Allan A. Guldberg har oversat "Regulation without the State" af John Blundell og Colin Robinson. Den udgives nu af Copenhagen Institute.
John Blundell er Director General & Ralph Harris Fellow ved det britiske Institute of Economic Affairs. Læs mere om IEA's arbejde med regulering her.
Colin Robinson er Emeritus Professor of Economics samt Editorial Director ved Institute of Economic Affairs. Læs mere her.
Statsløs regulering indledes således:
'Reguleringer' er gået hen og blevet et almindeligt samtaleemne. Erhvervsfolk diskuterer det derfor også konstant, da det har stor indflydelse på deres aktiviteter; pressionsgrupper udfører lobbyarbejde, for at opnå det; TV-Avisen bringer hele tiden indslag om det; og enkeltpersoner taler om den umiddelbare indflydelse, det har på deres liv.
Praktisk talt alle mediedebatter om aktuelle emner ender som oftest med forslag om nye former for reguleringer. Almindeligvis benyttes termen 'reguleringer' som en forkortelse for statens forsøg på, af alverdens årsager, at lave regler for andre, enten igennem lovmæssige eller administrative tiltag.
Regler er en uundværlig del af livet. Det er dog ikke nødvendigvis en statsopgave at opstille dem. De kan lige såvel (som det normalt også er tilfældet) opstå igennem frivillige løsninger. I modne liberale demokratier, såsom dem i Vesteuropa og Nordamerika, har de institutionelle rammer, der styrer individer og organisationers adfærd, udviklet sig over århundreder i lyset af de hidtidige erfaringer. Det ville ikke være muligt at leve det relativt ordnede liv vi lever, uden at visse leveregler og regler for opførsel med årene havde udviklet sig til sociale normer (hvoraf nogle af disse efterfølgende er blevet integreret i de rammer som lov og orden sætter).
I modsætning til hvad folk almindeligvis tror, er alternativet til statsregulering imidlertid ikke et reguleringstomrum, men derimod en bred vifte af frivillige aftaler. I praksis findes begge typer reguleringer i Storbritannien og andre demokratier side om side.
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!