Har du ret til dårligt vand?
23. marts 2006
Af Jesper Ib, Copenhagen Institute
Påstanden om, at kun det offentlige kan sikre ordentlig vandforsyning er nonsens, og modbevises dagligt omkring en milliard gange verden over af de mennesker, der ikke kan få ordentligt vand fra deres offentlige leverandør.
Er vand en vare eller en menneskeret spørger Carl-Emil Larsen fra de kommunale vandværkers forening. Selv mener Carl-Emil at vand er en menneskeret og drager heraf den ikke overraskende konklusion at kommunale vandværker bør være fri for konkurrence.

Uden at gå dybere ind i diskussionen om vand og menneskerettigheder (er vand en menneskeret, der skal garanteres af det offentlige - medens mad ikke er det?) kan jeg roligt sige, at jeg ikke forventer at min hverdag vil ændre sig meget, hvis vandet i min vandhane på et tidspunkt skulle komme fra en privat udbyder. Mit gæt er at vandet vil være af stort set samme kvalitet - og pris - som hvis leverandøren var offentlig. Så forslaget om privat vandforsyning i Danmark kan ikke rigtig hidse mig op.

Til gengæld kan jeg hidse mig lidt mere op over spørgsmålet om vandforsyning i fattige lande. Og jeg er åbenbart ikke den eneste. Medens dette skrives er der i Mexico store protester mod World Water Forum, hvor repræsentanter fra 130 lande diskuterer fremtidige modeller for vandforsyning. Det har fremkaldt heftige protester mange steder fra. De fleste af demonstranterne advarer mod at lade private virksomheder drive vandforsyning - altså den samme diskussion, vi også har her i Danmark.

Er du bekymret for at profitsøgende vestlige selskaber skal tjene penge på vandforsyningen i fattige lande? Og foretrækker du som følge deraf at vandforsyning bliver varetaget af offentlige monopoler? I så fald har jeg en god nyhed til dig: Nyheden er at du har fået din vilje. Langt de fleste ulandes vandforsyning idag varetages nemlig af statsdrevne monopoler, der ikke er underlagt private profithensyn. Så tillykke med det.

Den knap så gode nyhed er, at denne model ikke virker særlig godt. Omkring en milliard mennesker mangler jvf. Verdensbanken adgang til rent drikkevand. Og af denne milliard lever langt de fleste i byer eller områder, hvor et statsmonopol har ansvaret for vandforsyningen, og hvor vandet officielt er gratis.

Men det hjælper jo ikke meget at have gratis vand, hvis det gratis vand er sundhedsfarligt eller ikke findes. Og det er desværre virkeligheden i masser af fattige lande: Vandet er gratis, men vandforsyningen virker ikke.

Og ofte virker vandforsyningen ikke netop fordi vandet er gratis. For et fattigt og dårligt ledet uland er opgaven med at sikre vandforsyning ofte uoverkommelig. Gratis vandforsyning kræver penge, investeringer, vedligeholdelse og ekspertise - alt sammen noget, som et fattigt uland typisk mangler. Og videre:

Hvis vand er gratis bliver det brugt forkert. Ikke som dyrebart drikkevand, men til rige folks store haver eller kunstvanding i landbruget. Faktisk er netop dette en del af problemet med Mexicos aktuelle vandforsyning: Prisen på vand dækker kun 20 pct. af de reelle udgifter for vandforsyningen, og som konsekvens heraf bliver der brugt for meget. "Folk griner af hvor lidt de betaler for vandet", siger Manuel Perlo, der har skrevet en bog om vandforsyningen i Mexico City. Jo mere du bruger, jo større tilskud får du.

Personligt mener jeg at ethvert land må vælge sin egen model for vandforsyning. Og en privat løsning er ikke en garanti for succes. Men påstanden om, at kun det offentlige kan sikre ordentlig vandforsyning er oplagt nonsens, og modbevises dagligt omkring en milliard gange verden over af de mennesker, der ikke kan få ordentligt vand fra deres offentlige leverandør.

Prøv da i stedet en smart løsning: Lad private virksomheder drive vandforsyningen. Lad dem investere og opbygge et ordentligt distributionsnet. Lad dem tjene penge på deres investering. Hvis det betyder at nogen ikke får råd til at købe det private vand, så kan man jo give et tilskud til kunderne i stedet for det tilskud man tidligere gav til den offentlige vandforsyning.

Alle regeringer burde sikre deres borgere rent drikkevand. Men det er ikke det samme som at sige at de selv skal drive vandforsyningen.

........................

Læs om aktuelle danske vandforhandlinger her.






Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.



Værktøjer

A+
A-
PRINT
SEND TIL VEN

Konkurrence & regulering, Seneste 10 artikler:

The Luddite-Statist Attacks on Amazon

Liberalisér boligmarkedet

Ny konkurrent til etablerede menneskerettighedsorganisationer

Ignorance Makes Us Poorer

Time to Trade with Egypt

Deliberately Making Americans Poorer

It's the Egyptian Economy, Stupid

Economic Literacy Goes Global

Folding the Fed

The Ultimate Insiders

Mere --->

Seneste Mises Citat:
Seneste COIN/Blog:
COIN'S HJEMMESIDER:

COPENHAGEN INSTITUTE