Copenhagen Institute - Gode tilbud fra EU?

Gode tilbud fra EU?

7. juli 2006
Af Simon Espersen, cand. scient. pol.

Til frihandel kræves ingen union.

Hvis man besøger EU’s hjemmeside, varer det ikke længe, før man havner på sider, hvor der med slet skjult selvglæde reklameres med EU’s mange tilbud.

EU er som bekendt ikke det samme som Europa. - Så hvad er det mere præcist systemet tilbyder? Det er ikke frihandel, eftersom danske borgere kan handle frit med eksempelvis australske borgere, når blot myndighederne ”giver lov”. Til frihandel kræves ingen union.

Størstedelen af EU’s budget bruges på overførselsindkomster; og ikke – hvis nogen skulle tro det - på lønninger til ivrige frihandelsorienterede embedsmænd, som siden 1986 burde have stillet skarpt på de fire friheder. Væksten i EU’s budgetter handler i stedet om alt andet end økonomisk frihed.

De mange midler, man kan søge støtte om, er således konfiskeret fra EU’s borgere. Jo flere midler desto mere konfiskation. EU er som bekendt ikke en privat fond. Som en konsekvens af dette burde EU-embedsmændene på pædagogisk vis skrive: Hos os (med de mange tilbud) kan du søge om midler til alverdens projekter. Men husk på, at vi henter pengene i næstens lomme.

Et andet centralt ”tilbud” er regulering. Her kan man som virksomhed henvende sig, hvis man ønsker at svække konkurrenten eller konkurrenterne. Den pædagogiske indføring her kunne formuleres således: Hvis du ønsker en større markedsandel, så skriv til os og fortæl hvordan en eller flere andre virksomheder indenfor din branche - ifølge din mening - konkurrerer ”unfair". Så tilbyder vi dagbøder i millionstørrelsen; stempling af konkurrenten som ”monopolist” samt en bred pallet af forbud, der svækker den pågældende virksomhed.

Protektionisme såvel indenfor EU’s territorier som protektionisme rettet mod konkurrencen udefra er således et andet ”tilbud”, der er centralt for unionen

Hvis læseren - i mod al forventning - ikke skulle være blandt dem, der ikke på en eller anden måde kunne tænkes at få adgang til EU’s overførsler, ja så har embedsmændene imidlertid - som en slags trøstepræmie en række forslag til, hvordan EU-borgeren bør leve sit liv.

Eksempelvis mener EU’s embedsmænd, at man så vidt muligt bør undlade at køre bil for sin fornøjelses skyld, samt at man bør begrænse sit forbrug af kød. Alt sammen - ifølge embedsmændene - til fordel for klimaet. Kødproduktion giver ifølge EU-kommissionen stort udslip af CO2 og metan. Det kunne man læse om i Kristeligt-Dagblad den 30. maj. Derfor ønsker man i EU-systemet mindre transport og mindre kødspiseri – jf. den nye EU-kampagneside om klimaforandringer.

Men, spørger læseren, har EU ikke traditionelt givet massive tilskud til blandt andet kødproduktion? Og har man ikke samtidig en række projekter kørende, som det hævdes, skal styrke infrastrukturen?

Svaret er i begge tilfælde - ”korrekt”. EU står dermed parat med pengegaver til praktisk talt alle slags individer og projekter, der skal forfølge alverdens modstridende målsætninger; og tilbyder i tilgift regulering og forbud, der henholdsvis har til mål at fremme og begrænse den økonomiske vækst.

EU’s generøsitet består således primært i bortforæringen af andre borgeres ejendom, en række begrænsninger på handlefriheden – hvad enten det er virksomheder eller borgeres - samt en påstand om, at man kan opnå god samvittighed ved at yde ekstra personlige ofre.

Det seneste slagtilbud handler således om, at man skal begrænse sin adfærd, indskrænke sin livsstil, ændre sine madvaner og/eller besøge familien (eller naturen) noget mindre, alt sammen til ære for klimaet, og ikke mindst gennemsnitstemperaturen.

Satte man sig ind i temperaturforandringernes historie kunne man imidlertid nøjes med at glæde sig over, at det blot er blevet en anelse varmere i forhold til den sidste længerevarende (uregelmæssige) kuldeperiode, som man forlod i slutningen af 1800-tallet (Der var også en kortere periode med tiltagende kulde i perioden 1940-1970). Den historiske baggrund for ovenstående er således, at det (med temperaturfald undervejs) er blevet ca. 0,6-0,8 grader celsius varmere over en periode på mere end 120 år.

Glæde over velstandsskabelsen i Europa i denne periode ønskes dermed tilsyneladende erstattet af en mildest talt sygelig glæde ved at ofre sig selv, men - jf. ovenstående ordninger desværre også andre - til fordel for bekæmpelse af nogle gennemsnitlige temperaturforandringer, der er svært målbare.

Måske har man i Bruxelles behov for den tænkepause, der tales så meget om. En handlepause samt et skatte- og reguleringsstop bør i øvrigt anbefales, mens man tænker. I Danmark er det ikke mindst på tide, at unionstilhængerne begynder at tænke sig om.

……………..

Flere kortere kommentarer på Copenhagen Institutes BLOG

Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.

Menu

Værktøjer

Skat & velfærd, Seneste 10 artikler: