Copenhagen Institute - Jordskælv, deres konsekvenser og implikationer

Jordskælv, deres konsekvenser og implikationer

28. februar 2010
Af Simon Espersen, cand. scient. pol.

Markedsøkonomi og kapitalisme er det bedste sikkerhedsnet der findes.

Vi lever på en aktiv planet med et dynamisk klima og en undergrund i konstant bevægelse.

Dele af verden rammes oftere af jordskælv end andre dele. Nogle af de steder hvor man ofte udsættes for jordskælv, er tabstallene begrænsede selv om befolkningstætheden er høj. Andre steder hvor man også rammes ofte, er tabstallene højere selv om befolkningstætheden eventuelt er lavere.

Den helt grundlæggende forskel på årsagen til omfanget af tab ved naturkatastrofer er forskellen på velstand landene imellem. En afgørende faktor, der begrænser menneskelige tab ved jordskælv er solide bygninger, men også en generelt højt udviklet infrastruktur.

Materiel rigdom, økonomisk dynamik, tilstedeværelsen af biler, helikoptere, flyvemaskiner, jernbaner, moderne bygninger, veje, arbejdsdeling med sundhedsvæsen o.s.v., sikrer at man også i ekstremt ulykkelige situationer er bedre stillet, og har den højest mulige chance for at overleve. Politisk samarbejde over grænserne, som det man finder i FN, betyder derimod ingenting. I værste fald er der tale om at man via politisk samarbejde fokuserer på de forkerte emner (eksempelvis den angivelige fare ved global opvarmning kontra de meget konkrete farer ved fattigdom).

Den første konklusion er derfor at en meget stor del af venstrefløjen har løjet med deres postulat om at det såkaldt ”postmoderne samfund” er mere sårbart og skrøbeligt end det som gik forud. Det forholder sig omvendt. Jo mere økonomisk højt udviklet samfund er, desto bedre stillet er individerne såvel til daglig som i de ekstremt faretruende situationer. ”Risiko-samfundet” er for længe siden tilbagevist af virkeligheden. Det mest risikable er at leve i et fattigt kollektivistisk samfund. Jo mindre den private ejendomsret respekteres desto værre.

Den næste vigtige pointe som de aktuelle tilfælde af jordskælv giver anledning til at fremhæve, er at der ikke er lande der er forudbestemt til at være svage bistandslande. Der er lande der på ganske kort tid har bevæget sig fra fattigdom til rigdom, og lande der med tilsvarende ressourcer* har stået i stampe - eller (som Zimbabwe) har bevæget sig tilbage i materiel (og moralsk) henseende. Vi kan altså pege på endnu en venstrefløjs-løgn: den som handler om økonomisk imperialisme. Lande hvor man har sagt ja tak til at være en aktiv del af det globale marked, og hvor man respekterer den private ejendomsret har løftet sig ud af fattigdommen, og kan derfor med relativ lethed også ryste konsekvenserne af naturkatastrofer af sig.

Omvendt oplever de lande, hvor man politisk abonnerer på venstrefløjs-demagogien om økonomisk imperialisme og hvor man bestræber sig på økonomisk isolation, at det er vanskeligt at genopbygge det som ødelægges. De fattige lande der i vor tid rammes af jordskælv har altså ikke mindst venstrefløjen at takke for at tabstallene bliver så høje. Den internationale venstrefløjs-ideologi er i sandhed en blodig affære. At de venstreorienterede socialister, når ulykkerne manifesterer sig i al deres rædsel, begynder at synge sange til fordel for ofrene er på denne baggrund lige så sympati-vækkende, som hvis Stalin skulle have sunget til fordel for de mennesker han forviste til Gulag. For venstrefløjen herhjemme og i udlandet lever stadigvæk i en fantasiverden hvor industrialisering, økonomisk velstand, dynamisk infrastruktur med mere kan undværes dér hvor den ikke lige findes i forvejen (og der hvor der er skabt velstand må den ikke vokse, men kun fordeles ifølge de venstreorienterede). Bistand handler for venstrefløjen tydeligvis om at brødføde masserne, men lige så åbenlyst om blot at bevare masserne som fattige. Man har jo også arbejdet længe på at afvikle markedsøkonomien såvel herhjemme som i resten af verden; så bistandsøkonomi skal ikke ses som noget midlertidigt for ulandene, men i stedet som fremtidsperspektivet for os andre.

Ingen venstreorienteret i Danmark giver nogensinde udtryk for ønsket om industrialisering i Afrika. Det som ligger brak i dag, skal i kraft af de permanente bistandsordninger tydeligvis fredes. Bistanden sikrer at man ikke industrialiserer og producerer, men forbruger dele af det som produceres i de allerede industrialiserede dele af verden. De venstreorienteredes sange skal derfor udelukkende ses som sange for de klienter som de allerede industrialiserede lande skal tage sig af fremover, vel at mærke uden at forandre på miljøet. De venstreorienterede er derfor det mest hykleriske og utroværdige folkefærd, eftersom de i modsætning til de religiøse fundamentalister både vil have velstand og mere til deres børn via skatten, flere klienter i ind- og udland og samtidig kræver nulvækst, og international naturfredning. Og de er mindst lige så lidt videnskabeligt anlagte, eftersom de ikke interesserer sig for velstandsskabelse, men kun for konfiskation og overtagelse, hvilket er barbarenes kendetegn.

Miljøpointerne foroven leder til det tredje og sidste budskab: Jo mere naturen fredes, desto værre bliver katastroferne, når de rammer. Naturen skal nu engang forandres for at have værdi for mennesker. Jo mere vi forandrer naturen til gavn for os selv - desto bedre. Markedsøkonomi og kapitalisme er - som de seneste to hundrede år har dokumenteret det - det bedste sikkerhedsnet, der findes.

*Ressourcer er det som ligger og flyder i eller ovenpå jorden indtil man bruger dem til noget nyttigt.

Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.

Menu

Værktøjer

Miljø & teknologi, Seneste 10 artikler: