 |
|
|||||||||||||||||||||||||
| David Trads og klimapolitikken |
 |
| 24. oktober 2005
Af Simon Espersen, cand. scient. pol. |
| David Trads' klumme i Politiken er et eksempel på, hvor lidt substans, man kan tillade sig at bringe på bane, så længe man taler om vejret. |
Socialdemokrat og journalist David Trads erklærede i en klumme den 3. oktober i Politiken den globale opvarmning som værende ”den potentielt værste af alle trusler mod verdens sikkerhed”. Det var et budskab man måske burde tage alvorligt, hvis det da ikke lige kom fra en mand, der kalder Che Guevara for en helt. Der er tidligere gjort opmærksom på, at såvel global nedkøling som global opvarmning, er naturligt forekommende fænomener, samt at det ville have været mere bekymrende, hvis den flere hundrede år lange hovedtendens til nedkøling, der fandt sted fra omkring 1500-tallet frem til en gang i 1800-tallet var fortsat op til vor tid. Hvis det havde været tilfældet, ville der have været særdeles koldt. Og vi ville så have diskuteret faren for en ny istid. Det gjorde man i øvrigt alligevel i USA i 1970'erne. Årsagen til dette var, at vi havde en periode med tiltagende global kulde i perioden 1940-1970. Det er interessante ved David Trads klumme om den globale opvarmning 3. oktober er derfor ikke hvad David Trads siger; men i stedet hvordan David Trads bringer budskabet om global opvarmning som den største sikkerhedstrussel i verden videre på. David Trads' klumme er et eksempel på, hvor lidt substans, man kan tillade sig at bringe på bane, så længe man taler om vejret. I sin klumme indleder Trads med en klimaforskers undersøgelser, der for denne forsker tyder på, at istider i almindelighed har en tendens til at ophøre dramatisk, og altså ikke lidt efter lidt. Denne påstand, som tilsyneladende kun baserer sig på analyser af den sidste istid, får ikke David Trads til at standse op og tænke lidt over naturens kræfter i almindelighed, eller jf. ovenstående, at der altså har fundet en masse tidligere perioder med tiltagende kulde og varme sted. Tværtimod. Efter denne konstatering af, at naturen i sig selv kan være lunefuld, springer Trads straks videre til de dagsaktuelle historier om orkanerne Katrina og Rita. Disse orkaner bekymrer David Trads. Læseren opdager imidlertid hurtigt, at det mest af alt er den menneskelige aktivitet og industrielle tilbøjelighed, der for DT giver anledning til frygt. D.v.s. den aktivitet, der giver ham det fysiske overskud til at publicere sin klimatiske angst. Trads har tilsyneladende allerede på dette tidspunkt glemt at naturen, som klimaforskeren mindede ham om, ikke opfører sig forudsigeligt; eller at naturen i sig selv, er mennesker venligt stemt. Tværtimod kaster Trads sig uden videre ud i at viderepromovere påstanden om, at nærmest enhver form for aktuelle vejrfænomener, det være sig opvarmning, orkaners hyppighed, deres styrke samt polarisens angivelige reduktion i vid udstrækning må tilskrives den menneskelige aktivitet og navnlig den menneskelige udledning af CO2. At det som nævnt ovenover blev koldere i 1940-1970, og at der i menneskeheden lange historie har været lange perioder med henholdsvis tiltagende kulde og tiltagende varme; at der for USA's vedkommende er registreret færre og ikke flere orkaner; samt at der p.t. ikke er tegn på nogen videre hastig nedsmeltning af hverken Nordpolen og Sydpolen har ikke fået David Trads til at overveje sin dramatiske anlagte udnævnelse af den globale opvarmning og de nuværende klimaforandringer som værende den største trussel af alle. - Måske skyldes denne indstilling at David Trads ved så uendeligt lidt, og derfor ikke er bekendt med ovenstående, men at han frygter så mange ting. David Trads når nu frem til sin konklusion baseret på sine mildt sagt tilfældige observationer. Det er en konklusion, han måske ikke overraskende deler med miljøbevægelsen: Den nuværende globale opvarmning skal - ifølge DT - bekæmpes. David Trads er imidlertid ikke den eneste nyttige idiot, når det gælder miljøbevægelsens kamp mod kul, olie og industrialisering. For nylig bragte Ritzau og Reuters, en historie om, at år 2005 – måske - er det varmeste år ”nogen sinde”. Imidlertid glemte man at fortælle læserne, at der med ”nogen sinde” menes siden NASA begyndte sine målinger omkring 1880. - I den forbindelse skal henvises til hvor lange perioder med tiltagende kulde og varme har været tidligere www.oism.org/pproject/s33p36.htmse figur 2). Der findes selvfølgelig også en klimahistorie baseret på geologiske undersøgelser, som fortæller en længere og mindre opskræmmende historie, og som blandt andet baserer sig på temperaturen af jordens havoverflade. For plantens klimahistorie er naturligvis ligeså gammel som planeten selv. I den journalistiske redeligheds navn, burde man derfor også kunne forvente at ”nogensinde” blev ledsaget af ordene ”målt” af den pågældende organisation, eller med de specificerede metoder, eller – vigtigere - siden en bestemt dato. Skriver man blot ”nogensinde” kunne uskyldige læsere få det indtryk at man rent faktisk mente ”nogensinde”. Den lidt længere klimahistorie, den som medierne praktisk talt aldrig henviser til – måske fordi ingen har interesse i at sende pressemeddelelser ud om, hvor stabile tider vi rent faktisk befinder os i, fortæller tværtimod, at vor tid ikke er specielt varm, men snarere kølig; ja faktisk at vi pt. befinder os i en slags istid. ……………………….. Som modgift mod David Trads, miljøbevægelsen og alarmismen anbefales på det varmeste George Reismans essay – The Toxicity of Environmentalism Der henvises også til undertegnedes eget indlæg i Nyhedsmagasinet Ræson Vi befinder os i en slags istid, Se: www.scotese.com/climate.htmsamt www.rcom-bremen.de/English/From_Hothouse_to_Icehouse.html Orkanstatistik for USA NASA begyndte at måle temperaturen i 1880 NASA, som er den hyppigst benyttede kilde – vist også for Ritzau - ligger i toppen når det gælder vurderingen af hvor meget den globale temperaturen er steget siden 70’erne. Se forskellige bud på temperaturstigning her. Gennemsnitlige temperaturforandringer på Sydpolen siden 1970'erne - Og Nordpolen. |
|
|
||
Seneste 10 besægtede artikler: |
||
Kyoto Kritik er en del af Copenhagen Institute