Menu |
 |
|
|
RSS
 |
|
|
Engelsk RSS
|
|
| Magten og medierne |
 |
| 19. september 2006
Af Steen Steensen, forfatter, cand. pæd. i historie |
| Danmarks Radio og TV2 udgør et demokratisk problem. Journalisterne ser tingene fra den politiske klasses ståsted. Derfor behøver nyhedsmagerne ikke at være objektive og upartiske. Politisk ukorrekte meninger tages ikke med på prædikestolen. Af de to TV-stationer udgør Danmarks Radio den største trussel mod friheden, eftersom dette organ er stærkere forankret i statsapparatet. |
Journalisterne bliver mere og mere ustyrlige. Siden 1960erne er pressens magt forøget voldsomt, men ansvaret er ikke fulgt tilsvarende med. Magt uden ansvar fører til magt uden moral. I det mindste er journalisterne i Danmarks Radio og TV2 nået til dette punkt. Der synes ingen ende på deres politiske kampagner og deres uetiske metoder.- Eksemplerne kommer senere. Først må følgende siges: Danmarks Radio, og reelt også TV2, udgør en del af statsmagten. Desuden må det anføres, at TV-journalisterne er parthavere i vor tids dominansklasse, der udruges fra de højere læreanstalter. Det forhold er meget let at aflæse på skærmen. Denne kronik vil først og fremmest koncentrere sig om de højtuddannedes forsvar over for folkelige protester og oprør, samt hvordan journalisterne er behjælpelige hermed. Tænk hvis folket stemmer forkert ved folketingsvalgene! Tænk hvis der dannes et nyt parti, der sigter mod at blokere kapitalstrømmen fra landets producenter til samfundets overbygning! Blot en antydning af oprør skaber angst i ledelseslaget. Journaliststanden ejer stærke våben til en forsvarsopgave af den karakter. Ideologiske kampagner, bedrageriske fif, brug af frygt, skældsord og trusler gør meget til sagen. Det er i den sammenhæng, at Danmarks Radios og TV2s ubehagelige metoder skal begribes. Men kommer TV-stationernes politik og Folketingets politik ikke i konflikt med hinanden? Nej, på ingen måde. Journalisterne og politikerne er i den grad fedtet ind i hinanden. Sammenfiltringen danner én klump. De er nemlig enige om det overordnede, at politisk aktivisme er vejen frem, at politik skal udgøre den dominerende kraft i samfundet, at udøvelse af politik kræver uddannelse. De, der ved, skal styre. Men nu til eksemplerne på DRs og TV2s politiske aktivisme og uetiske metoder. Eksemplerne drejer sig om undersøgelse af mennesker. Den, der undersøger, står over den, som undersøges. Netop den kendsgerning bevirker, at fænomenet undersøgelser kan bruges til at besejre sociale modstandere. Forskning udgør et godt forsvar mod oprør nedefra. Det ved nyhedsmagerne. TV-stationerne sørger følgelig for, at forskere i menneskers adfærd tildeles de fornødne penge. Man skal ikke undervurdere Danmarks Radios evne til at udøve pengeafpresning over for staten. Journalisterne deltager desuden selv i undersøgeriet. Undersøgelser som et undertrykkelsesmiddel er en komplet underkendt affære. Emnet eksisterer slet ikke i den offentlige debat. Det er vigtigt at gøre sig begribeligt, at det kun er muligt at granske nedad. Oppefra og ned er samtlige undersøgelsers bane. Overklassen udgør den undersøgende klasse. Selv vil den ikke undersøges. Det er nemlig nedværdigende. De toneangivende med de høje uddannelser behøver ikke at finde sig i socialt gramseri, eftersom de har magt til at afvise tiltag i den retning. Længere nede på rangstigen bryder folk sig heller ikke om at blive sat under lup. Imidlertid er herremanden med luppen svær at slippe udenom. Sådan har det altid været. Sådan er det nu. Sådan vil det være i al evighed. Det er en social lovmæssighed. Misbrug er magtens tvilling. Lad os tage et eksempel, som læserne husker. Det drejer sig om Danmarks Radios undersøgelse i maj af forholdene på et plejehjem i København. Den viser journalistmagernes hårdhed og umoralske holdning. Med skjult kamera brød en af DRs agenter ind på plejehjemmet Fælledgården. Journalisten spillede med falske kort, opholdt sig på arbejdspladsen i længere tid, optog grimme samtaler og skandaliserende billeder. Politisk skåret til - og den var hjemme. Den bedste sendetid blev ryddet og plads reserveret til opfølgende kampagner et par uger frem. Skjult kamera er fejhed. At hænge personale og arbejdsplads ud på den facon er usselt. Grundloven taler om boligens ukrænkelighed. Den slags bestemmelser respekterer magtens talerør ikke. Når stødretningen er oppefra og ned, forekommer alt tilladt. I hvert fald inden for undersøgeriet. Kan den modsatte trafik finde sted? Er det muligt for plejepersonalet at foretage et lignende initiativ over for Danmarks Radio? Selvfølgelig ikke. TV-stationen tolererer ikke at blive undersøgt og udstillet af nogen som helst. Yderligere et spørgsmål trænger sig på: Kunne DR have udført et tilsvarende kommandoraid mod en højt rangerende institution? Er det muligt for TV-stationen at sende falske agenter med skjult kamera ind på Københavns Universitet, optage uskønne ting, vælge kompromitterende ord og billeder ud og bringe det hele i den bedste sendetid? Nej, nej, alene tanken forekommer absurd. Danmarks Radio kan det ikke og vil det ikke. Hverken universitetets ledelse, studenterne eller professorerne finder sig i den slags. Forskere undersøger nedad, selv vil de ikke undersøges. DR ønsker absolut ikke at foretage en undersøgelse af klassefællers adfærd. Institutionen er næppe heller i stand til at drive en journalist til at udføre bestillingen. Journalisten må også tænke på karrieren. Jo, men undersøgelsen af plejehjemmet er vel ikke et eksempel på en oprørsdæmpende aktion fra Danmarks Radios side? Nej. Plejehjemmene er ikke baser for oprør. Og så alligevel. Undersøgelsen af plejehjemmet kommer uvægerligt til at fungere som en magtdemonstration og dermed en advarsel til fremstillere af samfundets materielle værdier. Pas på, overbygningen ejer effektive kampmidler! Under alle omstændigheder viser handlingen, at magt uden ansvar ender i magt uden moral. Journalisterne er ustyrlige. De kan ikke styre trangen til at udfolde deres politiske potentiale. Også TV2 opfører sig ustyrligt. Sammen med Ekstra Bladet ringede et par af stationens journalister under svigagtige forudsætninger til en samling lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti. Kan vi blive medlemmer af partiet, hvis vi har haft noget med nazister og Dansk Front at bestille? Nogle tolerante lokalformænd mente ikke, at en smule flirteri i den retning burde udelukke en deltagelse i politik. Denne rummelige indstilling kunne journalistmagerne bruge til noget. Lokalformænd uden boglig uddannelse, jævne mennesker, ja nærmest landsbytosser, hvad har de at gøre i politik? Sådan skal folkestyret så sandelig ikke forstås. Politik er for medlemmer af den politiske klasse. Hvad kan almindelige mennesker ikke gribe til af unoder? En skønne dag prøver de vel på at blokere kapitalstrømmen til politik og stat og den højere kultur. Det er simpelthen regulær ekstremisme. Den slags mennesker må i demokratiets navn hænges ud til spot og spe for gud og hver mand og det dage i træk for fuld skærm. Men hvad sagde ledelsen af Dansk Folkeparti til nyhedsbossernes politiske aktivisme og luskede metoder? Skulle de bære over med de fordomsfrie formænd eller falde på knæ for TV2? De gjorde det sidste. Journalistmagere og politikmagere er én klump. Det fik man bekræftet. Toppen i Dansk Folkeparti vil ikke have karrieren ødelagt. Så bogstaveligt skal man heller ikke forstå ordet folkeparti. Danmarks Radio og TV2 udgør et demokratisk problem. Journalisterne ser tingene fra den politiske klasses ståsted. Derfor behøver nyhedsmagerne ikke at være objektive og upartiske. Politisk ukorrekte meninger tages ikke med på prædikestolen. Af de to TV-stationer udgør Danmarks Radio den største trussel mod friheden, eftersom dette organ er stærkere forankret i statsapparatet. Public service-stationernes uetiske metoder kan næppe undgå at få en afsmittende virkning i samfundet. Brugen af løgn og bedrag og skjult kamera gøres acceptabelt. Forklæd dig bare, mørklæg din identitet, snyd og forstillelse fremmer sagen. Du har sikkert et godt formål i munden. Dine midler er da hellige. Om du også må udøve stikkervirksomhed? Ja, hvorfor ikke, du vil jo udrydde det onde. TV-stationernes samfundshersen truer de borgerlige frihedsrettigheder. Altså skal journalisternes ustyrlighed bremses. Men pressens position i det hele taget, dens vildfarne fremdrift, udgør en fare. Kort sagt må journaliststandens vælde rulles tilbage. Magt og ansvar skal følges ad. Det er ikke mennesket beskåret at tåle uhæmmet autoritet. Tidligere bragt i Berlingske Tidende under overskriften "Den undersøgende klasse" |
|
|
Hvis du kan lide denne side - så støt Copenhagen Instiute
Copenhagen Institute er afhængig af støtte fra private og virksomheder, som deler vores vision om et frit og dynamisk samfund! |
|
||
Konkurrence & regulering, Seneste 10 artikler: |
||
Ny konkurrent til etablerede menneskerettighedsorganisationer |
||
| Seneste COIN/Blog: |
|
|
COPENHAGEN INSTITUTE |
||||||||