Du er rig. Amerikanerne er rige. Selv de fattige bliver mindre fattige
2. marts 2006
Af Jesper Ib, Copenhagen Institute
Selv hvis du er dansker og er "flad som en kirkerotte", er du på sin vis alligevel rig.
Når du kigger på din seneste kontoudskrift fra banken, eller når du tæller dagene til lønnen kommer ind d. 31., kan det være, at du ikke føler at overskriften på denne artikel er møntet på dig. Men det er den. Ihvertfald hvis du er en bare nogenlunde almindelig dansker med et nogenlunde typisk dansk liv.

Levestandarden i Danmark er nemlig blevet dramatisk forhøjet over de seneste 150 år. Det betyder, at du uanset om du glæder dig over det eller ej tilhører verdenshistoriens absolut rigeste generation. Det kan godt være at du ikke opfatter dig selv som rig. Men det er du - næsten uanset hvordan man stiller regnestykket op

Rigere end de andre

Først: Prøv at sammenligne dig med andre mennesker i verden. På www.globalrichlist.com kan du måle din årsindtægt op mod resten af verdens befolkning. Man skal altid tage store forbehold med den slags: Vi ved ikke præcist hvor meget hver enkel borger i verden tjener, og det kan være svært at sammenligne indtægter, for din rigdom er også afhængig af hvor meget du kan købe for dine penge. Men prøv alligevel, og du vil se at du med en almindelig dansk indtægt på kr. 200.000 om året vil være blandt de seks procent bedst lønnede i verden. Er du på SU synes du måske ikke du har mange penge, men du er iflg. Global Rich list alligevel blandt verdens rigeste syvendedel, ihvertfald hvis du modtager beløbet for udeboende, som i 2004 var på omkring 4500 om måneden.

Rigere end de gamle

Prøv dernæst at sammenligne dig med mennesker tilbage i tiden. Det er ikke mere end 70 år siden at George Orwell kunne skrive sin berømte bog Road to Wigan Pier, hvori han præcist og usentimentalt beskrev de farlige, opslidende og usunde livsvilkår som var betingelsen for arbejderne i de engelske kulminer. Vi diskuterer idag ofte børnearbejde i den tredie verden, men vi skal ikke mange år tilbage i Danmark før børnearbejde også var en del af fattige danske børns liv. Tidl. statsminister Thorvald Stauning arbejdede på fabrik allerede fra ti-års alderen, og også på landet var det almindeligt børn i den tidlige skolealder måtte ud at tjene på en gård.

Alt dette er historie idag. Dine materielle livsvilkår er på ganske få årtier blevet dramatisk bedre end dine tip-oldeforældres. Og denne fremgang står også klart hvis du prøver at sammenligne dit liv med hvordan rige mennesker i gamle dage havde det.

Faktisk kan man godt mene, at du med din SU er rigere end fortidens konger og kejsere. Du har ganske vist ikke som Solkongen tjenere, der står i kø for at hjælpe dig på med skjorten. Og hvis du er i dårligt humør en dag kan du heller ikke som Christian d. 4. beordre hæren ind i et naboland. Men hvad egentlig levestandard angår, der er du tæt på at kunne hamle op med selv fortidens allerrigeste mennesker: Hvis du vil kan du flyve om på den anden side af jorden, og det vil ikke koste dig ikke meget mere end en månedsløn eller to måneders SU. Moderne lægevidenskab sikrer, at du i modsætning til fortidens konger og kejsere ikke behøver at frygte at dø af trivielle sygdomme som influenza eller lungebetændelse.

Ligesom fortiden konger og dronninger kan du købe tøj, mad og moderne dimsedutter fra hele verden, men i modsætning til fortidens overklasse behøver du ikke vente måneder på at en vare skal ankomme fra et eksotisk land. Du kan købe det hele i Magasin, eller du kan bestille det på Amazon.com. Hvis du var bonde under enevælden kunne du kun drømme om at have det som kongen eller godsejeren havde det. Og der er da også meget langt fra din hverdag til fx. Bill Gates' dagligliv. Men selv med en helt almindelig indkomst vil du kunne få adgang til vild luksus, omend kun i kortere tid.

Den amerikanske filmskuespillerinde, kendt fra TV-Serien "Friends", Jennifer Aniston er ifølge sladderspalterne kendt for at være noget af et luksusdyr, og overnatter derfor helst på hoteller i Four Seasons kæden. Four Seasons er blandt verdens dyreste kæder, og har udelukkende 5-stjernede hoteller. Så hvad vil det koste dig at sove en nat på Jennifers favorithotel? Svaret er: Omkring 2500 kroner (check fx. Expedia eller Travelocity). Er det dyrt? Ja. Er det uopnåeligt? Overhovedet ikke.

Selv hvis du er dansker og er flad som en kirkerotte, er du på sin vis alligevel rig. Årsagen er, at den danske stat hvert eneste år tilbyder dig en lang række gratis eller billige ydelser, som tilsammen koster ganske mange penge. Statens årlige udgifter er omkring 720 milliarder om året, og da vi er omkring fem millioner mennesker betyder det, at der i gennemsnit bruges næsten halvanden hundrede tusind kroner på hver borger i landet. Disse penge skal ikke blot dække typiske goder som uddannelse og sundhed, retsvæsen, pension, forsvar og vejbygning. Omfattet er også ting som ulandshjælp, patruljering af Sydøstgrønland, ambassader i Amerika og tilskud til økologiske madpakker. Måske synes du ikke, at du får nok for disse mange penge. Og måske har du ret. Men alligevel: Før du har tjent så meget som en krone selv, så har det danske samfund stillet et stort apparat af serviceydelser og socialt sikkerhedsnet til delvis fri afbenyttelse op for dig. Ifølge den føromtalte Global Rich List, vil værdien af disse ydelser alene placere dig blandt de ti procent rigeste i verden.

Fremgangen underdrives

I Danmark har vi siden første verdenskrig haft næsten uafbrudt økonomisk vækst. Men faktisk er den egentlige fremgang større end det fremgår af den økonomiske vækst. Hvis vi i en periode har opnået en økonomisk vækst på fx. 20 pct., vil din velstand normalt være steget med mere end de 20 pct. For ikke bare vil du have fået 20 pct. flere penge mellem hænderne, du vil også kunne købe bedre produkter end du kunne for nogle år siden. Tag eksemplet med den PC som du sikkert sidder og læser dette på: For 10 år siden kostede en god pc omkring 10.000 kr. Det gør den stadig, men du får idag en langt bedre pc for dine 10.000. Idag har den lydkort, DVD-brænder, større skærm, hurtigere processor og mere plads på harddisken. PC'en er et meget klart eksempel, men det samme gælder for alt lige fra rugbrød, over biler til løbesko og stereoanlæg.

Virksomhederne konkurrerer på livet løs, og for næsten ethvert produkt gælder det, at det du kan købe idag er bedre end det tilsvarende produkt var for ti år siden. "Bedre" betyder her højere kvalitet, flottere design, mere økonomisk i brug, mere miljøvenligt. Indbygget i de i forvejen høje økonomiske vækstprocenter er en indeholdt kvalitetsforbedring, der kan være svær at måle i procenter og kroner og ører, men som ikke desto mindre hele tiden giver dig mere for pengene og dermed højere levestandard.

Fattigdom i USA

OK, så mens vi middelklassedanskere er rige, hvad så med USA? Vi ved alle sammen, at der er fattigdomsproblemer i USA. Og selvom landet generelt er rigt, så lever alt for mange amerikanere i fattigdom, ikke sandt? Svaret er sådan set "ja". For mange mennesker lever i fattigdom i USA. Men alligevel vil de reelle tal om amerikansk fattigdom nok overraske mange.

Ifølge Census Bureau's officielle amerikanske opgørelser er der omkring 12 pct. af den amerikanske befolkning, der lever i fattigdom. Det svarer til 34.6 millioner mennesker. Census Bureau's definition er opbygget omkring husstandsindtægt i faste beløb. Der er altså ikke tale om den anden, ofte brugte, målestok, ifølge hvilken man er fattig hvis man tjener under det halve af gennemsnitsindtægten i det land man bor i (denne metode er mere en metode til måling af ulighed end af fattigdom). Ifølge de aktuelle Census Bureau tal, så er du fattig, hvis du bor i en husstand med ialt fire mennesker, og husstanden tilsammen har en indtægt på mindre end $18.556, hvilket med dagens vekselkurs svarer til ca. 115.000 kroner.

Så hvad gemmer der sig bag tallene? Hvilken levestandard har de 34.6 millioner mennesker, der lever under den nationale fattigdomsgrænse? To forskere, Robert E. Rector og Kirk A. Johnson, har undersøgt det, og her vil jeg referere nogle af deres konklusioner: Næsten tre fjerdele af alle fattige amerikanske husstande havde en bil, 30 pct. havde to eller flere. 97 pct. af alle husstande havde farvefjernsyn, mere end hver anden husstand havde to eller flere. 97 pct. af alle husstande havde video eller DVD-afspiller. 93 pct. af alle husstande havde mikrobølgeovn, over halvdelen havde stereoanlæg, en trediedel havde opvaskemaskine. 46 pct. af alle fattige husstande ejede eget hus.

I omkring 6 pct. af fattige husstande var der mangel på plads, i den forstand at flere personer måtte dele det samme rum. Specielt hvad boliger angår viser undersøgelsen det interessante, at en fattig i USA typisk har større boligareal til rådighed end en europæer - og vel at mærke, en gennemsnitseuropæer, ikke en fattig europæer. En officielt fattig amerikaner har ca. det samme plads til rådighed i sin bolig som en hollænder med gennemsnitsindtægt.

Hele undersøgelsen, som du kan læse på http://www.heritage.org/Research/Welfare/bg1713.cfm, viser også, at der stort set ikke er underernærede amerikanerne. Til gengæld viser undersøgelsen at 2.4 pct. af befolkningen (altså ikke kun 2.4 pct. af de fattige) beretter at de indenfor et år har følt sig ufrivilligt sultne en eller flere gange. Det primære ernæringsproblem blandt fattige amerikanere er imidlertid overvægt - det er iøvrigt også det primære ernæringsproblem for den amerikanske befolkning generelt.

Som det klart fremgår af undersøgelsen, så er mange menneskers forestillinger fattigdom i USA baseret mere på myter end på fakta. Til gengæld er det også et rigtigt, at du kan have både hus og bil, og stadig have et meget dårligt liv, med en opslidende, usund og stresset hverdag, og uden udsigt til nogen forbedret fremtid. Den dårlige livskvalitet som mange mennesker i den lavtlønnede del af arbejdsmarkedet må leve under, er et stort problem for det amerikanske samfund. Men der er altså ikke i særlig stor udstrækning tale om fattigdom i den traditionelle, materielle forstand. Verdens fattige bliver mindre fattige. Og nogen bliver rige.

I Mod-attac har vi beskæftiget os en del med udviklingstendenser i verden. Diskussionen om fattigdom og ulighed er da også en af de mest livskraftige globaliserings-debatter. Normalt definerer FN en "ekstremt fattig" som en person, der må leve for under 1$ om dagen (eller mere præcist: 1$ i 1993 priser). Denne type fattigdom er derfor af en hel anden slags, en den vi så på i afsnittet om fattigdom i USA. FN har som erklæret mål at få antallet af ekstremt fattige bragt ned til 15 % af jordens befolkning i år 2015. Det er af flere årsager end vi kan opregne her urimeligt at have så mange fattige mennesker i verden, og der er derfor al mulig grund til at verden skal anstrenge sig til det yderste for ikke blot at nå dette mål, men også at få de resterende 15 % bragt ud af ekstrem fattigdom.

Verdensbanken overvåger løbende udviklingen, og frigiver en årlig rapport over fattigdomsudviklingen. Nedenstående graf er sakset fra Verdensbankens World Development Indicators 2004, og viser at antallet af ekstremt fattige er faldet markant over de sidste 20 år. Procentvis er antallet af fattige faldet fra 40 til 21% af verdens befolkning. Verdensbankens tal visser antallet af fattige i faste tal. Det bemærkelsesværdige er, at medens antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1.4 milliarder til 1.1 milliard, så har der i samme periode været en befolkningstilvækst på cirka to milliarder mennesker i verden. På trods af at vi er blevet to milliarder flere mennesker i verden, er antallet af ekstremt fattige faldet, og endda mærkbart:



Hvad kan man læse ud af Verdensbankens opgørelse? Man kan læse, at antallet af ekstremt fattige falder. Man kan læse, at den største reduktion i antallet af fattige er i "East Asia and Pacific", den region hvor Kina befinder sig. Man kan læse, at antallet af fattige i Afrika rent faktisk stiger. Hvorfor falder antallet af fattige? Helt simpelt er der to grunde til det, nemlig Kina og Indien. Kinas økonomiske udvikling er et større mirakel. På kun 20 år har landet hevet omkring 400 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom. Årsagen er landets kraftige industrialisering, herunder den store eksport af billige varer til vesten og især USA. Kina har i årevis haft vækstprocenter på omkring 10 pct. Du kan tage din egen lommeregner, og med den checke, at med en økonomisk vækst på 10pct tager det mindre end otte år for et land at fordoble sit bruttonationalprodukt.

Indien er kommet lidt senere igang end Kina, og er først for nyligt begyndt at åbne sine markeder for konkurrence. Men landet tiltrækker sig for tiden meget store udenlandske investeringer, og både amerikanske og danske virksomheder flytter - outsourcer - for tiden mange opgaver til Indien. I Danmark og især i USA er der bekymring om hvorvidt "vi" nu er ved at miste alle vores arbejdspladser til Kina og Indien. Men det er altså vigtigt at understrege, at den positive udvikling i Kina og Indien rent faktisk betyder, at borgerne i disse lande på længere sigt vil udgøre et købedygtigt publikum, som også vil kunne aftage danske varer.

Resultatet er at også Indien for tiden har høje vækstprocenter. Med hhv. 1.3 og 1 milliard indbyggere udgør Kina og Indien over en trediedel af jordens befolkning. Alle disse mennesker lever altså for tiden i et højvækst område. Faktisk går det så godt, at ihvertfald en enkel miljøorganisation - det altid sortseende World Watch Institute - nu er begyndt at advare mod at mennesker i Kina bliver for rige. "Problemet" for WWI er at når kineserne ikke længere er fattige, begynder de at købe forbrugsgoder, og det kan WWI ikke lide.

Denne store fremgang i indtægter for hidtil fattige mennesker vil også betyde, at verdens indkomstfordeling udjævnes. Når Kinas og Indiens befolkning ikke længere skal tælles med blandt verdens allerfattigste, men istedet bevæger sig i retning af verdensgennemsnittet, så betyder det som helhed at de generelle forskelle mellem rige og fattige - den globale ulighed - vil falde.

Så medens disse tal bør give anledning til velbegrundet optimisme, viser de samtidig, at tilstanden i en enkel verdensdel, nemlig Afrika, fortsat er uden de store lyspunkter. Medens fattigdom bliver afskaffet i resten af verden, så stiger den i Afrika. Globaliseringens muligheder er fortsat gået i en stor bue uden om Afrika. Og selvom mange nu ikke længere er ekstremt fattige, skal man også lige huske, at det at du ikke længere er i kategorien "ekstremt fattig" jo ikke ligefrem gør dig velhavende. Mange af de, der nu ikke længere lever for kun en dollar, lever nu blot for to eller fem dollar om dagen.

Det er da heller ikke Verdensbankens holdning at vi nu kan slappe af. Tværtimod skriver bankens cheføkonom François Bourguignon, der efterlyser mere ulandshjælp, mere åbenhed på i-landenes markeder, samt flere økonomisk og politiske reformer i ulandene.

..................................

Følgende kilder er brugt ved udarbejdelse af denne artikel:

Verdensbanken: World Development Indicators 2004.

Verdensbanken: Dramatic Decline In Global Poverty, But Progress Uneven.

Worldwatch Institute: State of the Word 2004.

Robert E. Rector and Kirk A. Johnson: Understanding Poverty in America (Heritage Foundation).

US Census Bureau: Poverty.






Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.



Værktøjer

A+
A-
PRINT
SEND TIL VEN

Konkurrence & regulering, Seneste 10 artikler:

The Very Deserving Super Rich

Rød trafik-næse

The Luddite-Statist Attacks on Amazon

Liberalisér boligmarkedet

Ny konkurrent til etablerede menneskerettighedsorganisationer

Ignorance Makes Us Poorer

Time to Trade with Egypt

Deliberately Making Americans Poorer

It's the Egyptian Economy, Stupid

Economic Literacy Goes Global

Mere --->

Seneste Mises Citat:
Seneste COIN/Blog:
COIN'S HJEMMESIDER:

COPENHAGEN INSTITUTE