Uanset hvor elendige jobs, de fattige har, så hjælper vi dem ikke ved at gøre dem arbejdsløse.
Flere danske virksomheder får fremstillet tekstiler i Asien og ofte sker det under elendige arbejdsforhold. I lighed med tidligere sager om skibsophugning og børnearbejde førte et veludført dansk TV-Dokumentarprogram til en hurtig reaktion: Alle klagede, miljøministeren lovede at gøre noget og virksomhedernes medierådgivere fik travlt med at love bod og bedring.
Det er ikke særligt svært at sørge for bedre arbejdsmiljø i ulandene. Regeringen kan gribe ind, virksomhederne kan gribe ind og forbrugerne kan - hvis de gider - gribe ind. Men spørgsmålet er mere hvad konsekvensen bliver, hvis det lykkedes at lukke de værste arbejdspladser ned. Efter min mening vil arbejdet gå fra de fattige til de mindre fattige. De mennesker, der før lavede legetøj i skoletiden, høvlede skibs-asbest af skibe på en kyst i Indien eller indåndede giftstof på en tekstilfabrik ville miste deres arbejde. Det arbejde de mister er ganske vist elendigt (godt det ikke er mig der skal tjene penge på at ødelægge min egen sundhed). Men i alle rige lande, heriblandt Danmark, har der været en industrialiserings-periode, hvor folk har arbejdet under kummerlige forhold. Det bedste vi kan gøre er at sørge for at denne periode bliver så kort som mulig, og at de fattige hurtigt tjener penge nok til at blive mindre fattige. Og hvor elendige jobs, de fattige end har, så hjælper vi dem ikke ved at gøre dem arbejdsløse.
Slår globalisering bønder ihjel? Ritzaus bureau påstår at over 130000 landmænd i Indien har begået selvmord i desperation over gældsætning. Og samtidig citeres Devinder Sharma - en kendt globaliserings- og genteknologi-modstander - for et synspunkt om at tvungen liberalisering af landbrugssektoren er årsagen til landmændenes fortvivlende situation. Jeg har ikke kunne få det høje tal på 130.000 bekræftet nogen steder fra. Der er helt tydeligt et selvmords-problem blandt indiske bønder, og det har fået premierminister Singh til at love en særlig indsats på området. Men et hurtigt kig på indiske medier viser, at mange årsager angives hertil: Manglende infrastuktur og teknologi i landbruget, for mange og for små landbrug, manglende tradition for at tage en risiko, ågerrenter fra pengeudlånere (åbenbart mangler der noget konkurrence i bank-sektoren) og så selvfølgelig det faktum at indtjeningsmulighederne på landet stagnerer medens by-industrien boomer. At få landbefolkningen og de fattige til at få gavn af landets kraftige økonomiske udvikling bør være et oplagt mål for regeringen. Men at det som helhed går godt i Indien er der ikke tvivl om. Meget sigende har Time Magazine lige kørt en forsidehistorie under overskriften India Inc., og ifølge Time’s analyse er Indien verdens næste økonomiske supermagt.
Ugens overraskelse: EU har succes med noget. I forbindelse med mit arbejde rejser jeg en del i England. Her har jeg undret mig en del over, hvad det er for en accent man oftere og oftere støder på blandt personalet på engelske hoteller. Jeg har nu fundet ud af det, det viser sig, at svaret er "polsk". Den engelske hotels- og restaurationsindustri er blevet udsat for en veritabel invasion af polsk arbejdskraft efter EU-udvidelsen.
Jeg er overrasket over at denne migrering er gået så hurtigt. Og man er jo ikke lige frem vant til at EU har succes med noget. Men at England har kunne give beskæftigelse til så mange polakker uden at landet eget arbejdsløshedstal er steget er jo et smukt eksempel på fordelene ved arbejdskraftens fri bevægelighed.
................
Flere dagaktuelle kommentarer kan læses på Copenhagen Institutes BLOG.
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!