|
|
|
|
Der er olie nok
|
 |
26. juni 2006
Af Chresten Anderson, Konsulent, Copenhagen Institute
|
|
Den energi, som vindmølleindustrien kan levere, kan vi lige så godt importere fra andre lande - så længe vi vælger at få den billigste energi form. Desto billigere energi, desto bedre økonomi.
|
For nylig skrev Bjarne Lundager Jensen (direktør i Vindmølleindustrien) [i iDag - Industriens Dagblad], at energisektoren er på vild- spor.
Det problem, som BLJ påstår, eksisterer, er, at en række store energivirksomheder ikke investerer nok i vindenergi. Ifølge BLJ skal vores forbrug af fossile brændsler reduceres, eftersom klimaet forandres, når vi brænder olie og gas af. Derfor skal vi ændre vores energiforbrug.
Der er naturligvis korrekt, at afbrænding af fossile brændstoffer udleder CO2, som er en drivhusgas. Dermed påvirkes klimaet.
Det er i modsætning til BLJ's fremstilling imidlertid ikke kun olieindustrien - eller deres betalte eksperter, som er skeptiske overfor klimaforskningen eller Kyoto sporet.
En lang række uafhængige tænketanke og klimaeksperter, har løbende kritiseret Kyoto, for at være for dyr og for ineffektiv. Vi får simpelthen ikke noget for pengene. Og når videnskaben slet ikke er afklaret, er investeringer i Kyoto-sporet lidt ligesom, at investere penge i Iranske kernevåbenfabrikker. Foreløbige indikationer tyder på, at de er under opbygning, men det er næppe en god langsigtet investering.
Udover at benytte argumenter om global opvarmning, benytter BJL argumenter om forsyningssikkerhed. Han siger dermed indirekte, at Danmark, som nation, har behov for at producere en væsentlig del af dets energibehov selv. Men det er ikke et rationelt behov. Den energi, som vindmølleindustrien kan levere, kan vi lige så godt importere fra andre lande - så længe vi vælger at få den billigste energi form. Desto billigere energi, desto bedre økonomi. Enten har BLJ ikke læst på lektien, eller også vil han ikke vedkende sig, at hans anbefalinger ikke er baseret på en bred konsensus eller sund økonomisk fornuft.
Faktum er, at olie også i fremtiden kan være en central energi-kilde, som vi kan udnytte til alles bedste. Vi skal i modsætning til BLJ's påstand derfor ikke frygte, at vi løber tør for olie. Verdens oliereserver er i løbet af de sidste 30 år udelukkende blevet større og større. Det vil de også i fremtiden. Det vil jeg vædde på. Vil Bjarne Lundager Jensen?
Tidligere bragt i iDag - Industriens Dagblad den 21. juni 2006.
|
 |
|
|
|
|