Copenhagen Institute - De individuelle frihedsrettigheder som retspolitikkens grundlag

De individuelle frihedsrettigheder som retspolitikkens grundlag

11. juli 2009
Af Simon Espersen, cand. scient. pol., daglig leder af Copenhagen Institute

Det frie samfund og dets lovgrundlag giver muligheden for at forfølge lykken, sådan som man selv forstår den på et givent tidspunkt. Det er et mulighedernes samfund, der kan forandre sig ligeså meget, som de mennesker, der udgør det. I et lovløst samfund kan man ikke regne med, at det man retmæssigt anskaffer sig, vil kunne beholdes og beskyttes. Denne lovløshed bidrager til, at man hurtigt forbruger det skabte, og at man ikke tænker fremad. Omvendt har lovgivning på basis af de individuelle frihedsrettigheder en indbygget tilskyndelse til, at man kan tillade sig at se fremad og investere i fremtiden, eftersom man har trygheden samt friheden til konstruktivt at anvende det, som man skaber.

Lovens formål er at beskytte borgerne på de individuelle frihedsrettigheders grundlag. Hvis enkeltindivider, grupper, virksomheder eller diverse organisationer krænker et menneske eller fleres rettigheder skal loven bruges til at beskytte de krænkede. Angreb mod et andet menneskes person, hans ejendom eller hans ret til ytringsfrihed er eksempler på sådanne krænkelser.

Det umiddelbare grundlag for lovgivning

Det umiddelbare grundlag for lovgivning er ovennævnte hensigt om beskyttelse af borgerne, deres ret til at leve i frihed samt beskyttelse af deres retmæssige erhvervede ejendom. Som ejendom hører også ens egen person. Man fødes som en biologisk enhed. Man har råderet over sig selv. At hævde ejerskab er at proklamere eksistensen af en institution. Man refererer til besiddelse af noget konkret – ens ejendom - ud fra noget alment gældende – hvilket vil sige ejendomsretten. Når man hævder ejerskab over dyr eller ting, gør man det endvidere ud fra ideen om, at man er i besiddelse af sig selv, det vil sige, at man har retten til selvstændigt at tage disse beslutninger om ejerskab. Det enkelte menneskes selvejerskab er forudsætningen for værdiansættelsen samt muligheden for anvendelse af al anden form for ejendom, man måtte besidde. Menneskets selvejerskab er afsættet for fastsættelse af ejerskab til det, som mennesket skaber eller handler sig til.

Man kan indvende, at hele ideen om ejerskab og institutioner ikke er ”naturgivet”. Det er den imidlertid, hvis man tager afsæt i, at institutionen kan forsvares logisk med, at den er et gode, som styrker ”menneskets natur”, som netop er muligheden for at handle rationelt og bevidst henimod konstruktive mål. En anden indvending kan være, at man godt kan proklamere ejerskab, men at andre jo blot kan ignorere dette ejerskab – såvel den materielle ejendomsret som selvejerskabet – og indføre slaveri. Den sidste indvending er blot ikke et argument for ejendomsrettens afskaffelse og indførelse af slaveriet; men tværtimod et bevis på, at disse institutioner kræver praktisk beskyttelse i form af magten til at forsvare selvejerskabet, den private ejendomsret samt de øvrige frihedsrettigheder. Ovennævnte indvending viser blot, at selvejerskab og ejendomsret ikke er ”gudgivne” institutioner eftersom der ikke er en gud der forsvarer dem, når mennesker krænker ejendomsretten. De er i stedet rettigheder der er logisk udledte ud fra konstateringen af, hvad mennesket er og har brug for – for at kunne leve.

Ejendomsrettighederne og de øvrige frihedsrettigheder er derfor rettigheder, der er fremsat og forsvaret af mennesker i kraft af fornuftige indsigter. På den basis kan de derfor også afskaffes, eroderes eller ignoreres med de deraf følgende negative konsekvenser. På en øde ø – eller i en retsløs vildmark må man derfor selv hævde sin ejendomsret og sit selvejerskab, og personificere ejerskabets institution. Læg i øvrigt mærke til, at de som tager det ”gudgivne” afsæt i forsvaret for selvejerskab og ejendomsret står over for nøjagtig den samme udfordring, der handler om at validere ejendomsretten. De springer blot alle mellemregningerne over, der handler om, hvad der er godt for mennesket og hvorfor rettighederne er praktiske – og hævder arbitrært, at disse rettigheder er moralske i kraft af et postulat om guddommelig velsignelse. Der er et særdeles svagt og ikke-faktuelt-baseret argument.

Det bagvedliggende grundlag for retspolitikken

Det bagvedliggende grundlag for retspolitikken og sikringen af de individuelle frihedsrettigheder handler som antydet om synet på mennesket som et fornuftsvæsen med en fri vilje. Dette menneskesyn har et faktuelt biologisk afsæt, hvoraf der følger en normativ konklusion. Det biologiske afsæt konstaterer evnen til sprog og abstraktioner, og fortæller, at lovgivning er en mulighed samt en nødvendighed for udvikling og velstandsskabelse. Lovgivning på de individuelle frihedsrettigheders grundlag har positive konsekvenser, når materielle fremskridt og muligheden for kreativitet og menneskelig lykke anses for at være goder. Mellem dette menneskesyn og retspolitikken findes dermed en hensigt om at sikre de vilkår, hvorunder mennesket som art og individ trives bedst muligt. ”Spillereglerne” er altså valgt ud fra en ide om, hvad der skaber de bedste forudsætninger for ”spillet”. Reglerne er udstukket med afsæt i de menneskelige fællestræk og artsmæssige særkendetegn.

I sidste instans er en logisk retspolitik derfor baseret på biologiske præmisser. Erkendelsen af menneskets frie vilje og bevidsthed gør det nødvendigt at opstille regler og principper, der sikrer mennesket mulighed for at forfølge positive mål:. Der er tale om regler, som giver mennesket mulighed for at leve bedst muligt. De individuelle frihedsrettigheder herunder retten til liv, frihed og ejendom er altså rettigheder, der tager afsæt i, at mennesket, som individ er i stand til at opstille, vælge, forfølge sine egne mål. Frihedsrettighederne afgrænser måden, man må gøre dette på. Håndhævelsen af frihedsrettighederne sikrer, at man ikke med magt kan overtage det, som andre skaber med deres intellekt og fysik. De sikrer tilsvarende, at man ikke kan have andre som slaver til at arbejde for sig.

Man kan sige at de individuelle frihedsrettigheder og dermed retsgrundlaget bygger på konstateringen af, at mennesket ikke har en kollektiv hjerne (eller en kollektiv mave); men at det fødes med en friheden til at tænke, handle, og skabe, og hvor denne frihed må begrænses for at sikre handlingernes positive udfald. Lovgivningen skal med andre ord sikre, at mennesket kan bruge sin fornuft i frihed til at handle fornuftigt. Forudsætningen for eksistensen af lovgivning er netop, at mennesket er et væsen med en fri vilje samt en evne til fornuftige, rationelle og produktive handlinger. Det er dermed kombinationen af handlefrihed og intelligens, der gør lovgivning mulig og nødvendig på samme tid. Omvendt hvis der jævnfør de religiøse fandtes en almægtig og alvidende gud var lovgivning aldeles overflødig. På samme måde som lovgivning og retshåndhævelse er en farce i kommunistiske diktaturer, er det derfor også tilfælde i de religiøse ditto, eftersom lovgivningens blotte eksistens – også i form af ”lovtekster” netop modbeviser, at den postulerede guddom hverken er almægtig eller alvidende såfremt tekster skal læses og forstås af de religiøse undersåtter.

Frihedsrettighedernes negative – og positive - karakter

Man kalder også frihedsrettighederne for ”negative rettigheder,” al den stund, at de ikke begunstiger individet med andres retmæssige værdier, men sikrer, at man kan skabe og beholde det man selv frembringer, retmæssigt foræres eller handler sig til. Tilsvarende kan man kalde frihedsrettighederne negative, eftersom de sætter grænser – eller rettere at de kanaliserer adfærden i samfundet henimod ikke-voldelig, civiliseret og produktiv adfærd. I den sammenhæng er det også værd at notere, at såkaldt ”positive rettigheder”, hvor man af staten begunstiges med det andre skaber, ikke i praksis kan siges at være ”alternative rettigheder”. De ”positive rettigheder” må i stedet siges, at være en hån mod rettighedsbegrebet som sådan. For at leve må mennesket handle. Frihedsrettighederne sætter konstruktive grænser for handlingernes former. De forhindrer så vidt muligt plyndring, tyveri og overgreb mod andres person og beskytter dermed den almene frihed.

De individuelle frihedsrettigheder fortæller endvidere borgeren noget positivt. De giver borgeren ret til at tænke eller for den sags skyld tro eller gætte, og til at bruge ens tænkning til at sikre tilværelsen ved at beskytte ejerskabet over det, som man skaber i kraft af omtanke og dets fysiske udfoldelse i produktivt arbejde. De individuelle frihedsrettigheder sikrer følgende positive proces: Man kan enten finde sig lønarbejde eller etablere sin egen virksomhed; og man kan med det optjente frit bruge de midler, man erhverver sig, på at søge at skabe sig det liv, man selv ønsker sig.

Det frie samfund og dets lovgrundlag giver derfor muligheden for at forfølge lykken, sådan som man selv forstår den på et givent tidspunkt. Det er et mulighedernes samfund, der kan forandre sig ligeså meget, som de mennesker, der udgør det. I et lovløst samfund kan man omvendt ikke regne med, at det man retmæssigt anskaffer sig, vil kunne beholdes og beskyttes. Denne lovløshed bidrager til at man hurtigt forbruger det skabte, og til, at man ikke tænker fremad. Samfund uden lovgivning der beskytter individets frihed, er samfund der stagnerer og ofte kollapser. Omvendt har lovgivning på basis af de individuelle frihedsrettigheder en indbygget tilskyndelse til, at man kan tillade sig at se fremad, eftersom man har friheden samt trygheden til at bruge det, som man skaber til noget konstruktivt.

Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.

Menu

Værktøjer

Skat & velfærd, Seneste 10 artikler: