DR2 og The Coorporation: Skaber multinationale selskaber fattigdom?
24. august 2006
Af Jesper Ib, Copenhagen Institute
Når en virksomhed fra et rigt land slår sig ned i et fattigt overføres der jo penge, arbejdspladser, viden og kompetancer fra rige til fattige. Michael Moores advarsler til trods vil stort set alle verdens lande derfor gerne have The Coorporation.
Nogen har måske fået et par aftener på DR2 til at gå med at kigge på et Canadisk/Australsk "Dokumentar"-program The Coorporation med bl.a. Michael Moore.

Som meget andet med Michael Moore er det slagkraftigt og underholdende TV. Og efter en halv times bombardementer med indignerede mennesker og skurkagtige direktører kommer man næsten til at misunde Moore & Co. den dejligt simple verden, han og vennerne åbenbart lever i.

Der var plads til mange emner i de tre udsendelser. Men et enkelt spørgsmål havde journalisterne ikke fundet vigtigt nok til at klare cuttet. Nemlig spørgsmålet om multinationale selskabers betydning for de enkelte landes økonomi.

Man kan selvfølgelig godt mene at The Coorporation på nogen måder berørte emnet. For hver for sig burde de multinationale selskabers mange synder - karteldannelser, korruption, udnyttelse af arbejdskraften, skattemanipulation, o. lign. - selvfølgelig have en samlet negativ indvirkning på de lande som de multinationale selskaber engagerer sig i.

Men hvis multinationale selskaber udnytter, udsuger og udsulter de lande de opererer i, burde verdens rigeste lande så ikke være dem med færrest multinationale selskaber?

Omvendt, hvis de multinationale ødelægger alt, så vil de mest ødelagte lande være dem, hvor de multinationale selskaber investerede mest, ikke sandt?

Det er en påstand der kan efterprøves. Vi har nemlig statistiske oplysninger nok til at se hvilke lande, der modtager de største udenlandske investeringer. Begrebet hedder FDI - Foreign Direct Investment - og Verdensbanken har en stor database, hvor de holder styr på, hvor mange udenlandske investeringer, hvert land på planeten får.

Så hvilket land er mest hærget af multinationale selskabers investeringslyst? Næst efter USA er det Kina, der de senere år modtager omkring 50 milliarder dollars i udenlandske investeringer hvert år.

Kina er som bekendt for de fleste verdens aktuelle succeshistorie nr. 1, med gigantisk økonomisk vækst og millioner af mennesker, der hvert år hives ud af fattigdom. Billedet fra Kina er således at rekordstore udenlandske investeringer går hånd i hånd med rekordstor økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse.

Og hvordan ser det ud i den anden ende af spektret? Hvem får færreste udenlandske investeringer? Her er der en række lande, der straks tiltrækker sig opmærksomhed. For at dømme efter Verdensbankens opgørelser, er der nogen lande, der stort set ingen investeringer modtager. I et land som Niger i Afrika blev der i 2003 investeret 15 millioner dollars udefra, og det var endda mere end året før. I det hele taget viser det sig, at de multinationale holder deres investeringer langt væk fra det sydlige Afrika. De 47 lande i sub-Sahara Afrika må deles om multinationale investeringer på omkring 10 milliarder dollars om året, og af disse løber Nigeria og Sydafrika med omkring en fjerdedel.

Det efterlader 45 lande, der tilsammen får årlige investeringer svarende til værdien af tre danske storebæltsbroer. Det er da mange penge, men i betragtning af, at disse investeringer skal spredes ud på omkring en halv milliard mennesker vil det være rimeligt at sige, at der stort set intet investeres i verdens fattigste lande.

Man kan også stille det op på en anden måde. De ti milliarder dollars der årligt investeres i det sydlige Afrika svarer nogenlunde til hvad et enkelt europæisk land - nemlig Irland - årligt modtager. Men i Irland bor der ikke en halv milliard mennesker. Der bor fire millioner. Og de multinationale investerer altså lige så meget i et land med fire millioner indbyggere som de gør i hele det sydlige Afrika. Michael Moores ondsindene multinationale selskaber har ganske enkelt ignoreret det sydlige Afrika.

Jeg kan forstå at der går folk rundt i Enhedslisten der mener at det går dårligt i Irland. Men for mere konventionelle økonomer (dem der gerne vil have høj vækst og lav arbejdsløshed) er Irland den moderne tids økonomiske succeshistorie. Og selvom det er kendt, at Irland har nydt godt af EU-støtteordninger, så er der en indlysende sammenhæng mellem landets evne til at tiltrække udenlandske investeringer og så den store fremgang som landet har gennemgået de seneste 10-20 år.

Alt i alt er det temmeligt svært at finde statistisk belæg for påstanden om at transnationale selskaber ødelægger de lande de opererer i. Hvis Verdensbankens tal viser noget er det snarere det modsatte.

Det er da også en sammenhæng, der gået op for de fleste landes regeringer. Hvis en virksomhed overvejer at flytte, er det mest almindelige billede i stedet, at regeringerne gør hvad de kan for at overtale virksomheden til at slå sig ned i netop deres land. Og det er jo heller ikke så mærkeligt: Når en virksomhed fra et rigt land slår sig ned i et fattigt overføres der jo penge, arbejdspladser, viden og kompetancer fra rige til fattige. Michael Moores advarsler til trods vil stort set alle verdens lande derfor gerne have The Coorporation.

.............

The Corporation på DR2

Flere dagsaktuelle kommentarer på bloggen.






Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute

Som støttemedlem af Copenhagen Institute er du bidrager på en meget konkret og direkte måde til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden – et samfund hvor det enkelte menneske har ansvar under frihed.

Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund!

Klik her og tegn et støttemedlemskab af Copenhagen Institute.



Værktøjer

A+
A-
PRINT
SEND TIL VEN

Konkurrence & regulering, Seneste 10 artikler:

The Luddite-Statist Attacks on Amazon

Liberalisér boligmarkedet

Ny konkurrent til etablerede menneskerettighedsorganisationer

Ignorance Makes Us Poorer

Time to Trade with Egypt

Deliberately Making Americans Poorer

It's the Egyptian Economy, Stupid

Economic Literacy Goes Global

Folding the Fed

The Ultimate Insiders

Mere --->

Seneste Mises Citat:
Seneste COIN/Blog:
COIN'S HJEMMESIDER:

COPENHAGEN INSTITUTE