 |
|
|||||||||||||||||||||||||
| Kunsten at holde hovedet koldt |
 |
| 1. august 2005
Af Simon Espersen, cand. scient. pol. |
| De positive effekter af den menneskelige udledning af CO2 har ”negativ” regulerings-relevans: De svækker med andre ord Kyoto-tilhængernes sag. |
William F. Ruddimans teori om den manglende istid, som ifølge ham er fraværende som følge af menneskeskabt global opvarmning, rejser nye spørgsmål. [se Anne Knudsens introduktion i Weekendavisen samt artikel i Jyllands Posten ] Blandt disse er hvilke klimatiske cykler, der skal tillægges størst betydning, når det gælder politiske indgreb. For ser vi på de større mega-cykler, hvad angår den globale gennemsnitstemperatur befinder vi os i dag rent faktisk i en slags istid - eller i det mindste kuldeperiode (jf figuren på siden www.scotese.com/climate.htm ). Med dette in mente virker det en smule paradoksalt, at man eksempelvis via Kyoto-aftalen søger at bevare eller forlænge den nuværende istid / kuldeperiode ved at begrænse mængden af menneskeudledt CO2. Et beslægtet spørgsmål drejer sig om de fordele ved den menneskelige påvirkning af klimaet, der reelt finder sted. Stor set ingen har indtil videre beskæftiget sig med disse: CO2 bliver i medierne tværtimod nærmest sidestillet med forurening, trods det forhold, at CO2 ikke desto mindre også er planteføde. De positive effekter af en øget mængde CO2 findes [se eksempelvis www.oism.org/pproject/s33p36.htm ], men nævnes imidlertid sjældent i pressen. Måske skyldes dette at de positive effekter af den menneskelige udledning af CO2 har ”negativ” regulerings-relevans: De svækker med andre ord Kyoto-tilhængernes sag. Og hvad nu hvis WFR’s teori om den udsatte/forsvundne istid er korrekt, og at store dele af USA og Europa i dag burde have været dækket af is? Er der så ikke med de seneste 8000 års påståede bidrag til opvarmning, modsat pessimisternes indstilling, tale om en ganske positiv bivirkning ved menneskets påvirkning af klimaet – altså set ud fra et menneskeligt perspektiv? - Er der ikke tale om en istid, hvis skadelige konsekvenser vi, som følge af vores egen adfærd, nu er blevet forskånet for? Sandt er det, at der - også jf. WFR’s teori - findes klimatiske mega-cykler, der bestemmes af regelmæssigt forekommende faktorer såsom jordens rund-rejse i solsystemet. Men lige så sandt er det, at der findes uregelmæssige faktorer – også ud over de menneskelige, som påvirker klimaet herunder kontinentalforskydninger på ikke-cyklisk vis, og at mennesket adfærd dermed blot er en af flere uforudseelige/ikke-cykliske påvirkninger, når det gælder klimaets forandring (jf også figuren på www.scotese.com/climate.htm ). - Kontinenterne trækker sig eksempelvis - så vidt vides - ikke sammen eller fra hinanden på nogen regelmæssig eller cyklisk måde. Hvis vi så bort fra menneskets indflydelse på klimaets historie, vil vi derfor ikke udelukkende se regelmæssige tilbagevendende tilstande. Vi vil også – og altså uanset menneskets tilstedeværelse - se nye, ikke-cykliske og dynamiske udviklinger. Livet, naturen og klimaet er tværtimod - som hovedregel - dynamisk og uforudsigeligt. Spørgsmålet er derfor først og fremmest om vi bliver bedre i stand til at tilpasse os såvel de selvskabte som naturlige klima-forandringer med eller uden global beskatning af CO2? |
|
|
||
Seneste 10 besægtede artikler: |
||
Kyoto Kritik er en del af Copenhagen Institute