Kyoto Kritik

Klimakomedie en tabersag

15. december 2009
Af Steen Steensen, forfatter, cand. pæd. i historie

Klimakomedien er en tabersag. Den er trods alt for grotesk. Men de intellektuelle falder ikke af pinden af den grund. Der er nemlig ingen folkelig modkraft i spil. Set i det perspektiv befinder Danmark sig i en historisk farlig situation. De intellektuelle tromler videre uden organiseret modstand nedefra

Hackere har været på spil. Fremtrædende forskere i ledende stillinger er afsløret som klimasvindlere. Det drejer sig om ansatte ved University of East Anglia. Over tusind hemmelige e-mails og dokumenter er kommet for en dag. Også toneangivende amerikanske forskere er indblandet i affæren. De prominente klimakendere forsøger at lukke munden på videnskabsmænd, der er skeptiske over for påstanden om, at klimaforandringer er menneskeskabte.

De vrede klimaforskere anvender usædvanlig grove metoder. Kritikere af klimaforandringer skabt af mennesker skal ikke have deres rapporter offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter, hedder det i korrespondancen. Og umedgørlige redaktører af tidsskrifterne bør fyres. Blandt andet er det et problem for forskere knyttet til FN-panelet, at vejret ikke arter sig som forudsagt. Lederen af det pågældende engelske universitets klima-afdeling, Phil Jones skriver i en mail: Faktum er, at vi ikke kan redegøre for manglen på opvarming i øjeblikket, og det er en parodi, at vi ikke kan det. Problemet må klares ved brug af trick. Professor Jones foreslår i en mail, at faldet i temperaturen skal skæres ud af det statistiske materiale. Metoden er tidligere brugt af professor Michael Mann fra Pennsylvania Universitet i USA.

Der optræder en række fremtrædende forskere i det hackede materiale. En af dem skriver: Som vi alle ved, handler det her overhovedet ikke om sandheden. Nej, det tør siges. Hele tiden har det været indlysende, at de løbende kampagner om menneskeskabt klimaforandringer er politisk motiveret.

Først skal man have for øje, at klimakomedien blot er et nyt tema i den økologiske krigsførelse. Økologismen kom som bekendt til Danmark i 1968. Studenteroprørere, yngre universitetslærere og journalister ved Danmarks Radio kastede sig over forureningen, som var det klumper af guld. Inden længe sås også borgerlige intellektuelle i geledderne. Politikerne i folketinget anede trusler forude. Økologismen er farlig, hvis ikke vi løber med. Sådan må de professionelle i karrieren have tænkt. Allerede i 1971 var et miljøministerium stablet på benene. Og det på et tidspunkt, hvor et sådan ministerium forekom mindre nødvendigt end nogensinde. Forureningen som et problem gjorde sig ikke længere gældende. Danmark var af alle regnet for et rent, sundt og grønt land. Alligevel formåede miljøaktivisterne at grundfæste deres falske påstande. Det viser styrken i den intellektuelle klasse.

Den samme gruppe af bogligt uddannede fører an i klimakomedien. Konfliktmønstret i den økologiske krigsførelse er tilmed ligelydende. Forskere, tv-journalister og politikmagere udgør lederstaben i angrebshæren. Selvejersamfundet er fortsat under anklage. Producenter af materielle goder forurener, lyder de velkendte beskyldninger. Varefremstillerne sender drivhusgasser i luften, der får temperaturen til at stige. Altså er der tale om de samme angribere, de samme anklager og de samme skyldige. Hvor troværdige kan klimaets højtråbende agenter da være?

Miljøbevægelsen kæmper desuden mod naturens åbenbarede sandheder. Klimaforandringer har til alle tider fundet sted. Naturen er ikke statisk, men dynamisk. Menneskene har siden istiden oplevet klimaforbedringer og klimaforværringer. I tre perioder var der varmere end nu. For seks-syv tusind år siden, altså i Ertebølletiden, overgik temperaturerne nutidens grader. Eksotiske dyr fra Syden slog sig ned ved kysterne. Der var ingen mangel på fødekilder. Imidlertid blev den gode tid afløst af klimaforværringer. Befolkningen gik vanskeligere vilkår i møde. Men i bronzealderen kommer der igen grøde i vejret. Arkæologerne har ikke svært ved at spore den voksende velstand. Påny indtræder der forværringer i vejrliget, som dæmper fremgangen.

Den næste periode med klimaforbedringer, som for tredje gang trumfer nutidens grader, begynder i vikingetiden og fortsætter i middelalderen. Videnskaben taler ligefrem om middelaldervarmen, som kulminerer i 1100-1200-tallet. Perioden er præget af overskud. Købstæder dannes. Et stort antal landsbykirker bygges. Endog kommer der gang i opførelsen af de imponerende katedraler. Fra begyndelsen af 1300-tallet daler temperaturen mærkbart. Det følgende tidsrum, ja faktisk indtil 1850 taler man om den lille istid. Klimaforværringen blev dog ind imellem omend kortvarig begunstiget af højere temperaturer.

Nu går graderne igen den rigtige vej. Vi lever for øjeblikket i en periode med klimaforbedringer. Naturkræfterne er os venligt stemt. Ikke mindst den baggrund sætter klimadebatten i bås som politisk raseri. Den store løgn om forureningen fortsætter med klimaet i front.

Klimakomedien er en tabersag. Den er trods alt for grotesk. Men de intellektuelle falder ikke af pinden af den grund. Der er nemlig ingen folkelig modkraft i spil. Set i det perspektiv befinder Danmark sig i en historisk farlig situation. De intellektuelle tromler videre uden organiseret modstand nedefra. Hvilket regimente er i sigte? Det er vor tids mest presserende spørgsmål. Kun ét bogværk beskæftiger sig med dette emne, De intellektuelles magtovertagelse - og regimente. Det er tragisk.

Tidligere bragt i Nordjyske Stiftstidende

Redaktionen: Læs om Steensens bog her.

Menu

Tema

Værktøjer

Seneste 10 besægtede artikler: