Copenhagen Institute - REACH: Mere administration end effekt

REACH: Mere administration end effekt

18. december 2006
Af Chresten Anderson, Konsulent, Copenhagen Institute

EU's kemikalielov, REACH, er ikke et udtryk for langsigtede mål, for uden ejendomsret kan et stofs farlighed ikke vurderes

Natten til fredag i sidste uge blev der nået et kompromis på EU's kemikalielovgivning (REACH), det mest omfattende lovgivningskompleks i EU. Desværre er REACH som så megen anden miljølovgivning præget af et fokus på midler frem for mål.

Som beskrevet tidligere bør det centrale element i miljøpolitikken være den private ejendomsret, foruden hvilken man ikke kan vurdere, om der er tale om forurening eller ej, ligesom man heller ikke kan vurdere om gevinsterne ved en given handling er større end omkostningerne.

Men der er naturligvis områder, hvor ejendomsretten er underudviklet eller den ikke respekteres. Derfor kan der være behov for en miljøpolitisk regulering. For at sikre det bedste miljø både for nuværende og kommende generationer, er det strengt nødvendigt at politikerne holder fokus på klare målsætninger i stedet for specifikke paragraffer, som er midler til at opnå disse målsætninger.

Substitutionsprincippet
I for eksempel REACH sammenhæng har man indført det såkaldte substitutionsprincip. Dermed skal "farlige" stoffer erstattes af "mindre farlige", når det er muligt. Problemet med princippet er dog, at uden ejendomsret kan man ikke vurdere klart om et stof er mere eller mindre farligt.

Et af de nuværende stoffer er muligvis mere hormonskadeligt end et langt dyrere alternativ. Det dyrere alternativ øger prisen for de produkter, som det skal indgå i.

Det er måske rimeligt nok, men dertil kommer andre miljøomkostninger i forbindelse med produktionen. Det dyrere alternative stof kan være mere ressourcekrævende at anvende, ligesom det måske er mere energikrævende at anvende. Da EU's miljøpolitikere over en kam alle er tilhængere af Kyoto-protokollen, er det rimeligt at antage, at de alle mener, at der kommer store miljømæssige problemer som følge af øget brug af energi.

Substitutionsprincippet tager ikke højde for dette i tilstrækkelig grad, og det illustrerer blot det politiske fokus på regulering og midler frem for det langsigtede mål om et bedre miljø.

Artiklen er tidligere bragt på Altinget.dk og kan læses her, men det kræver abonnement.

Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.

Menu

Værktøjer

Miljø & teknologi, Seneste 10 artikler: