Menu |
 |
|
|
RSS
 |
|
|
Engelsk RSS
|
|
| EU’s konkurrencepolitik: På vej mod katastrofen |
 |
| 15. marts 2006 |
| Embedsmændenes indgreb i markedsøkonomien koster arbejdspladser og vækst |
I en rapport fra den Bruxelles-baserede tænketank ”Centre for New Europe”, der nu er oversat til dansk, forklares det, hvorfor EU’s konkurrencepolitik er funderet på fejlagtig økonomisk teori, og hvorfor konkurrencepolitikken må bære en stor del af skylden for EU’s lave økonomiske ydeevne og høje arbejdsløshed.I rapporten kan man læse at: ”Den europæiske unions målsætning er at blive en åben, dynamisk økonomi – et alternativ til og en konkurrent til USA. De virkelige udsigter peger nærmere i retning af EU som en økonomisk statist i en verden, der stadigvæk domineres af USA, og snart i fremtiden af Kina og måske endda af Indien. Som følge af den konkurrencepolitik, der rent faktisk føres af den Europæiske Union, er der måske tale om at så mange som 780.000 er arbejdsløse uden grund. Med andre ord: konkurrencepolitikken koster måske den Europæiske Union omkring næsten en million jobs.” Rapporten kan læses her. Kritikken af EU’s konkurrencepolitik bygger ud over de teoretiske overvejelser også på iagttagelser af markedet, hvad angår informationsteknologi. Den ”nye økonomi” er ifølge rapportens forfattere et godt udgangspunkt, når man skal vise de skadelige konsekvenser ved EU’s nuværende konkurrencepolitik og det teoretiske grundlag som denne politik baserer sig på. Forfatterne gør opmærksom på, at virksomheder og produkter indenfor IT-området, der ikke opnår markedsdominans, som hovedregel ikke vil kunne nå at dække deres omkostninger før deres produktet er blevet forældede. Kampen for markedsdominans, og den indtjening som markedsdominansen sikrer, er med andre ord en af de centrale motivationsfaktorer, der ligger til grund for den intense konkurrence og innovation, der finder sted indenfor IT-industrien. EU’s konkurrencepolitik betyder ikke desto mindre, at succeskriteriet i form markedsdominans af embedsmændene bliver fortolket som ”markedsfejl”, og at deres indgreb mod ”dominerende virksomheder” som eksempelvis Microsoft, derfor har haft særdeles uhensigtsmæssige konsekvenser for såvel forbrugerne som for den økonomiske aktivitet i almindelighed. Synet på dominerende eller blot store virksomheder, der har en betydelig markedsandel, kan føres tilbage til den økonomiske teori, der undervises i på universiteter og andre højere læreranstalter i såvel EU som i USA. Ifølge forfatterne undervises der i åbenlyst fejlagtige antagelser, om såvel de økonomiske aktører, som i hvordan markedet fungerer i det hele taget. I de økonomiske lærebøger antages blandt andet, at et velfungerende marked er kendetegnet ved en masse ensartede virksomheder, der udbyder produkter, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden. Eller det antages, at der for den økonomiske aktør hersker et mere eller mindre perfekt informationsniveau. Tilstande vs. processer Fokuset på tilstande præget af den perfekte konkurrence-situation påvirker ifølge forfatterne økonomer og politologer til at gribe ind, hver gang denne teoretiske idealtilstand ikke genfindes i virkelighedens verden. Samtidig betyder de økonomiske forudsætninger og det teoretiske fokus på tilstande frem for processer, at entreprenørens rolle, forbrugernes skiftende præferencer samt markedets dynamiske processer undervurderes eller helt ignoreres. Den økonomiske mainstream-teori, som den undervises i på universiteterne, danner således et betænkeligt fundament, når det gælder om at forsvare politisk motiverede indgreb i markedsøkonomien. Konsekvensen af EU’s konkurrencepolitik bliver ifølge forfatterne, at såvel forskning og udvikling - som konkurrence i realiteten forsvinder fra Europa, og at mange af de omplaceringer, vi oplever såvel indenfor som udenfor Europas grænser derfor skyldes netop de nationale eller de regionale indgreb og reguleringsbestræbelser, der som udgangspunkt havde til formål at øge konkurrencen og forbedre betingelserne for øget vækst. Om lærebøgernes fokus på tilstande frem for processer skriver forfatterne: ”Mainstream teorien fokuserer ensidigt på tilstande og ser dermed samtidig bort fra processer. Den fokuserer på analysen af statiske situationer, hvorunder alle tænkelige former for information angående forbrugerpræferencer, produktionsteknikker og ressourcer allerede er tilgængelige, og hvor entreprenørens eneste funktion er, at bruge denne information til at frembringe ligevægtstilstanden på markedet.” Om den nuværende økonomiske politik og deres konsekvenser: ”Disse europæiske tilstande indebærer personlige økonomiske katastrofer for de millioner af familier der lever i, hvad der skal forestille at være ”den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden funderet på en bæredygtig vækst med flere og bedre arbejdspladser og større social sammenhængskraft”. Det betyder lave indkomster og tab af faglig kunnen for de arbejdere det vedrører. Det betyder højere skatter for alle andre med henblik på at bidrage til byrden af velfærdsydelser. Og det indebærer betragtelige tab i form af lavere vækst, hvad angår den europæiske økonomi set under ét.” Om reguleringsmyndighedernes behandling af Microsoft:”Med disse forudsætninger om meningen og værdien af konkurrence kunne man således argumentere for, at det var helt uundgåeligt, at Microsoft ville blive udsat for omfattende undersøgelser i de seneste år. Microsoft har en 90 pct.’s andel i markedet for operativsystemer for Intel-kompatible PC’er, og dette gjorde det – for reguleringsmyndighederne på begge sider af Atlanten – en oplagt kandidat til at blive kulegravet. Her kommer imidlertid lovgivernes essentielle kunstgreb: ”markedsdefinitionen”. Når man siger, at Microsoft har en 90 pct.’s andel af OS for Intel-compatible PC’er, siger man samtidig at Microsoft har et monopol over operativ systemet, Windows, som det opfandt. Det er det samme som at sige at Ken Follet er monopolist på et bestemt markedet, d.v.s. det marked, der findes for Kenn Follets bøger.” Om virksomheders og branchers rolle, når det gælder om at påvirke konkurrencepolitikken skriver forfatterne: ”Typisk vil producentgrupper på jagt efter markedsprivilegier høre under den første kategori og forbrugergrupper hører til under den anden. Den førstnævnte gruppe vil have midlerne til at købe den bedste og mest højrøstede omtale til gavn for indførelsen af deres ønske om privilegier. De kan hyre økonomer til at lave de relevante grafer eller statistiske tabeller, og få det værst tænkelige udfald til at virke som den bedste løsning. Den anden gruppe vil som følge af manglen på finansiering, argumentere i mere generelle vendinger som ikke vil give noget særligt indtryk af at handle om det, der konkret er på dagsordnen. Den første gruppe vil få hjælp fra de politiske beslutningstagere og embedsmænd, som ser deres egne interesser gavnet i forløbet. Den anden gruppe kan i bedste fald regne med støtte fra politiske outsidere som ikke har nogen interesse i tingenes nuværende tilstand, men som heller ikke nyder nogen stor folkelig eller partipolitisk opbakning.” ………………… Den danske oversættelse af rapporten findes her: Den engelske version af rapporten findes her. Links til beslægtede artikler: Introduktion til den østrigske økonomiske skole Misbrug af EU-systemet Fordomme om nytten ved EU’s konkurrence- og monopollovgivning EU-forslag vil svække den europæiske økonomi Lobbyisme Bureaukraternes Europa |
|
|
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund! |
|
||
Konkurrence & regulering, Seneste 10 artikler: |
||
| Seneste COIN/Blog: |
|
|
COPENHAGEN INSTITUTE |
||||||||