Copenhagen Institute - Karteller kriminaliseres

Karteller kriminaliseres

11. april 2007
Af Simon Espersen, cand. scient. pol.

Virksomheder, der er små eller mellemstore, har færre ressourcer, end virksomheder, der er større. De har dermed især mindre adgang til information, herunder når det gælder den optimale prisfastsættelse. Dvs. de priser, der sikrer den indkomst, som sikrer virksomhedens vækst eller fortsatte eksistens.

Privat ejendom er ikke blot bygninger. Det er også kroner og ører samt private virksomheder, som nogle har ejerskab og råderet over. Høje skatter er således en central og åbenlys reduktion af retten til frit at disponere over privat ejendom. Det samme gælder også indgreb i retten til at drive og disponere over en privatejet virksomhed.

En mindre central, men lige så reel krænkelse er det derfor, når politiske magthavere kriminaliserer kartelsamarbejde. Dette sker ud fra henvisninger til bestemte mål for, hvordan magthaverne ønsker, at den økonomiske konkurrence skal finde sted.

Politikken føres derfor ud fra nogle andre målsætninger end dem, der gælder for dem, der agerer ud fra en antagelse om, at deres ret til at disponere over deres ejendom respekteres. Og strengt taget har de politiske magthavere ikke den nødvendige indsigt for at vide, om et forbud mod - eller omvendt en ret til - at indgå i et kartelsamarbejde fører til mere eller mindre velstand for samfundet som sådan.

Det kan hurtigt sandsynliggøres, at forbud mod karteldannelse reducerer velstanden ved at reducere netop den i indledningen omtalte økonomiske frihed. Og økonomisk handlefrihed er netop en central faktor, når det gælder om at sikre dynamikken for et hvilket som helst marked, på samme måde som det er tilfældet i almindelighed.

Hvis man ser på finansverdenen i Danmark under ét, bliver klapjagten på de berørte banker i særlig grad absurd. I den aktuelle sag er der tale om et samarbejde mellem de for undertegnede stort set ukendte Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank. Der er ikke tale om specielt store banker, og ifølge Konkurrencestyrelsens pressemeddelelse har bankerne kun lidt »mere end 150.000« kunder tilsammen.

Et kartelsamarbejde er således et udtryk for bestemte virksomheders forsøg på at nå frem til en situation, hvor den virksomhed, man arbejder for, får bedre muligheder for at vokse sig større og/eller bevare det eksisterende kundegrundlag ved at indgå i et eller andet midlertidigt samarbejde med nogle andre selvstændige virksomheder. Kartelsamarbejde er således noget, der typisk har et midlertidigt karaktertræk, og som i vid udstrækning skal sikre mere information for dem, der deltager i samarbejdet, end det eksempelvis er tilfældet med fusioner. Der er således flere strategier, som en virksomhed kan forfølge i et forsøg på at vokse eller blot at overleve, og nogle af disse forbydes så af offentlige regulatorer, mens andre former tillades.

Pointen er nu, at virksomheder, der er små eller mellemstore, har færre ressourcer, end virksomheder, der er større. De har dermed især mindre adgang til information, herunder når det gælder den optimale prisfastsættelse. Dvs. de priser, der sikrer den indkomst, som sikrer virksomhedens vækst eller fortsatte eksistens.

Kartelsamarbejdet er dermed oftest et forsøg på at tilnærme sig - eksempelvis mere fordelagtige priser, men det er sjældent noget, der holder længe, og det er aldrig fintmasket, bl.a. eftersom incitamenterne til at bryde ud af kartellet for at vinde kunder med en lidt lavere pris end den kartel-aftalte ofte er ganske høj.

Hvis man således betænker den konkrete situation, virker det en smule paradoksalt, at et løst samarbejde mellem syv små banker pådrager sig statsmonopolets opmærksomhed, mens de nationale og skandinaviske bankers aktuelle fusioner går glat igennem.

Tidligere bragt i Jyllands-Posten den 4. april

Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.

Menu

Værktøjer

Konkurrence & regulering, Seneste 10 artikler: