 |
|
|||||||||||||||||||||||||
| Frygten for fremtiden |
 |
| 15. august 2005
Af Simon Espersen, cand. scient. pol. |
| Skræmme-scenarierne i computermodellerne baserer sig som oftest på, at vi fortsætter med at opføre os, som vi gør det lige netop i dag - også om 100 år |
Under overskriften ”Drivhus-effekt uden istidseffekt” (Jyllands Posten 5/8/5) forsvarer Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd de ambitiøse målsætninger, der kendetegner Kyoto-aftalen, hvad angår reduktioner af menneskeudledt CO2. De økonomiske konsekvenser ved den type indgreb kommenteres vanligvis ikke. Menneskeheden skal blot begrænse sig, først lidt og så lidt mere. Der skal med andre ord lægges en dæmper på den økonomiske aktivitet, og så - hævder Kyoto-tilhængerne – får vi øget velfærd, altså ikke som følge af væksten, men som følge af et mere gunstigt klima... Ifølge eksperter skal svenskerne nu betale op i mod en tredjedel mere for deres el end de behøver p.g.a. EU’s klimapolitik. Men det sker altså - påstår visse Kyoto-tilhængere - med henblik på at øge befolkningens velfærd. Det mener man således i ramme alvor at man gør man ved at forfølge den vanvittige ambition om at regulere på den globale gennemsnitstemperatur. De konkrete økonomiske og sociale konsekvenser af højere energipriser ignoreres. Samtidig er det tydeligvis ikke klima-historien, der er retningsangiver for den afgifts- og begrænsningspolitik, der er domineret af miljøbevægelsen, men som altså føres ud i livet af EU. Det er en frygt for fremtiden – skabt via computermodeller, samt en indgroet mistillid til såvel industrialisering som til den menneskelige evne til at tilpasse sig, herunder at tilpasse naturen, så den lever bedre op til vore behov. Således baserer skræmme-scenarierne i computermodellerne sig som oftest på, at vi fortsætter med at opføre os, som vi gør det lige netop i dag - også om 100 år; (hvad der vel må siges at være tvivlsomt, jævnfør hvordan vi levede for 100 år siden); at klimaet – som vi, jf. den af KPK omtalte forfatter, har påvirket de seneste 8000 år - i sig selv, skulle være specielt gunstigt, eller at der findes en tilbagevendende regelmæssighed, som den menneskelige adfærd primært industrialiseringen herunder brugen af fossile brændstoffer på en eller anden måde har forbrudt sig imod. En journalist fra Industriens Dagblad spurgte for nylig et medlem af Greenpeace, hvorfor vi i det hele taget burde bekymre os om den historisk set uinteressante – gennemsnitlige – temperaturstigning på 0,6-0,8 grader, der er oplevet de seneste 100 år, også set i lyset af at der var varmere for 3000, 2500, 1000 og for 500 år siden. Af svaret fremgik det, i lighed med Kåre Press-Kristensen indstilling, at det var bekymringen for fremtidige temperaturstigninger, der var afgørende og dermed intet faktuelt eller historisk, der gav anledning til frygt. Går man ind for velstandsskabelse og industrialisering burde det være mere frygtindgydende, at EU nu baserer deres økonomiske politik på miljøbevægelsens tvivlsomme computerbaserede klimamodeller. ............... Læs en kort introduktion til klimaets historie her: The past is the key to the present ved Professor Ian Plimer. |
|
|
||
Seneste 10 besægtede artikler: |
||
Kyoto Kritik er en del af Copenhagen Institute