 |
|
|||||||||||||||||||||||||
| Grøn skade |
 |
| 9. juli 2008
Af Simon Espersen, cand. scient. pol. |
| Man hørte ikke efter. Nu er konsekvenserne af klimapolitikken ved at indfinde sig. |
Siden 2005 har Copenhagen Institute advaret mod de negative konsekvenser af klimapolitikken. Der blev udover en omfangsrig skriftlig produktion om emnet blandt andet afholdt et panelmøde i 2005 som udelukkende var helliget disse negative konsekvenser. Tre journalister mødte op til arrangementet: fra Berlingske Tidende, Weekendavisen og fra Dagbladet Information. Informationsjournalisten forlod dog ganske hurtigt mødet igen. Konsekvenser når det gælder emnet interesserede åbenbart ikke. Det burde det dog gøre i dag. Nu kan man jo ved selvsyn konstatere de negative konsekvenser af klimapolitikken - i form af stigende fødevarepriser, og dermed øget sult og elendighed for jordens allerfattigste. Er det ikke et emne for Informations læsere? Hvad er imidlertid reaktionen fra det politiske lederskab? At man vil revidere sin politik? At man vil erkende sit ansvar? Naturligvis ikke. Man vil skyde skylden for stigende fødevarepriser – og højere priser for energi på det marked, man selv har forstyrret med sine skadelige politikker. Og så vil man i øvrigt fortsætte ud af samme spor. Man fortsætter altså netop ud af det spor, som betyder øget sult og elendighed for verdens fattigste. Man vil vel at mærke stadigvæk hævde, at de skridt man tager – i retning af flere restriktioner på klodens producenter – på energiproduktion, og når det gælder tilskyndelse til at bruge fødevarer som brændsel samt brugen af øgede skatter er ”små skridt i den rigtige retning”. Hvad der end måtte være af negative konsekvenser af den begrænsede stigning i den gennemsnitlige globale temperatur, som man har kunnet opleve de seneste årtier, kan dette således på ingen måde sammenlignes med det hærværk som vestens politikere har øvet på det marked, der sikrer velstanden, og hvis velstandsskabelse - i det omfang det er frit – også smitter af på selv de ufrie og fattige landes velfærd. Værre er det dog, at man tydeligvis ingen fortrydelse har med den skade, man fra politisk side allerede har forvoldt i forhold til markedet; og at man på kynisk vis nu blandt andet hævder, at sideeffekten af ens egne politikker, det vil sige øget spekulation i fødevareprisændringer, i stedet er årsag til selve prisstigningerne og fødevaremanglen! Ikke desto mindre må man gøre forsøget og minde Europas og USA’s befolkninger om, at det er deres eget politiske lederskab, der har ført en ganske indædt restriktionspolitik, når det gælder energimarkedet, og som blandt andet har bidraget til at fastholde afhængigheden af Mellemøstens produktion. Tilsvarende må man blot pege på det ganske åbenlyse forhold, at Kyoto-protokollens principper og ikke mindst kvoteordningerne samt skattepolitikken har gjort det stadigt dyrere at bruge energi, - samt at begge forhold nu engang har bidraget til at fordyre fødevarerne med de ganske skadelige følger, som dette har haft globalt. Omtale af indsatsen overfor pressen og politiske beslutningstagere Om panelmødet i 2005 Flere artikler: Maskinstorm A/S CO2 kvoter reducerer beskæftigelsen og forringer købekraften Artikler af økonom George Reisman |
|
|
||
Seneste 10 besægtede artikler: |
||
Kyoto Kritik er en del af Copenhagen Institute