Menu |
 |
|
|
RSS
 |
|
|
Engelsk RSS
|
|
| Fem grunde til at støtte Copenhagen Institutes arbejde i 2007-2008 |
 |
| 14. september 2007
Af Simon Espersen, cand. scient. pol. |
| COIN’s eksistens og de daglige aktiviteter skyldes i sidste instans de sponsorer, der har sikret finansiering siden 2003. I det følgende bringes fem grunde til, at man bør støtte Copenhagen Institute også i 2007-2008. |
Der skal her opfordres til, at man støtter Copenhagen Institutes arbejde. I den anledning skal der fremføres fem særlige årsager til, at man støtter arbejdet for et friere Danmark fra netop Copenhagen Institutes side - og netop nu. De fem begrundelser, der skal fremhæves er: 1. Målet om en større privat sektor. I Copenhagen Institute mener vi, at den offentlige sektor skal reduceres til fordel for den private. Derfor peges der, når lejligheden byder sig, på områder, hvor den offentlige sektor kan minimeres. Vækst og velstand skabes nu engang i kraft af en fri og dynamisk privat-sektor. Derfor skal flere midler bevares på privat-ansattes hænder. Der tales altså gerne om skattelettelser og vigtigheden af at bevare skattestoppet. Men det er faktisk lige så vigtigt at arbejde for at den private sektor skal være større. Dette kræver et fokus på de offentlige udgifter og det offentlige forbrug. 2. Arbejdet for en rationel energipolitik. Frem til 2009 vil vi i Danmark opleve hvordan en række virksomheder vil spille et ”spil” med de politiske beslutningstagere, der handler om hvordan man via statsmagten og lovgivningen kan berige sig på andre borgeres og virksomheders bekostning. Der er blandt andet tale om ”co2-kvotespillet”, der er en del af spillet om at sikre sig reguleringer, der gør tilværelsen sur for konkurrenterne. I det omfang, der kan sikres støtte til det, vil der fra COIN's side blive peget på de økonomiske konsekvenser af energipolitikken og det ovennævnte ”spil”. Dette kan gøre på mange måder. Men det er værd at pege på, at dette med at diskutere økonomiske konsekvenser i forbindelse med Energi- og klima-politikken gøres alt for lidt. Det er ikke desto mindre et faresignal, at man tror - eller lader som om man tror - at der ikke er konsekvenser for velstand og velfærd, ved at man øger mængden af restriktioner på borgernes handlemuligheder. Det er tilsvarende vigtigt at pege på, at energipolitikken i meget høj grad har karakter af omfordeling. Endvidere er det værd at bemærke, at de positive konsekvenser, man traditionelt fremhæver ved energipolitikken i vid udstrækning er illusoriske: Man har i praksis forhindret innovation og nyskabelser ved at lægge den private sektor i lænker, der er den eneste sektor der kan fortsætte den positive udvikling, som vi har set siden olierevolutionen, der gjorde en række traditionelle energikilder (tørv, kul, hvalolie) mindre (eller slet ikke) rentable. Netop indenfor miljø-, energi- og klimapolitikken er der derfor behov for støtte til at dokumentere den forløjede idealisme, der bruges til at retfærdiggøre tvungen omfordeling samt også støtte til at beskrive de negative økonomiske konsekvenser ved dette for den almindelige borger. 3. Indsatsen for øget forbrugerfrihed. Forbrugerfrihed er i vid udstrækning et ukendt begreb i Danmark. Fra Copenhagen Institutes side er der navnlig i 2007 gjort en indsats for at introducere begrebet. Det er sket indenfor de områder, hvor forbrugerfriheden i særlig grad er begrænset af politiske indgreb, forbud, reguleringer m.v. Forbrugerfriheds-begrebet kan dog bruges til meget mere. Det kan være et vigtigt redskab til at forklare nytten ved produktionsfrihed, og hvad det er som markedsøkonomien sikrer i praksis. Denne beskrivelse af markedsøkonomiens nyttige funktioner herunder styrkelsen af forbrugernes valgmuligheder, sådan som de finder sted hver eneste dag, har akademikere i Danmark mildt sagt svigtet: På universiteterne er det tæt på at være en regel, at man enten angriber eller ignorerer markedsøkonomiens fantastiske evne til at sikre velstanden i samfundet. Fra Copenhagen Institutes side er det en del af den daglige mission at råde bod på dette. Konceptet forbrugerfrihed kan i ovennævnte sammenhæng bruges til at gøre nogle forholdsvis abstrakte begreber mere forståelige ved at fokusere på konkrete eksempler på, hvad økonomisk frihed betyder for den enkelte - eller for bestemte grupper i samfundet; hvad enten disse grupper så er brugere, der efterspørger ny medicin eller forbrugere, der værdsætter bestemte nydelsesmidler. Man kan på denne måde sandsynliggøre, at fokus på forbrugerfrihed har en strategisk såvel som pædagogisk funktion. (Energipolitik handler selvsagt også om forbrugerfrihed - herunder den frihed, som billige og fleksible energiformer sikrer. Igen er der i praksis blevet tale om et særligt fokusområde for Copenhagen Institute, hvor øget omtale og opmærksomhed, derfor også vil betyde at læsere ledes i retning mod flere argumenter, sådan som de findes på Copenhagen Institutes hjemmeside.) - Det er i øvrigt forhåbningen, at der med tiden kan etableres en decideret forbrugspolitisk side i COIN-regi, sådan som det er tilfældet med www.coin.dk/kyoto og energipolitikken. Et langsigtet forbrugerpolitisk forbillede er det amerikanske Center for Consumer Freedom. 4. Det kommende valg. Senest i februar 2009 skal der afholdes et Folketingsvalg. Det er frem til dette tidspunkt og helst i så god tid som muligt, at man skal søge at påvirke befolkningen til at forstå nytten ved lavere skatter og mindre regulering. Det er nu, at man skal betone og forklare nytten i, at den offentlige sektor bliver reduceret til fordel for den private. Muligheden for at bidrage til, at man undgår, at de politiske beslutningstagere lader sig rive med af fristelsen forbundet ved at købe vælgere med skatteydernes midler findes netop frem til valget, og ikke i løbet af det, hvor slagord og følelsesladet retorik spiller en større rolle. Forståelse tager som bekendt tid, og kræver ofte gentagelse af budskaberne. COIN vil som partipolitisk uafhængig søge at påvirke og konfrontere samtlige partiers vælgere, og budskaberne vil være målrettet at bakke om det ønskværdige i øget økonomisk og politisk frihed. 5. Målet om at genskabe forbindelserne mellem politik og etik. Økonomi og politik i Danmark handler navnlig i vor tid alt for lidt om respekten for den private ejendomsret, og om retten til at forfølge egne mål med egne midler. Fra Copenhagen Institutes side bidrages ikke kun med en beskrivelse af de negative konsekvenser, når man afvikler den økonomiske frihed. Vi forholder os også til den moralske side af sagen. Holdningsbearbejdelsen finder blandt andet sted ved at pege på de positive konsekvenser for individers moral ved, at man bevarer og styrker borgernes frihed - herunder forståelsen for det personlige ansvar, men ligeså vel for de personlige muligheder forbundet med frihed. Det pointeres altså, at afsættet for at føre denne kamp for øget økonomisk frihed er et moralsk funderet afsæt. Dette afsæt handler i øvrigt lige så meget om at vinde selvrespekt, som om at respektere andre. For det er naturligvis problematisk at leve i kraft af konfiskerede midler, sådan som det forholder sig for alt for mange i dagens Danmark Det sidste gælder for alle de statslige aktiviteter, der kunne være private. Derfor skal overførslerne fra staten og skatterne reduceres. (I bedste fald opstår så en skønne dag en diskussion om frivillig finansiering af politi, militær og domstol.) Som led i denne indsats benyttes blandt andet argumenter fra den amerikanske tænker Ayn Rand. Disse fem grunde skal således fremhæves til fordel for støtte til Copenhagen Institute i perioden 2007-2008. Kontaktinformation findes her. |
|
|
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund! |
|
||
Skat & velfærd, Seneste 10 artikler: |
||
| Seneste COIN/Blog: |
|
|
COPENHAGEN INSTITUTE |
||||||||