Hvad enhver europæer bør vide om global opvarmning
25. juli 2005
Udledning af drivhusgasser er en konsekvens af energiforbrug, hvad der atter er en konsekvens af økonomisk vækst
I anledning af MarkedsCentrets arrangement den 28. juli - samt Miljøminister Connie Hedegaards rejse til Grønland den 16-19 august har vi oversat følgende tekst af Ian Murray fra CEI.

………………………………………………………………………………………

CEI OnPoint - Competitive Enterprise Institute

1001 Connecticut Ave . Suite 1250 . Washington, DC 20036
202.331.1010. www.cei.org
Den 20.juli 2005 Nummer 99.
.........................................................

Hvad enhver europæer bør vide om global opvarmning
Af Ian Murray, MA (Oxon) MBA DIC

Overblik. Frygt for perspektiverne ved jordens opvarmning understøttes ikke af hverken de videnskabelige data, der er enighed om, eller af de økonomiske aspekter ved problemstillingen. Global opvarmning er noget, der finder sted; og mennesker er
ansvarlig for i det mindste en del af denne opvarmning. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at den globale opvarmning vil forvolde tilstrækkelig skade på jorden og menneskeheden til at kunne retfærdiggøre drastiske begrænsninger i
energiforbruget; en politik der i sig selv ville have sine egne skadelige konsekvenser. Ydermere kan videnskaben ikke besvare spørgsmål som i deres kerne er økonomiske eller politiske, såsom hvorvidt protokollen er indsatsen værd.

Dette paper opsummerer de grundlæggende problemstillinger i den research, der vedrører global opvarmning, og søger samtidig at adressere nogle af de skræmmehistorier, der blæses op i medierne samt af interesse-grupper med bestemte dagsordener som f.eks. miljø-organisationer.

1.Videnskaben

•Der er ingen ”videnskabelig konsensus”, når det gælder påstanden om at global opvarmning vil medføre skadelige klimaforandringer. De påstande om at dette vil være tilfældet, afspejler ikke den videnskabelige research som kendetegner
FN's Mellemstatslige Panel vedrørende Klimaforandringer (IPCC) eller USA's Videnskabernes nationale akademi (NAS).

•Videnskabmænd er derimod enige om at 1) den gennemsnitlige globale temperatur er omkring 0,6 Celsius – eller lige over 1 grad Fahrenheit – højere end det var tilfældet for hundrede år siden; 2) at atmosfærens indhold af kuldioxid (CO2) er
steget med lidt over 30 procent i løbet af de seneste 200 år; og at kuldioxid likesom vanddamp er en drivhusgas, hvis forøgelse med stor sandsynlighed opvarmer jordens atmosfære.

•Videnskabsmændene er ikke enige om 1) hvorvidt vi ved nok til at skyde skylden for tidligere temperaturforandringer på det daværende niveau for kuldioxid; 2) om hvorvidt vi har tilstrækkelig data til med sikkerhed at forudsige fremtidige temperaturniveauer; eller 3) hvornår en given temperaturforandring vil være mere skadelig end gavnlig for jordens klima.

•I 2001 rapporterede NAS at ”eftersom der en stor og i vid udstrækning stadigvæk usikker naturlig variabilitet iboende i de klimatiske data samt usikkerheder i tidslinierne, hvad angår de forskellige påvirkende faktorer,...så kan en causalforbindelse mellem forøgelsen af drivhusgasser i atmosfæren og de observerde klimaforandringer i løbet af det 20. århundrede ikke entydigt etableres”. Det er her også værd at bemærke at tyve års dataindsamling ikke kan siges at være
tilstrækkelig til at estimere de langsigtede tendenser.

•Temperaturstigningen på 0,6 grader C i løbet af det seneste århundrede befinder sig på det lavest mulige niveau i forhold til den temperatur, som klimamodellerne forventede skulle have fundet sted. Dette tyder på at klimaet enten er mindre følsomt i forhold til drivhusgasser end man hidtil har troet, eller at en eller anden ukendt faktor holder temperaturen nede.

•Forudsigelser om en temperaturstigning på 6 grader C i løbet af de næste hundrede år befinder sig på den ekstreme del af IPPC skalaen, og er blevet til som følge af fejlagtig økonomiske modeller, og er ikke baseret på videnskabelig forskning
(se det økonomiske afsnit nedenunder).

•Såvel James Hansen fra NASA (der står fadder til drivhusteorien) samt Richard Lindzen fra MIT (den mest respekterede klimatolog i verden) er enige om, at selv hvis der intet gøres for at begrænse mængden af drivhusgas, så vil verden kun
opleve en temperatur-stigning på omkring 1 grad C indenfor de næste 50-100 år. Hansen og hans kolleger ”forudsiger øget opvarmning i løbet af de næste 50 år på 0,5 +/- 0,2 grader C, d.v.s. en opvarmningrate på 0,1 +/- 0,04 grad C pr årti.

•Datamateriale fra sattelitter og vejrballoner tyder på at atmosfæren er opvarmet betydeligt mindre, end det som drivhusteorien hævder er tilfældet. Der er en uoverenstemmelse mellem de målinger, der vedrører overfladetemperaturen, som
imidlertid kun dækker en lille del af jordoverfladen, og som viser en vedholdende opvarmning, og så de målinger der dækker hele atmosfæren, og som kun viser en ret svag opvarmning.

•NAS har bekræftet at denne uoverenstemmelse er korrekt. I nyere studier, hvor man har analyseret data fra den lavere del af atomsfæren, peges der i retning af at temperatur anomalierne bliver mindre jo højere man kommer op, hvor det ifølge
drivhusteorien hævdes de burde blive større.

•Nyere research tyder også på at drivhusgassernes andel i opvarmningen har været overdrevet eftersom andre faktorer så som atomsfærisk sod, ændret brug af jorden samt variation hvad angår solens påvirkning alle virker til at have spillet en
betydelig rolle i den aktuelle opvarmning.

Konkrete skræmmehistorier

•Europa står ikke overfor faren ved en ny istid. Selv om research tyder på at golfstrømmen har vekslet mellem at være aktiv og inaktiv, så er oceanograferne overbeviste om, at global opvarmning ikke poserer nogen trussel, hvad dette scenarie angår.

•Verden står ikke overfor nogen betydelig trussel, hvad angår stigninger af havoverfladen. Research foretaget af Nils-Axel Mörner fra Stockholms Universitet har demonstreret, at de nuværende niveauer for havoverfladen er indenfor de
forhold, som har været gældende for havoverfladeniveauerne de seneste 300 år. Samtidig viser data fra sattelitter praktisk talt ingen stigning i havoverfladeniveauet i det seneste årti. IPCC forventer stigninger i havoverfladen på mellem 0,1 og 0,9
meter ved år 2100. Jorden har oplevet stigninger på 0,2m i løbet af det seneste århundrede uden mærkbare negative konsekvenser.

•Nylige ekstreme vejrfænomener har ikke nogen beviselig forbindelse til global opvarmning. Rent faktisk har research fortaget af tyske videnskabsmænd vist ,at de ødelæggende oversvømmelser i Central-Europa i 2002 må beskrives som ganske
normale, når de bliver sammenholdt med tidligere tiders fænomener. Beskyldninger om at ekstreme vejrforhold har været mere skadelige i nyere tid tager ikke højde for det forhold, at menneskeheden nu bor og investerer ressourcer i stadigt mere
farlige egne af kloden. Verdens meterologiske organisation har anerkendt det forhold at den øgede mængde af registrerede antal af ektreme vejrfænomener meget vel kan skyldes bedre observation samt hyppigere rapportering. En højtstående ekspert
fra IPCC trådte i 2005 tilbage i protest mod at IPCC's videnskabelighed blev misrepræsenteret ved påstandene om, at sidste års orkan periode var eskaleret som følge af global opvarmning.

•Klima er ikke en signifikant faktor i den seneste vækst af smittebærer-sygdomme såsom malaia. De fleste eksperter indenfor dette felt er enige om at andre faktorer er langt mere vigtige, når det gælder om at forudse fremtidige spredninger af disse typer af sygdomme.

•Pentagon er ikke overbevist om at global opvarmning udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko mod USA. Det ”hemmelige papir” der fik megen opmærksomhed i Europa var en selv-erkendt spekulativ øvelse som gik ud over grænserne for målt og kendt research, og som var overgivet til pressen i USA langt tid før de sensationelle historier begyndte at sprede sig i Europa. Paperet anbefalede heller ikke nogen ”ummiddelbar indsats” andet end konstruktionen af bedre klima-modeller.

•Nyhederne om at Oxford Universitet havde fundet ud af at temperaturene kunne stige op til 11 grader C, misrepræsenterede groft de videnskabelige data. Ifølge den egentlige videnskabelige rapport viser hyppighedsdistributionen, at det med størst sandsynlighed ,er den lavere skala af temperaturen der stiger – i omegnen af 2-4 grader C.

•Påstande om at den videnskabelige konsensus er repræsenteret ved en erklæring udarbejdet af the Royal Society of London og underskrevet af de nationale videnskabelige akademier i G8 landenene samt Indien, Brazilien og Kina ignorerer denne erklærings politiske karakter. Kommiteen for klimaforandringer for det russiske videnskabelige akademi har udtalt at dets præsident ikke burde have underskrevet erklæringen, eftersom den måde erklæringen blev brugt på, blev fordømt af den fratrædende præsident for det amerikanske nationale videnskabelige akademi Bruce Alberts, der kaldte the Royal Societys præsentation af erklæringen ”temmelig misvisende”.

Sammenfatning

Der er videnskabelig enighed om at jorden er blevet varmere, og at mennesker i det mindste har andel i denne opvarmning – selv om der ikke er nogen enighed om den præcise udstrækning af menneskets effekt på klimaet. Der finder en fortsat disksussion sted om de parametre som computermodeller bruger til at forudse fremtidige klimatiske betingelser. Vi kan derfor ikke være sikre på at jorden vil opvarmes betydeligt og vi ved ikke hvor skadelig – hvis overhovedet – en betydelig
opvarmning vil være.

2.Økonomien

•Forudsigelse af globale opvarmningskatastrofer er baseret på modeller, der baserer sig ligeså meget på økonomi som på videnskab. Hvis videnskaben bag drivhusteorien er korrekt, så kan vi kun anslå konsekvenserne ved at estimere fremtidige produktion af drivhusgasser ud fra estimater af den økonomiske aktivitet.

•Den økonomiske model-opbygning foretaget af FN's Intergovernmentale Panel vedrørende klimaforandringer (IPCC) er yderst fejlagtig (The Economist kalder den ”faretruende inkompetent”), og den støtter sig til økonomiske fremskrivninger, der viser langt hastigere vækstrater for udviklingslandene, end hvad der er berettiget. IPCC's økonomiske scenarier viser større økonomisk udvikling globalt, end hvad der gælder andre anerkendte og sammenlignelige scenarier.

•Kyoto-protokollen vil ifølge de fleste deltagere i debatten om klimaforandringer ikke have nogen mærkbar effekt på den stigende temperatur, eftersom der med protokollen ikke lægges nogen restriktioner på de større økonomier i udviklingslandene såsom Kina og Indien. Disse nationer har offentligt afvist at acceptere nogen som helst restriktioner i fremtiden.

•Udledning af drivhusgasser er en konsekvens af energiforbrug, hvad der atter er en konsekvens af økonomisk vækst. Derfor vil de lande, der reducerer deres udledning med ret stor sikkerhed også reducere deres økonomiske vækstrate.

•Europæiske økonomiske modeller, der beskriver effekten ved begrænsning af drivhusgasudledning (såsom PRIMES), er sektor-modeller, der kun ser på effekterne indenfor en enkelt økonomisk sektor, og som derfor groft undervurderer de negative
konsekvenser for de andre økonomiske sektorer. Overordnede ligevægtsmodeller, som omfatter konsekvenserne ved udledningsbegrænsningerne for de øvrige økonomiske sektorer viser langt større negative økonomiske konsekvenser end de
specifikke sektor-modeller.

•Den senere research fra disse overordnede ligevægtsmodeller viser tydelig negativ påvirkning af de europæiske økonomier ved at acceptere Kyoto-målsætningerne (eller at gå ud over disse målsætningerne som i tilfældet med Storbritannien). En model viser de økonomiske effekter i 2010 ved at acceptere Kyoto-målene som følger (Husk i denne forbindelse at Kyoto-protokellen praktisk talt ingen ting opnår, når det gælder om at reducere den globale temperatur):

Tyskland -5,2% BNP -1.800.000 jobs
Spanien -5,0% BNP -1.000.000 jobs
Storbritannien -4,5% BNP -1.000.000 jobs
Holland -3,8% BNP -240.000 jobs

•Kyoto-målsætningerne er urealistiske. Uanset deres annoncerede målsætningerne, så er 11 ud af de 15 lande, der står overfor medlemskab i EU på vej til at øge deres drivhusgasudledninger langt ud over deres individuelle Kyoto-målsætninger.

Særlige økonomiske emner

•Det er ikke tilfældet at Præsident Bush unilateralt har modsat sig ratifikationen af Kyoto-aftalen. USA's senat skal ratificere enhver traktat, der er underskrevet en amerikansk præsident. I 1997, under Bill Clintons præsident-periode stemte
senatet (herunder den seneste præsident-kandidat John Kerry) med stemmefordelingen 95-0 for ikke at acceptere nogen form for Kyoto-lignende traktat, der i betydeligt omfang ville skade den amerikanske økonomi, og som ikke omfattede deltagelse af større udviklingslande. Den amerikanske præsident har ingen magtbeføjelser til at gennemtvinge Kyoto eller nogen anden form
for traktat overfor et modvilligt senat.

•Rusland gik først med til at ratificere Kyoto-protokollen efter pres fra den Europæiske Union, som benyttede sig at Ruslands udsigt til at blive medlem af verdenshandelsorganisationen (WTO). Såvel det Russiske videnskabernes akademi samt adskillige Duma-kommitemedlemmer rapportede, at Kyoto ikke havde noget videnskabeligt fundament, og samtidig ville kunne skade den russiske økonomi.

•Anklagen om, at global opvarmning er værre end terrorisme, når det gælder skadelig indflydelse på kloden er vildt overdrevet. De usandsynlige og ikke-understøttede påstande om mange dødsfald årligt – hvor der anvendes tal i
størrelsesordenen 150.000 som følge af global opvarmning ignorerer det forhold, at de fleste af disse dødsfald må tilskrives sygdomme såsom malaria, som historisk set har eksisteret selv i koldere egne, og som med stor lethed kunne kontrolleres, hvis miljø-lobbyen opgav sin opposistion, hvad angår brugen af DDT. Ydermere står dette antal langt under den større mængde af mennesker, der vil dø som følge af fattigdom, hvis verden bestemmer sig for at begrænse brugen af energi.

•Alternative energikilder såsom vedvarende energiformer er endnu ikke omkostnings-effektive, og de er i øvrigt kendetegnet ved deres egne miljø-omkostninger (veteranen indenfor den britiske miljøbevægelse David Bellamy går iøvrigt foran, når det gælder modstanden mod vindmølle-parker). Det eneste nuværende omkostningseffektive alternativ til fossilt brændstof er atmokraft, som miljøaktivister fortsætter med at modsætte sig i direkte modstrid med deres insisteren på at global opvarmning er den største trussel om planeten står overfor.

•”Loft- og handels-”programmer [cap&trade], der giver virksomheder og regeringer mulighed for at handle med retten til at udlede drivhusgasser op til bestemte grænser er ikke økonomisk effektive. Ved at skabe indtjenings-søgende muligheder,
fremmer de udviklingen af et kulstof-kartel der søge at udnytte system med henblik på at skabe profit. En simpel kulstof-skat ville være mere økonomisk effecient, - men vil formentlig ikke vise sig at være særlig populær hvad angår vælgerne i de
demokratiske lande.

Opsmummering

Europa og verden står overfor en række alvorlige økonomiske konsekvenser ved at følge de nuværende forslåede strategier til at imødegå global opvarmning. De foreslåede tilgange vil føre til tabte arbejdspladser og til et forbrug af knappe ressourcer, som kunne være bedre anvendt til at håndtere andre af verdens problemer, såsom AIDS eller øget adgang til vandforsyning.

De økonomiske konsekvenser af programmerne til at imødegå global opvarmning vil sandsynligvis være værre end effekterne ved global opvarmning i sig selv. Strategier, der handler om tilpasning og modstandsdygtighed burde derfor anses for at være mere omkostningseffektive end de nuværende. Derudover burde ”ingen fortrydelses-” strategier, der giver os fordelene ved øget økonomisk vækst – uanset om global opvarming viser sig at være et problem eller ej, i stedet vedtages og godkendes med det samme.

.......................................

Ian Murray er senior fellow ved International Policy-afdelingen ved Competitive Enterprise Institute, hvor han har specialiseret sig i globale klimaforandringer og miljø-videnskab. Ian Murray skriver regelmæssigt om videnskabelige og statistiske problemstillinger vedrørende public policy i fora såsom Tech Central Station samt National Review Online. Han er også Associate Editor ved tidsskriftet The American Enterprise og er ejer og updaterer The Commons Blog www.commonsblog.org,
en web blog, der kæmper for miljø-løsninger på det frie markeds præmisser.


Den originale tekst med noter kan læses her: ww.cei.org/pdf/4691.pdf

Læs mere om global opvarmning og nedkøling på COIN-bloggen.






Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.



Værktøjer

A+
A-
PRINT
SEND TIL VEN

Miljø & teknologi, Seneste 10 artikler:

Et dansk marked for elbiler

Safe Salmon

Introduktion til Steen Steensen

Speaking Out in Defense of a Conservation Tool

Jordskælv, deres konsekvenser og implikationer

Corrupting Expectations

Klimakomedie en tabersag

Qualified Negotiating

Currency that Kills

Should Bjørn Lomborg say nice things about Danish climate policies?

Mere --->

Seneste Mises Citat:
Seneste COIN/Blog:
COIN'S HJEMMESIDER:

COPENHAGEN INSTITUTE