgørende rolle.

.................

Tidligere bragt i Jyllands-Posten den 19. november 2006.

Den officielle Ayn Rand hjemmeside er www.aynrand.org. En dansk introduktion til forfatteren findes her.






Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.



Værktøjer

A+
A-
PRINT
SEND TIL VEN

Skat & velfærd, Seneste 10 artikler:

Det store spørgsmål i dansk politik

Det modsatte af Ayn Rand

"Atlas Shrugged" i perspektiv

LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken

Velfærd kontra menneskerettigheder

De folkevalgtes sociale tilhørsforhold

In Praise of the Capitalist 1 Percent

Stemmeret betyder kun lidt

James Madison was right about property rights

Jagten på den boglige viden

Mere --->

Seneste Mises Citat:
Seneste COIN/Blog:
COIN'S HJEMMESIDER:

COPENHAGEN INSTITUTE